TEXT 5

Tekst

Texte

daivī sampad vimokṣāya
nibandhāyāsurī matā
mā śucaḥ sampadaṁ daivīm
abhijāto ’si pāṇḍava

Synonyms

daivī — transcendentale; sampat — aktiver; vimokṣāya — bestemt til befrielse; nibandhāya — til trældom; āsurī — dæmoniske egenskaber; matā — betragtes som; mā — vær ikke; śucaḥ — bekymret; sampadam — aktiver; daivīm — transcendentale; abhijātaḥ — født af; asi — du er; pāṇḍava — O Pāṇḍus søn.

daivī: transcendantales; sampat: les qualités; vimokṣāya: faites pour la libération; nibandhāya: pour l’esclavage; āsurī: les attributs démoniaques; matā: on considère; mā: ne pas; śucaḥ: soucies; sampadam: les qualités; daivīm: spirituelles; abhijātaḥ: né avec; asi: tu es; pāṇdava: ô fils de Pāṇḍu.

Translation

De transcendentale egenskaber bidrager til befrielse, mens de dæmoniske egenskaber fører til trældom. Vær ikke bekymret, for du er født med de guddommelige egenskaber, O Pāṇḍus søn.

Les qualités transcendantales aident un être à se libérer alors que les qualités démoniaques l’asservissent. Mais n’aie crainte, ô fils de Pāṇḍu, car tu naquis avec les qualités divines.

Purport

FORKLARING: Herren Kṛṣṇa opmuntrede Arjuna ved at fortælle ham, at han ikke var født med dæmoniske egenskaber. Hans deltagelse i slaget var ikke dæmonisk, for han gennemtænkte nøje, hvad der talte for og imod. Han overvejede, om respektable ældre som Bhīṣma og Droṇa skulle slås ihjel eller ej, så han handlede ikke under indflydelse af vrede, falsk prestige eller brutalitet. Han var derfor ikke af dæmonernes natur. For en kṣatriya eller kriger regnes det for transcendentalt at affyre pile mod fjenden, og at afstå fra en sådan pligt er dæmonisk. Arjuna havde derfor ingen grund til at beklage sig. Alle, der følger de regulerende principper for de forskellige ordener, er transcendentalt situeret.

Kṛṣṇa réconforte Arjuna en lui affirmant qu’il n’est pas né avec les attributs démoniaques. Son implication dans la bataille ne relève pas d’une nature démoniaque car il en a pesé le pour et le contre. Le simple fait qu’il se demande si des êtres respectables, comme Bhīṣma et Droṇa, doivent être tués montre qu’il n’agit pas sous l’influence de la colère, de la vanité ou de la méchanceté. Sa nature n’est donc pas celle d’un démon. Pour un kṣatriya, un homme de guerre, combattre l’ennemi, lancer vers lui ses flèches, est un acte transcendantal, mais négliger ce devoir relève de la nature démoniaque. Arjuna n’a donc aucune raison de se lamenter. Tout homme qui observe les normes propres aux différents varṇas et āśramas se situe au-delà de la matière.