TEXT 5

Tekst

Text

daivī sampad vimokṣāya
nibandhāyāsurī matā
mā śucaḥ sampadaṁ daivīm
abhijāto ’si pāṇḍava

Synonyms

daivī — transcendentale; sampat — aktiver; vimokṣāya — bestemt til befrielse; nibandhāya — til trældom; āsurī — dæmoniske egenskaber; matā — betragtes som; mā — vær ikke; śucaḥ — bekymret; sampadam — aktiver; daivīm — transcendentale; abhijātaḥ — født af; asi — du er; pāṇḍava — O Pāṇḍus søn.

daivī — transzendentale; sampat — Vorzüge; vimokṣāya — für Befreiung bestimmt; nibandhāya — für Bindung; āsurī — dämonische Eigenschaften; matā — werden angesehen als; mā — nicht; śucaḥ — sorge dich; sampadam — Vorzüge; daivīm — transzendentale; abhijātaḥ — geboren mit; asi — du bist; pāṇḍava — o Sohn Pāṇḍus.

Translation

De transcendentale egenskaber bidrager til befrielse, mens de dæmoniske egenskaber fører til trældom. Vær ikke bekymret, for du er født med de guddommelige egenskaber, O Pāṇḍus søn.

Die transzendentalen Eigenschaften führen zu Befreiung, wohingegen die dämonischen Eigenschaften Gefangenschaft verursachen. Sorge dich nicht, o Sohn Pāṇḍus, denn du bist mit den göttlichen Eigenschaften geboren.

Purport

FORKLARING: Herren Kṛṣṇa opmuntrede Arjuna ved at fortælle ham, at han ikke var født med dæmoniske egenskaber. Hans deltagelse i slaget var ikke dæmonisk, for han gennemtænkte nøje, hvad der talte for og imod. Han overvejede, om respektable ældre som Bhīṣma og Droṇa skulle slås ihjel eller ej, så han handlede ikke under indflydelse af vrede, falsk prestige eller brutalitet. Han var derfor ikke af dæmonernes natur. For en kṣatriya eller kriger regnes det for transcendentalt at affyre pile mod fjenden, og at afstå fra en sådan pligt er dæmonisk. Arjuna havde derfor ingen grund til at beklage sig. Alle, der følger de regulerende principper for de forskellige ordener, er transcendentalt situeret.

ERLÄUTERUNG: Um Arjuna zu ermutigen, sagt Śrī Kṛṣṇa hier zu ihm, daß er nicht von dämonischem Wesen sei. Daß Arjuna am Kampf teilnahm, war nicht dämonisch, denn er wägte das Für und Wider sorgfältig ab. Er überlegte sich, ob achtbare Persönlichkeiten wie Bhīṣma und Droṇa getötet werden sollten oder nicht; er handelte also nicht unter dem Einfluß von Zorn, falschem Stolz oder Grobheit. Er war daher nicht von dämonischer Natur. Für einen kṣatriya, einen Krieger, ist es transzendental, seine Feinde mit Pfeilen zu beschießen, und sich dieser Pflicht zu entziehen ist dämonisch. Daher gab es für Arjuna keinen Grund zu klagen. Jeder, der die regulierenden Prinzipien befolgt, die für seine jeweilige Stellung gelten, befindet sich auf der transzendentalen Ebene.