TEXT 1

Tekst

arjuna uvāca
ye śāstra-vidhim utsṛjya
yajante śraddhayānvitāḥ
teṣāṁ niṣṭhā tu kā kṛṣṇa
sattvam āho rajas tamaḥ

Synonyms

arjunaḥ uvāca — Arjuna sagde; ye — de, som; śāstra-vidhim — skrifternes regler; utsṛjya — efter at have opgivet; yajante — tilbeder; śraddhayā — med fuldstændig tro; anvitāḥ — de, der er udstyret; teṣām — deres; niṣṭhā — tro; tu — men; kā — hvad; kṛṣṇa — O Kṛṣṇa; sattvam — i godhed; āho — eller også; rajaḥ — i lidenskab; tamaḥ — i uvidenhed.

arjunaḥ uvāca — Arjuna ütles; ye — need, kes; śāstra-vidhim — pühakirjade regulatsioonidest; utsṛjya — loobudes; yajante — kummardavad; śraddhayā — täies usus; anvitāḥ — omades; teṣām — nende; niṣṭhā — usk; tu — aga; kā — mis; kṛṣṇa — oo, Kṛṣṇa; sattvam — vooruses; āho — või vastasel juhul; rajaḥ — kires; tamaḥ — teadmatuses.

Translation

Arjuna spurgte: O Kṛṣṇa, hvordan forholder det sig med dem, der ikke følger skrifternes principper, men tilbeder ifølge deres egne forestillinger? Er de i godhed, lidenskab eller uvidenhed?

Arjuna küsis: Oo, Kṛṣṇa, millises olukorras on inimesed, kes ei järgi pühakirjade printsiipe, vaid kummardavad kedagi või midagi omaenda ettekujutuse kohaselt? Kas nad viibivad vooruses, kires või teadmatuses?

Purport

FORKLARING: I vers 39 i kapitel 4 står der, at en person, der har tro på en bestemt form for tilbedelse, gradvist bliver ophøjet til kundskabens niveau og kommer til det højeste fuldkomne stadie af fred og velstand. I kapitel 16 konkluderes det, at den, der ikke følger de i skifterne nedfældede principper, kaldes en asura, dæmon, og den, der med tro følger skrifternes anvisninger, kaldes en deva eller halvgud. Men hvis man nu med tro følger nogle regler, der ikke er omtalt i skrifterne, hvad er ens position da? Arjunas tvivl desangående må fjernes af Kṛṣṇa. Tilbeder de, der skaber en eller anden Gud ved at udvælge et menneske og sætte deres lid til det, i godhed, lidenskab eller uvidenhed? Opnår den slags mennesker det fuldkomne stadie i livet? Er det muligt for dem at blive forankret i virkelig viden og ophøje sig til det højeste fuldkomne niveau? Hvad med dem, der ikke følger skrifternes regler og forskrifter, men tror på et eller andet og tilbeder guder, halvguder eller mennesker? Bliver deres anstrengelser kronet med held? Det er de spørgsmål, Arjuna stiller Kṛṣṇa.

Neljanda peatüki kolmekümne üheksandas värsis öeldakse, et inimene, kes on ustav mõnele kindlale religioossele tegevusele, tõuseb järk-järgult teadmiste tasandile ning saavutab lõpptulemusena rahu ja õitsengu kõrgeima täiuslikkuse tasandi. Kuueteistkümnendas peatükis jõutakse aga järeldusele, et see, kes ei järgi pühakirjades kehtestatud printsiipe, on asura ehk deemon, ning see, kes neid printsiipe järgib, on deva ehk pooljumal. Kui inimene aga järgib usuga teatud printsiipe, millest ei räägita pühakirjades, milline on siis tema positsioon? See on Arjuna kahtlus, mille Kṛṣṇa järgnevalt hajutab. Ning kas need inimesed, kes peavad mõnd inimest Jumalaks ning teenivad teda täies usus, viibivad vooruses, kires või teadmatuses? Kas sellised inimesed jõuavad elus täiuslikkuseni? Kas need inimesed, kes ei järgi pühakirjade reegleid, kuid usuvad midagi ja teenivad mõnd jumalat või pooljumalat, saavutavad oma püüdlustes edu? Need on küsimused, mida Arjuna Kṛṣṇale esitab.