TEXT 2

Tekst

Texte

śrī-bhagavān uvāca
tri-vidhā bhavati śraddhā
dehināṁ sā svabhāva-jā
sāttvikī rājasī caiva
tāmasī ceti tāṁ śṛṇu

Synonyms

śrī-bhagavān uvāca — Guddommens Højeste Personlighed sagde; tri- vidhā — af tre slags; bhavati — bliver; śraddhā — tro; dehinām — de legemliggjortes; sā — den; sva-bhāva-jā — i overensstemmelse med hans bestemte kvalitet i den materielle natur; sāttvikī — i godhedens kvalitet; rājasī — i lidenskabens kvalitet; ca — også; eva — afgjort; tāmasī — i uvidenhedens kvalitet; ca — og; iti — således; tām — om dette; śṛṇu — hør fra Mig.

śrī-bhagavān uvāca: Dieu, la Personne Suprême, dit; tri-vidhā: de trois sortes; bhavati: devient; śraddhā: la foi; dehinām: de l’être incarné; sā: que; svabhāva-jā: selon le guṇa qui l’influence; sāttvikī: la vertu; rājasī: la passion; ca: aussi; eva: certes; tāmasī: l’ignorance; ca: et; iti: ainsi; tām: cela; śṛṇu: entends de Moi.

Translation

Guddommens Højeste Personlighed sagde: Ifølge de naturkvaliteter, som den legemliggjorte sjæl har erhvervet sig, kan han have tre slags tro: i godhed, i lidenskab eller i uvidenhed. Hør nu om dette.

Dieu, la Personne Suprême, répond: Selon qu’il est influencé par tel ou tel guṇa, on dit que la foi de l’être incarné relève de la vertu, de la passion ou de l’ignorance. Maintenant, prête une oreille attentive à ce que Je vais te dire.

Purport

FORKLARING: De, der kender skrifternes regler og reguleringer, men som af dovenskab eller magelighed holder op med at følge dem, er styret af den materielle naturs kvaliteter. I forhold til deres forudgående handlinger i godheden, lidenskaben eller uvidenhedens kvaliteter erhverver de sig en natur, der er af en bestemt kvalitet. Det levende væsens omgang med naturens forskellige kvaliteter har stået på i umindelige tider. Eftersom det levende væsen er i kontakt med den materielle natur, erhverver han sig forskellige slags mentaliteter alt efter sin omgang med de materielle kvaliteter. Men denne natur kan forandres, hvis man omgås med en ægte åndelig mester og efterlever hans og skrifternes regler. Gradvist kan man ændre sin situation fra uvidenhed til godhed eller fra lidenskab til godhed. Konklusionen er, at blind tro i en bestemt af naturens kvaliteter ikke kan hjælpe en person til det fuldkomne niveau. Man må nøje gennemtænke alt med sin intelligens i samråd med en ægte åndelig mester. På den måde kan man ændre sin situation til en højere kvalitet i naturen.

Les hommes qui, malgré la connaissance qu’ils en ont, cessent d’observer par paresse ou indolence les principes régulateurs donnés dans les Écritures sont sous l’emprise des modes d’influence de la nature matérielle. Selon leurs activités passées, empreintes de vertu, de passion ou d’ignorance, ils acquièrent une nature particulière. Dès le premier instant où il entre en contact avec la nature matérielle, l’être vivant ne cesse d’être confronté aux guṇas et il hérite, selon leur influence spécifique, d’une certaine mentalité. Il lui sera toutefois possible de la modifier s’il approche un maître spirituel authentique et vit selon ses préceptes et ceux des Écritures. Graduellement, il pourra passer de l’ignorance ou de la passion, à la vertu. Pour conclure, nous dirons qu’une foi aveugle, prise dans la sphère d’un guṇa particulier, ne peut être d’aucun recours pour qui veut atteindre la perfection de l’existence. Il faut considérer les choses avec attention, avec intelligence, en la présence d’un maître spirituel authentique. Ainsi seulement peut-on progresser vers un guṇa plus élevé.