Skip to main content

TEXT 16

VERSO 16

Tekst

Texto

manaḥ-prasādaḥ saumyatvaṁ
maunam ātma-vinigrahaḥ
bhāva-saṁśuddhir ity etat
tapo mānasam ucyate
manaḥ-prasādaḥ saumyatvaṁ
maunam ātma-vinigrahaḥ
bhāva-saṁśuddhir ity etat
tapo mānasam ucyate

Synonyms

Sinônimos

manaḥ-prasādaḥ — sindets tilfredshed; saumyatvam — uden dobbeltspil over for andre; maunam — alvor; ātma — af selvet; vinigrahaḥ — beherskelse; bhāva — af ens natur; saṁśuddhiḥ — renselse; iti — således; etat — dette; tapaḥ — askese; mānasam — sindets; ucyate — siges at være.

manaḥ-prasādaḥ — satisfação da mente; saumyatvam — não tendo duplicidade para com os outros; maunam — gravidade; ātma — do eu; vinigrahaḥ — controle; bhāva — da própria natureza; saṁśuddhiḥ — purificação; iti — assim; etat — isto; tapaḥ — austeridade; mānasam — da mente; ucyate — diz-se que é.

Translation

Tradução

Og tilfredshed, ligefremhed, alvor, selvbeherskelse og renselse af ens eksistens er sindets askese.

E satisfação, simplicidade, gravidade, autocontrole e purificação da existência são as austeridades da mente.

Purport

Comentário

FORKLARING: At gøre sindet asketisk vil sige at løsrive det fra sansenydelse. Sindet bør disciplineres på en sådan måde, at det altid kan tænke på at gøre godt for andre. Den bedste træning af sindet er tankens alvor. Man må ikke afvige fra Kṛṣṇa-bevidsthed og skal altid undgå sansetilfredsstillelse. At rense sin natur vil sige at blive Kṛṣṇa-bevidst. Tilfredshed i sindet kan kun opnås ved at fjerne det fra tanker om sansenydelse. Jo mere vi tænker på sansenydelse, desto mere utilfreds bliver sindet. I den nuværende tidsalder beskæftiger vi unødigt sindet med alle mulige former for sansenydelse, og derfor er det helt umuligt for sindet at blive tilfreds. Det bedste er at rette sindet mod den vediske litteratur, der er fuld af tilfredsstillende beretninger som i Purāṇaerne og Mahābhārata. Man kan drage nytte af kundskaben deri og på den måde blive renset. Sindet skal være uden falskhed, og man bør tænke på alles velfærd. Tavshed vil sige, at man altid tænker på selverkendelse. I den forstand forholder en Kṛṣṇa-bevidst person sig altid fuldkommen tavs. At beherske sindet vil sige at trække det væk fra sansenydelse. Man skal være ligefrem i sin adfærd og således rense sin eksistens. Tilsammen udgør alle disse egenskaber askese i sindets aktiviteter.

Tornar a mente austera é afastá-la do gozo dos sentidos. Ela deve aprender a sempre ficar pensando em fazer o bem aos outros. O melhor treinamento que a mente pode receber é pensar com seriedade. Ninguém deve desviar-se da consciência de Kṛṣṇa e todos devem sempre evitar o gozo dos sentidos. Purificar a própria natureza é tornar-se consciente de Kṛṣṇa. Só se pode obter satisfação da mente afastando dela os pensamentos que produzem gozo dos sentidos. Quanto mais pensamos no prazer dos sentidos, mais insatisfeita fica a mente. Na era atual, oferecemos à mente muitos processos supérfluos de gozo dos sentidos, e assim não há possibilidade de a mente ficar satisfeita. O melhor procedimento é direcionar a mente para a literatura védica, que está cheia de histórias aprazíveis, como os Purāṇas e o Mahābhārata. É possível aproveitar-se deste conhecimento e então purificar-se. A mente não deve ter duplicidade, e deve-se pensar no bem-estar de todos. Silêncio quer dizer que se vive pensando na auto-realização. Neste sentido, quem é consciente de Kṛṣṇa observa silêncio perfeito. Controle da mente quer dizer, afastar da mente a satisfação dos sentidos. O homem deve ser honesto em suas atitudes e desse modo purificar sua existência. Juntas, todas estas qualidades constituem a austeridade das atividades mentais.