Skip to main content

TEXT 24

VERŠ 24

Tekst

Verš

tasmāc chāstraṁ pramāṇaṁ te
kāryākārya-vyavasthitau
jñātvā śāstra-vidhānoktaṁ
karma kartum ihārhasi
tasmāc chāstraṁ pramāṇaṁ te
kāryākārya-vyavasthitau
jñātvā śāstra-vidhānoktaṁ
karma kartum ihārhasi

Synonyms

Synonyma

tasmāt — derfor er; śāstram — skrifterne; pramāṇam — vidnesbyrd; te — dit; kārya — pligt; akārya — og forbudte aktiviteter; vyavasthitau — i afgørelsen af; jñātvā — efter at have forstået; śāstra — i skrifternes; vidhāna — forskrifter; uktam — som bekendtgjort; karma — arbejde; kartum — udføre; iha — i denne verden; arhasi — du bør.

tasmāt — preto; śāstram — písiem; pramāṇam — svedectvo; te — tebe; kārya — povinnosť; akārya — zakázané činy; vyavasthitau — rozhodnutý; jñātvā — poznáš; śāstra — písiem; vidhāna — príkazy; uktam — ako vravím; karma — činy; kartum — konaj; iha — v tomto svete; arhasi — mal by si.

Translation

Překlad

Man skal derfor forstå, hvad der er pligt, og hvad der ikke er pligt, ved at kende skrifternes anvisninger. Når man kender disse regler og forskrifter, skal man handle således, at man gradvist bliver ophøjet.

Každý by mal vedieť čo sa smie a čo nie, a k tomu by mu mali slúžiť príkazy písiem. Poznaním týchto príkazov a predpisov sa bude môcť postupne povýšiť.“

Purport

Význam

FORKLARING: Som det blev forklaret i kapitel 15 (vers 15), er formålet med alle Vedaernes regler og forskrifter at forstå Kṛṣṇa. Hvis man forstår Kṛṣṇa fra Bhagavad-gītā og bliver fast forankret i Kṛṣṇa- bevidsthed ved at engagere sig i hengiven tjeneste, har man nået den højeste fuldkommenhed af den kundskab, der gives i den vediske litteratur. Herren Caitanya Mahāprabhu har gjort denne proces meget let for os: Han bad kort og godt alle synge Hare Kṛṣṇa, Hare Kṛṣṇa, Kṛṣṇa Kṛṣṇa, Hare Hare/ Hare Rāma, Hare Rāma, Rāma Rāma, Hare Hare, engagere sig i Herrens hengivne tjeneste og spise resterne af den mad, der er ofret til Deiteten. Hvis man er direkte engageret i alle disse hengivne aktiviteter, må man forstås at have studeret hele den vediske litteratur. Man er kommet til den perfekte konklusion. Men hvad der bør gøres, og hvad der ikke bør gøres, må for folk flest, der ikke er Kṛṣṇa-bevidste eller engageret i hengiven tjeneste, selvfølgelig afgøres af Vedaernes anvisninger. De bør følges uden indvendinger. Dette kaldes at følge śāstra eller skrifternes principper. Śāstra er uden de fire primære fejl og mangler, man finder hos den betingede sjæl: ufuldkomne sanser, tilbøjelighed til at bedrage, sikkerhed for at begå fejltagelser og sikkerhed for at være i illusion. Disse fire grundlæggende defekter i den betingede tilværelse diskvalificerer én fra at fastsætte regler og forskrifter. Derfor accepteres de regler og forskrifter, der gives af śāstra, der er hævet over disse defekter, uden ændringer af alle store helgener, ācāryaer og store sjæle.

V pätnástej kapitole bolo povedané, že všetky vedske príkazy a zásady vedú k poznaniu Kṛṣṇu. Ak sa človek z Bhagavad-gīty poučil o Kṛṣṇovi, vyvinul vedomie Kṛṣṇu a zapojil sa do oddanej služby, dosiahol vrchol poznania, tak, ako ho predkladajú vedske písma. Śrī Caitanya Mahāprabhu nám tento proces veľmi uľahčil: požiadal ľudí, aby spievali Hare Kṛṣṇa, Hare Kṛṣṇa, Kṛṣṇa Kṛṣṇa, Hare Hare / Hare Rāma, Hare Rāma, Rāma Rāma, Hare Hare, aby oddane slúžili Kṛṣṇovi a jedli iba jedlo obetované Božstvu. Ak sa niekto priamo zamestnáva duchovnými činnosťami, znamená to, že už preštudoval všetky vedske knihy a vyvodil z nich správny záver. Ľuďom, ktorí nemajú vedomie Kṛṣṇu a ktorí Mu neslúžia s láskou a oddanosťou, prikazujú vedske písma, čo majú a čo nemajú robiť. Človek by ich mal nasledovať. To sa nazýva riadiť sa podľa śāstier, alebo písiem. Śāstry nemajú štyri základné nedostatky, ktoré sú bežné u podmienenej duše — nedokonalé zmysly, sklon k podvádzaniu, omylnosť a prepadanie ilúzii. Tieto štyri základné nedostatky podmieneného života robia človeka nespôsobilým predkladať pravidlá a predpisy. Preto všetci svätci, ācāryovia a zbožné duše prijímajú pravidlá a príkazy śāstier, lebo tie sú dokonalé.

Der er mange grupperinger i Indien med forskellige åndelige opfattelser, men stort set kan de inddeles i to kategorier: upersonalister og personalister. De lever imidlertid begge deres liv i overensstemmelse med Vedaernes principper. Man kan ikke ophøje sig selv til det perfekte stade uden at følge skrifternes principper. Den, der rent faktisk forstår den egentlige betydning af śāstra, må derfor siges at være heldig.

V Indii je mnoho skupín s najrôznejším duchovným poňatím. Všeobecne sa delia na dve skupiny — personalistov a impersonalistov. Obe tieto školy sa však riadia pokynmi Ved. Nemôžeme dosiahnuť dokonalosť, ak nenasledujeme tieto zásady. Kto pochopil zmysel śāstier, je považovaný za šťastného.

Modviljen mod at følge de principper, der leder til forståelsen af Guddommens Højeste Personlighed, er årsag til al degradering i menneskesamfundet. Dette er den største forseelse i menneskelivet. Māyā, Guddommens Højeste Personligheds materielle energi, giver os derfor konstant problemer i form af de trefoldige lidelser. Denne materielle energi består af den materielle naturs tre kvaliteter. I det mindste må man hæve sig til godhedens kvalitet, før døren til at forstå den Højeste Herre kan blive åbnet. Uden at komme til godhedens kvalitet forbliver man i uvidenhed og lidenskab, hvilket er årsagen til det dæmoniske liv. De, der befinder sig i lidenskaben og uvidenhedens kvaliteter, rakker ned på skrifterne, håner den hellige mand og spotter den rette forståelse af Guddommens Højeste Personlighed. De adlyder ikke den åndelige mesters instruktioner, og de er ligeglade med skrifternes vejledning. Selv om de hører om fordelene ved hengiven tjeneste, er de ikke tiltrukket. I stedet opfinder de deres egne veje til ophøjelse. Dette er nogle af menneskesamfundets brister, der fører til den dæmoniske livsstatus. Hvis man imidlertid kan blive vejledt af en ægte og autoriseret åndelig mester, der kan lede én ind på vejen til ophøjelse, bliver ens liv vellykket.

Pre ľudskú spoločnosť je nechuť k zásadám vedúcim k poznaniu Najvyššej Božskej Osobnosti príčinou jej pádu. Táto nechuť je najväčším prečinom v ľudskom živote. Preto nám māyā, hmotná energia Najvyššej Božskej Osobnosti, prináša neustále starosti v podobe trojakého utrpenia. Hmotná príroda pozostáva z troch kvalít. Človek sa musí povzniesť aspoň do kvality dobra, predtým, než sa mu otvorí cesta k poznaniu Najvyššieho Pána. Ak sa nedostane na úroveň kvality dobra, zostane v hmotnej kvalite nevedomosti a vášne, ktoré sú príčinou démonského života. Tí, ktorí sa nachádzajú v kvalite vášne a v kvalite nevedomosti, zosmiešňujú písma, svätcov i správne pochopenie Najvyššej Božskej Osobnosti. Nenasledujú pokyny duchovného učiteľa a o príkazy písiem sa nestarajú. Aj keď počuli o sláve oddanej služby, nepriťahuje ich. Aby sa povýšili, vytvárajú si vlastnú cestu. Toto sú príklady niektorých nedostatkov v ľudskej spoločnosti, vedúcich k démonskému životu. Ak sa však človeku pošťastí a nechá sa viesť pravým duchovným učiteľom cestou povýšenia sa, jeho život bude úspešný.

Således ender Bhaktivedanta-forklaringerne til Śrīmad Bhagavad-gītās 16. kapitel, De guddommelige og dæmoniske naturer.

Takto končia Bhaktivedantove výklady šestnástej kapitoly Śrīmad Bhagavad-gīty, nazvanej „Božské a démonské povahy“.