Skip to main content

TEXT 24

TEXT 24

Tekst

Tekst

tasmāc chāstraṁ pramāṇaṁ te
kāryākārya-vyavasthitau
jñātvā śāstra-vidhānoktaṁ
karma kartum ihārhasi
tasmāc chāstraṁ pramāṇaṁ te
kāryākārya-vyavasthitau
jñātvā śāstra-vidhānoktaṁ
karma kartum ihārhasi

Synonyms

Synoniemen

tasmāt — derfor er; śāstram — skrifterne; pramāṇam — vidnesbyrd; te — dit; kārya — pligt; akārya — og forbudte aktiviteter; vyavasthitau — i afgørelsen af; jñātvā — efter at have forstået; śāstra — i skrifternes; vidhāna — forskrifter; uktam — som bekendtgjort; karma — arbejde; kartum — udføre; iha — i denne verden; arhasi — du bør.

tasmāt — daarom; śāstram — de geschriften; pramāṇam — bewijs; te — jouw; kārya — plicht; akārya — en verboden activiteiten; vyavasthitau — in het bepalen; jñātvā — kennend; śāstra — van de geschriften; vidhāna — de bepalingen; uktam — zoals uiteengezet; karma — activiteiten; kartum — doen; iha — in deze wereld; arhasi — je moet.

Translation

Vertaling

Man skal derfor forstå, hvad der er pligt, og hvad der ikke er pligt, ved at kende skrifternes anvisninger. Når man kender disse regler og forskrifter, skal man handle således, at man gradvist bliver ophøjet.

Men moet daarom begrijpen wat volgens de regels in de geschriften wel en wat niet iemands plicht is. Wanneer men deze regels en bepalingen kent, moet men op zo’n manier handelen dat men geleidelijk aan wordt verheven.

Purport

Betekenisverklaring

FORKLARING: Som det blev forklaret i kapitel 15 (vers 15), er formålet med alle Vedaernes regler og forskrifter at forstå Kṛṣṇa. Hvis man forstår Kṛṣṇa fra Bhagavad-gītā og bliver fast forankret i Kṛṣṇa- bevidsthed ved at engagere sig i hengiven tjeneste, har man nået den højeste fuldkommenhed af den kundskab, der gives i den vediske litteratur. Herren Caitanya Mahāprabhu har gjort denne proces meget let for os: Han bad kort og godt alle synge Hare Kṛṣṇa, Hare Kṛṣṇa, Kṛṣṇa Kṛṣṇa, Hare Hare/ Hare Rāma, Hare Rāma, Rāma Rāma, Hare Hare, engagere sig i Herrens hengivne tjeneste og spise resterne af den mad, der er ofret til Deiteten. Hvis man er direkte engageret i alle disse hengivne aktiviteter, må man forstås at have studeret hele den vediske litteratur. Man er kommet til den perfekte konklusion. Men hvad der bør gøres, og hvad der ikke bør gøres, må for folk flest, der ikke er Kṛṣṇa-bevidste eller engageret i hengiven tjeneste, selvfølgelig afgøres af Vedaernes anvisninger. De bør følges uden indvendinger. Dette kaldes at følge śāstra eller skrifternes principper. Śāstra er uden de fire primære fejl og mangler, man finder hos den betingede sjæl: ufuldkomne sanser, tilbøjelighed til at bedrage, sikkerhed for at begå fejltagelser og sikkerhed for at være i illusion. Disse fire grundlæggende defekter i den betingede tilværelse diskvalificerer én fra at fastsætte regler og forskrifter. Derfor accepteres de regler og forskrifter, der gives af śāstra, der er hævet over disse defekter, uden ændringer af alle store helgener, ācāryaer og store sjæle.

In het vijftiende hoofdstuk werd verklaard dat alle regels en bepalingen van de Veda’s ervoor bedoeld zijn om Kṛṣṇa te begrijpen. Wanneer iemand Kṛṣṇa door de Bhagavad-gītā begrijpt en Kṛṣṇa-bewust wordt en devotionele dienst verricht, dan heeft hij de hoogste volmaaktheid van kennis bereikt die door de Vedische literatuur geboden wordt. Heer Caitanya Mahāprabhu heeft dit proces heel gemakkelijk gemaakt: Hij vroeg mensen om eenvoudig Hare Kṛṣṇa, Hare Kṛṣṇa, Kṛṣṇa Kṛṣṇa, Hare Hare/ Hare Rāma, Hare Rāma, Rāma Rāma, Hare Hare te chanten, om devotionele dienst aan de Heer te verrichten en om de overblijfselen te eten vanhet voedsel dat aan de Beeldgedaante is geofferd. Wie rechtstreeks deze devotionele activiteiten verricht, moet beschouwd worden als iemand die alle Vedische literatuur bestudeerd heeft en de conclusie ervan perfect begrepen heeft. Voor gewone mensen die niet Kṛṣṇa-bewust zijn of die geen devotionele dienst verrichten, moeten de Vedische voorschriften natuurlijk bepalen wat wel en wat niet gedaan moet worden. Men moet in overeenstemming daarmee handelen, zonder zich te verzetten. Dat wordt gezien als het volgen van de principes van de śāstra, de heilige teksten.

De śāstra is vrij van de vier voornaamste gebreken die in een geconditioneerde ziel aanwezig zijn: onvolmaakte zintuigen, de neiging tot bedriegen, de zekerheid dat men fouten maakt en de zekerheid dat men in illusie is. Deze vier voornaamste gebreken van het geconditioneerde leven maken iemand ongekwalificeerd om regels en bepalingen vast te stellen. Omdat de regels en bepalingen die in de śāstra beschreven worden boven de vier gebreken staan, worden ze onveranderlijk aanvaard door alle grote heiligen, ācārya’s en grote zielen.

Der er mange grupperinger i Indien med forskellige åndelige opfattelser, men stort set kan de inddeles i to kategorier: upersonalister og personalister. De lever imidlertid begge deres liv i overensstemmelse med Vedaernes principper. Man kan ikke ophøje sig selv til det perfekte stade uden at følge skrifternes principper. Den, der rent faktisk forstår den egentlige betydning af śāstra, må derfor siges at være heldig.

In India bestaan er vele groeperingen met verschillende spirituele opvattingen. Over het algemeen worden ze in twee groepen onderverdeeld: de impersonalistische en de personalistische. Niettemin leiden beide groepen hun leven volgens de Veda’s. Zonder de principes van de heilige teksten te volgen, kan niemand zich verheffen tot het niveau van volmaaktheid. Wie de werkelijke betekenis van de śāstra’s begrijpt, wordt daarom als zeer fortuinlijk gezien.

Modviljen mod at følge de principper, der leder til forståelsen af Guddommens Højeste Personlighed, er årsag til al degradering i menneskesamfundet. Dette er den største forseelse i menneskelivet. Māyā, Guddommens Højeste Personligheds materielle energi, giver os derfor konstant problemer i form af de trefoldige lidelser. Denne materielle energi består af den materielle naturs tre kvaliteter. I det mindste må man hæve sig til godhedens kvalitet, før døren til at forstå den Højeste Herre kan blive åbnet. Uden at komme til godhedens kvalitet forbliver man i uvidenhed og lidenskab, hvilket er årsagen til det dæmoniske liv. De, der befinder sig i lidenskaben og uvidenhedens kvaliteter, rakker ned på skrifterne, håner den hellige mand og spotter den rette forståelse af Guddommens Højeste Personlighed. De adlyder ikke den åndelige mesters instruktioner, og de er ligeglade med skrifternes vejledning. Selv om de hører om fordelene ved hengiven tjeneste, er de ikke tiltrukket. I stedet opfinder de deres egne veje til ophøjelse. Dette er nogle af menneskesamfundets brister, der fører til den dæmoniske livsstatus. Hvis man imidlertid kan blive vejledt af en ægte og autoriseret åndelig mester, der kan lede én ind på vejen til ophøjelse, bliver ens liv vellykket.

In de menselijke samenleving is afkeer van de principes om de Allerhoogste Persoonlijkheid Gods te begrijpen de oorzaak van iedere terugval. Die afkeer is de grootste overtreding van het menselijk leven. Māyā, de materiële energie van de Allerhoogste Persoonlijkheid Gods, geeft ons daarom altijd problemen in de vorm van de drie soorten ellende. De materiële energie bestaat uit de drie hoedanigheden. Men moet op zijn minst tot de hoedanigheid goedheid komen voordat het pad tot het begrip van de Allerhoogste Heer toegankelijk is. Zonder zichzelf tot de standaard van de hoedanigheid goedheid te brengen, blijft men in onwetendheid en hartstocht, die de oorzaken zijn van een demonisch leven.

Degenen in de hoedanigheden hartstocht en onwetendheid bespotten de heilige teksten, de heiligen en het juiste begrip van de Allerhoogste Persoonlijkheid Gods. Ze gehoorzamen de instructies van de spiritueel leraar niet en geven niets om de regels in de heilige teksten. Ondanks dat ze de glorie van devotionele dienst horen, zijn ze niet geïnteresseerd. Daarom verzinnen ze hun eigen methode om zich te verheffen. Dit zijn enkele gebreken van de menselijke samenleving die tot een demonisch leven leiden. Maar als iemand door een echte, bonafide spiritueel leraar begeleid kan worden, die hem leiding kan geven op het pad van verheffing naar het hoogste niveau, dan wordt zijn leven succesvol.

Således ender Bhaktivedanta-forklaringerne til Śrīmad Bhagavad-gītās 16. kapitel, De guddommelige og dæmoniske naturer.

Zo eindigen de commentaren van Śrī Śrīmad A.C. Bhaktivedanta Swami Prabhupāda bij het zestiende hoofdstuk van Śrīmad Bhagavad-gītā, getiteld ‘De goddelijke en de demonische eigenschappen’.