Skip to main content

TEXT 24

VERSO 24

Tekst

Texto

tasmāc chāstraṁ pramāṇaṁ te
kāryākārya-vyavasthitau
jñātvā śāstra-vidhānoktaṁ
karma kartum ihārhasi
tasmāc chāstraṁ pramāṇaṁ te
kāryākārya-vyavasthitau
jñātvā śāstra-vidhānoktaṁ
karma kartum ihārhasi

Synonyms

Sinônimos

tasmāt — derfor er; śāstram — skrifterne; pramāṇam — vidnesbyrd; te — dit; kārya — pligt; akārya — og forbudte aktiviteter; vyavasthitau — i afgørelsen af; jñātvā — efter at have forstået; śāstra — i skrifternes; vidhāna — forskrifter; uktam — som bekendtgjort; karma — arbejde; kartum — udføre; iha — i denne verden; arhasi — du bør.

tasmāt — portanto; śāstram — as escrituras; pramāṇam — evidência; te — seu; kārya — dever; akārya — e atividades proibidas; vyava-sthitau — em determinar; jñātvā — conhecendo; śāstra — da escritura; vidhāna — as regulações; uktam — conforme é declarado; karma — trabalho; kartum — fazer; iha — neste mundo; arhasi — você deve.

Translation

Tradução

Man skal derfor forstå, hvad der er pligt, og hvad der ikke er pligt, ved at kende skrifternes anvisninger. Når man kender disse regler og forskrifter, skal man handle således, at man gradvist bliver ophøjet.

É através das normas dadas nas escrituras que se deve, portanto, entender o que é dever e o que não é dever. Conhecendo essas regras e regulações, todos devem agir de modo a elevarem-se gradualmente.

Purport

Comentário

FORKLARING: Som det blev forklaret i kapitel 15 (vers 15), er formålet med alle Vedaernes regler og forskrifter at forstå Kṛṣṇa. Hvis man forstår Kṛṣṇa fra Bhagavad-gītā og bliver fast forankret i Kṛṣṇa- bevidsthed ved at engagere sig i hengiven tjeneste, har man nået den højeste fuldkommenhed af den kundskab, der gives i den vediske litteratur. Herren Caitanya Mahāprabhu har gjort denne proces meget let for os: Han bad kort og godt alle synge Hare Kṛṣṇa, Hare Kṛṣṇa, Kṛṣṇa Kṛṣṇa, Hare Hare/ Hare Rāma, Hare Rāma, Rāma Rāma, Hare Hare, engagere sig i Herrens hengivne tjeneste og spise resterne af den mad, der er ofret til Deiteten. Hvis man er direkte engageret i alle disse hengivne aktiviteter, må man forstås at have studeret hele den vediske litteratur. Man er kommet til den perfekte konklusion. Men hvad der bør gøres, og hvad der ikke bør gøres, må for folk flest, der ikke er Kṛṣṇa-bevidste eller engageret i hengiven tjeneste, selvfølgelig afgøres af Vedaernes anvisninger. De bør følges uden indvendinger. Dette kaldes at følge śāstra eller skrifternes principper. Śāstra er uden de fire primære fejl og mangler, man finder hos den betingede sjæl: ufuldkomne sanser, tilbøjelighed til at bedrage, sikkerhed for at begå fejltagelser og sikkerhed for at være i illusion. Disse fire grundlæggende defekter i den betingede tilværelse diskvalificerer én fra at fastsætte regler og forskrifter. Derfor accepteres de regler og forskrifter, der gives af śāstra, der er hævet over disse defekter, uden ændringer af alle store helgener, ācāryaer og store sjæle.

Como se declarou no Décimo Quinto Capítulo, todas as regras e regulações contidas nos Vedas são próprias para se obter o conhecimento acerca de Kṛṣṇa. Quem estuda o Bhagavad-gītā passa a compreender Kṛṣṇa e se situa em consciência de Kṛṣṇa, ocupando-se em serviço devocional. Entende-se que ele alcançou a mais elevada perfeição de conhecimento oferecida pela literatura védica. O Senhor Caitanya Mahāprabhu facilitou bastante este processo: Ele pediu que as pessoas simplesmente cantassem Hare Kṛṣṇa, Hare Kṛṣṇa, Kṛṣṇa Kṛṣṇa, Hare Hare/ Hare Rāma, Hare Rāma, Rāma Rāma, Hare Hare e que se ocupassem no serviço devocional ao Senhor e comessem os restos do alimento oferecido à Deidade. Deve-se entender que quem se ocupa diretamente em todas essas atividades devocionais estudou toda a literatura védica e chegou à conclusão perfeita. É claro que para as pessoas comuns que não estão em consciência de Kṛṣṇa ou que não se ocupam em serviço devocional, os preceitos védicos decidem o que deve ser feito e o que não deve ser feito. É necessário agir dentro desses princípios e não questionar. Isto se chama seguir os princípios do śāstra, ou da escritura. O śāstra não tem os quatro principais defeitos presentes na alma condicionada: sentidos imperfeitos, propensão a enganar, certeza de cometer erros e certeza de estar iludido. Estes quatro defeitos principais da vida condicionada desqualificam a pessoa para elaborar regras e regulações. Por isso, todos os grandes santos, ācāryas e grandes almas aceitam intactas as regras e regulações descritas nos śāstras, pois elas estão acima desses defeitos.

Der er mange grupperinger i Indien med forskellige åndelige opfattelser, men stort set kan de inddeles i to kategorier: upersonalister og personalister. De lever imidlertid begge deres liv i overensstemmelse med Vedaernes principper. Man kan ikke ophøje sig selv til det perfekte stade uden at følge skrifternes principper. Den, der rent faktisk forstår den egentlige betydning af śāstra, må derfor siges at være heldig.

Na Índia, há muitos grupos que se dedicam à compreensão espiritual; em geral, eles classificam-se em dois: os impersonalistas e os personalistas. Ambos, porém, pautam suas vidas pelos princípios dos Vedas. Sem seguir os princípios das escrituras, ninguém pode elevar-se à fase de perfeição. Considera-se afortunado, portanto, aquele que de fato compreende o significado dos śāstras.

Modviljen mod at følge de principper, der leder til forståelsen af Guddommens Højeste Personlighed, er årsag til al degradering i menneskesamfundet. Dette er den største forseelse i menneskelivet. Māyā, Guddommens Højeste Personligheds materielle energi, giver os derfor konstant problemer i form af de trefoldige lidelser. Denne materielle energi består af den materielle naturs tre kvaliteter. I det mindste må man hæve sig til godhedens kvalitet, før døren til at forstå den Højeste Herre kan blive åbnet. Uden at komme til godhedens kvalitet forbliver man i uvidenhed og lidenskab, hvilket er årsagen til det dæmoniske liv. De, der befinder sig i lidenskaben og uvidenhedens kvaliteter, rakker ned på skrifterne, håner den hellige mand og spotter den rette forståelse af Guddommens Højeste Personlighed. De adlyder ikke den åndelige mesters instruktioner, og de er ligeglade med skrifternes vejledning. Selv om de hører om fordelene ved hengiven tjeneste, er de ikke tiltrukket. I stedet opfinder de deres egne veje til ophøjelse. Dette er nogle af menneskesamfundets brister, der fører til den dæmoniske livsstatus. Hvis man imidlertid kan blive vejledt af en ægte og autoriseret åndelig mester, der kan lede én ind på vejen til ophøjelse, bliver ens liv vellykket.

Na sociedade humana, o desinteresse pelos princípios que propiciam a compreensão acerca da Suprema Personalidade de Deus é a causa de todas as quedas. Esta é a maior ofensa cometida na vida humana. Portanto, māyā, a energia material da Suprema Personalidade de Deus, está sempre nos causando problemas sob a forma das três classes de misérias. Esta energia material é constituída pelos três modos da natureza material. Para que se possa abrir o caminho da compreensão acerca do Senhor Supremo, é necessário pelo menos elevar-se ao modo da bondade. Sem elevar-se ao padrão próprio do modo da bondade, a pessoa permanece na ignorância e na paixão, que são a causa da vida demoníaca. Aqueles que estão nos modos da paixão e da ignorância zombam das escrituras, zombam do homem santo e zombam da devida compreensão acerca da Suprema Personalidade de Deus. Eles desobedecem às instruções do mestre espiritual e não se importam com as regulações contidas nas escrituras. Apesar de ouvirem as glórias do serviço devocional, eles não se sentem atraídos. Assim, eles fabricam seu próprio processo de elevação. Estes são alguns dos defeitos da sociedade humana que conduzem a uma condição de vida demoníaca. Entretanto, se alguém é capaz de ser guiado por um mestre espiritual autêntico e credenciado, que possa levá-lo ao caminho da elevação, à fase mais alta, então sua vida se torna bem-sucedida.

Således ender Bhaktivedanta-forklaringerne til Śrīmad Bhagavad-gītās 16. kapitel, De guddommelige og dæmoniske naturer.

Neste ponto encerram-se os significados Bhaktivedanta do Décimo Sexto Capítulo do Śrīmad Bhagavad-gītā que trata das Naturezas Divina e Demoníaca.