Skip to main content

TEXT 1

VERŠ 1

Tekst

Verš

arjuna uvāca
ye śāstra-vidhim utsṛjya
yajante śraddhayānvitāḥ
teṣāṁ niṣṭhā tu kā kṛṣṇa
sattvam āho rajas tamaḥ
arjuna uvāca
ye śāstra-vidhim utsṛjya
yajante śraddhayānvitāḥ
teṣāṁ niṣṭhā tu kā kṛṣṇa
sattvam āho rajas tamaḥ

Synonyms

Synonyma

arjunaḥ uvāca — Arjuna sagde; ye — de, som; śāstra-vidhim — skrifternes regler; utsṛjya — efter at have opgivet; yajante — tilbeder; śraddhayā — med fuldstændig tro; anvitāḥ — de, der er udstyret; teṣām — deres; niṣṭhā — tro; tu — men; — hvad; kṛṣṇa — O Kṛṣṇa; sattvam — i godhed; āho — eller også; rajaḥ — i lidenskab; tamaḥ — i uvidenhed.

arjunaḥ uvāca — Arjuna riekol; ye — tí, ktorí; śāstra-vidhim — príkazy písiem; utsṛjya — zriekajú sa; yajante — uctievajú; śraddhayā — plná viera; anvitāḥ — obdarení; teṣām — ktorých; niṣṭhā — viera; tu — ale; — čo; kṛṣṇa — ó, Kṛṣṇa; sattvam — v kvalite dobra; āho — alebo; rajaḥ — v kvalite vášne; tamaḥ — v kvalite nevedomosti.

Translation

Překlad

Arjuna spurgte: O Kṛṣṇa, hvordan forholder det sig med dem, der ikke følger skrifternes principper, men tilbeder ifølge deres egne forestillinger? Er de i godhed, lidenskab eller uvidenhed?

Arjuna sa spýtal: „Ó, Kṛṣṇa, aké je postavenie tých, ktorí sa neriadia príkazmi písiem, ale uctievajú podľa vlastných predstáv? Sú v kvalite dobra, vášne alebo nevedomosti?“

Purport

Význam

FORKLARING: I vers 39 i kapitel 4 står der, at en person, der har tro på en bestemt form for tilbedelse, gradvist bliver ophøjet til kundskabens niveau og kommer til det højeste fuldkomne stadie af fred og velstand. I kapitel 16 konkluderes det, at den, der ikke følger de i skifterne nedfældede principper, kaldes en asura, dæmon, og den, der med tro følger skrifternes anvisninger, kaldes en deva eller halvgud. Men hvis man nu med tro følger nogle regler, der ikke er omtalt i skrifterne, hvad er ens position da? Arjunas tvivl desangående må fjernes af Kṛṣṇa. Tilbeder de, der skaber en eller anden Gud ved at udvælge et menneske og sætte deres lid til det, i godhed, lidenskab eller uvidenhed? Opnår den slags mennesker det fuldkomne stadie i livet? Er det muligt for dem at blive forankret i virkelig viden og ophøje sig til det højeste fuldkomne niveau? Hvad med dem, der ikke følger skrifternes regler og forskrifter, men tror på et eller andet og tilbeder guder, halvguder eller mennesker? Bliver deres anstrengelser kronet med held? Det er de spørgsmål, Arjuna stiller Kṛṣṇa.

V tridsiatom deviatom verši štvrtej kapitoly sa hovorí, že ten, kto pevne zotrváva pri jednom spôsobe uctievania sa postupne povýši na úroveň poznania a dosiahne najdokonalejšieho štádia mieru a úspechu. V šestnástej kapitole sa uvádza, že ten, kto sa neriadi príkazmi písiem, sa nazýva asura, démon, a ten, kto sa nimi verne riadi, je deva, poloboh. Ak sa človek verne riadi určitými zásadami, ktoré v písmach nie sú, aké je jeho postavenie? Túto Arjunovu otázku teraz Kṛṣṇa zodpovie. Nachádzajú sa tí, ktorí si zvolia za Boha nejakého človeka, v ktorého veria a ktorého uctievajú, v kvalite dobra, vášne či nevedomosti? Dosiahnu títo ľudia životnej dokonalosti? Môžu dosiahnuť skutočné poznanie a povýšiť sa na najvyšší stupeň dokonalosti? Dosiahnu úspech vo svojom konaní tí, ktorí sa neriadia zásadami a pokynmi písiem, hoci majú svoju vieru a uctievajú polobohov alebo ľudí? Všetky tieto otázky kladie Arjuna Kṛṣṇovi.