TEXT 24
TEXT 24
Tekst
Tekstas
kāryākārya-vyavasthitau
jñātvā śāstra-vidhānoktaṁ
karma kartum ihārhasi
kāryākārya-vyavasthitau
jñātvā śāstra-vidhānoktaṁ
karma kartum ihārhasi
Synonyms
Synonyms
tasmāt — derfor er; śāstram — skrifterne; pramāṇam — vidnesbyrd; te — dit; kārya — pligt; akārya — og forbudte aktiviteter; vyavasthitau — i afgørelsen af; jñātvā — efter at have forstået; śāstra — i skrifternes; vidhāna — forskrifter; uktam — som bekendtgjort; karma — arbejde; kartum — udføre; iha — i denne verden; arhasi — du bør.
Translation
Translation
Man skal derfor forstå, hvad der er pligt, og hvad der ikke er pligt, ved at kende skrifternes anvisninger. Når man kender disse regler og forskrifter, skal man handle således, at man gradvist bliver ophøjet.
Todėl iš šventraščių žmogus privalo sužinoti, kas sudaro jo pareigą, ir kas nėra jo pareiga. Išmanydamas šventraščių taisykles, jis turi elgtis taip, kad galiausiai pasiektų tobulumą.
Purport
Purport
FORKLARING: Som det blev forklaret i kapitel 15 (vers 15), er formålet med alle Vedaernes regler og forskrifter at forstå Kṛṣṇa. Hvis man forstår Kṛṣṇa fra Bhagavad-gītā og bliver fast forankret i Kṛṣṇa- bevidsthed ved at engagere sig i hengiven tjeneste, har man nået den højeste fuldkommenhed af den kundskab, der gives i den vediske litteratur. Herren Caitanya Mahāprabhu har gjort denne proces meget let for os: Han bad kort og godt alle synge Hare Kṛṣṇa, Hare Kṛṣṇa, Kṛṣṇa Kṛṣṇa, Hare Hare/ Hare Rāma, Hare Rāma, Rāma Rāma, Hare Hare, engagere sig i Herrens hengivne tjeneste og spise resterne af den mad, der er ofret til Deiteten. Hvis man er direkte engageret i alle disse hengivne aktiviteter, må man forstås at have studeret hele den vediske litteratur. Man er kommet til den perfekte konklusion. Men hvad der bør gøres, og hvad der ikke bør gøres, må for folk flest, der ikke er Kṛṣṇa-bevidste eller engageret i hengiven tjeneste, selvfølgelig afgøres af Vedaernes anvisninger. De bør følges uden indvendinger. Dette kaldes at følge śāstra eller skrifternes principper. Śāstra er uden de fire primære fejl og mangler, man finder hos den betingede sjæl: ufuldkomne sanser, tilbøjelighed til at bedrage, sikkerhed for at begå fejltagelser og sikkerhed for at være i illusion. Disse fire grundlæggende defekter i den betingede tilværelse diskvalificerer én fra at fastsætte regler og forskrifter. Derfor accepteres de regler og forskrifter, der gives af śāstra, der er hævet over disse defekter, uden ændringer af alle store helgener, ācāryaer og store sjæle.
KOMENTARAS: Penkioliktame skyriuje tvirtinama, kad visos Vedų taisyklės – tai priemonė pažinti Kṛṣṇą. Jei žmogus iš „Bhagavad-gītos“ suvokia Kṛṣṇą ir su pasiaukojimu tarnaudamas pasiekia Kṛṣṇos sąmonę, tai reiškia, kad jis pasiekė aukščiausią žinojimą, kurį perteikia Vedų raštai. Viešpats Caitanya Mahāprabhu gerokai palengvino tą procesą. Jis teprašė žmonių giedoti: Hare Kṛṣṇa, Hare Kṛṣṇa, Kṛṣṇa Kṛṣṇa, Hare Hare/ Hare Rāma, Hare Rāma, Rāma Rāma, Hare Hare, pasiaukojamai tarnauti Viešpačiui ir valgyti Dievybei paaukoto maisto likučius. Tą, kuris tiesiogiai atlieka visus šiuos pasiaukojimo tarnystės veiksmus, reikia laikyti išstudijavusiu visus Vedų raštus. Jis jau padarė teisingas išvadas. Žinoma, paprasti žmonės, neįsisąmoninę Kṛṣṇos ir neatsidėję pasiaukojimo tarnystei, ką daryti ir ko nedaryti turėtų spręsti vadovaudamiesi Vedų priesakais. Reikia vykdyti šiuos nurodymus nepriešgyniaujant – tai vadinama śāstrų, t.y. šventraščių, principų laikymusi. Śāstros neturi keturių svarbiausių sąlygotai sielai būdingų trūkumų: netobulų juslių, polinkių apgaudinėti, neišvengiamai klysti, ir neišvengiamai pasiduoti iliuzijai. Šie keturi svarbiausi sąlygoto gyvenimo trūkumai atima iš žmogaus teisę nustatinėti taisykles. Todėl visi didieji išminčiai, acāryos ir didžiosios sielos be jokių pataisymų pripažįsta śāstrų nurodytas taisykles, nes śāstros yra aukščiau minėtų trūkumų.
Der er mange grupperinger i Indien med forskellige åndelige opfattelser, men stort set kan de inddeles i to kategorier: upersonalister og personalister. De lever imidlertid begge deres liv i overensstemmelse med Vedaernes principper. Man kan ikke ophøje sig selv til det perfekte stade uden at følge skrifternes principper. Den, der rent faktisk forstår den egentlige betydning af śāstra, må derfor siges at være heldig.
Indijoje daug grupių siekia dvasinio pažinimo, jos dažniausiai skiriamos į dvi kryptis: impersonalistinę ir personalistinę. Tačiau ir vienos, ir kitos krypties atstovai gyvena vadovaudamiesi Vedų principais. Nesilaikant šventraščių nustatytų principų, tobulumo pakopa nepasiekiama. Todėl laimingas yra tas, kuris iš tikrųjų suvokia śāstrų prasmę.
Modviljen mod at følge de principper, der leder til forståelsen af Guddommens Højeste Personlighed, er årsag til al degradering i menneskesamfundet. Dette er den største forseelse i menneskelivet. Māyā, Guddommens Højeste Personligheds materielle energi, giver os derfor konstant problemer i form af de trefoldige lidelser. Denne materielle energi består af den materielle naturs tre kvaliteter. I det mindste må man hæve sig til godhedens kvalitet, før døren til at forstå den Højeste Herre kan blive åbnet. Uden at komme til godhedens kvalitet forbliver man i uvidenhed og lidenskab, hvilket er årsagen til det dæmoniske liv. De, der befinder sig i lidenskaben og uvidenhedens kvaliteter, rakker ned på skrifterne, håner den hellige mand og spotter den rette forståelse af Guddommens Højeste Personlighed. De adlyder ikke den åndelige mesters instruktioner, og de er ligeglade med skrifternes vejledning. Selv om de hører om fordelene ved hengiven tjeneste, er de ikke tiltrukket. I stedet opfinder de deres egne veje til ophøjelse. Dette er nogle af menneskesamfundets brister, der fører til den dæmoniske livsstatus. Hvis man imidlertid kan blive vejledt af en ægte og autoriseret åndelig mester, der kan lede én ind på vejen til ophøjelse, bliver ens liv vellykket.
Visų žmonių visuomenės patiriamų nuopuolių priežastis – atitolimas nuo principų, kurie padeda pažinti Aukščiausiąjį Dievo Asmenį. Tai ir yra didžiausia žmogaus nuodėmė. Todėl materiali Aukščiausiojo Dievo Asmens energija, māyā, visą laiką verčia mus kentėti trijų rūšių kančias. Materialią energiją sudaro trys materialios gamtos guṇos. Kad atsivertų kelias į Aukščiausiojo Viešpaties pažinimą, reikia pasiekti bent dorybės guṇą. Šios guṇos nepasiekę, liekame aistros ir neišmanymo valdžioje, o aistra ir neišmanymas – demoniško gyvenimo priežastis. Tie, kuriuos valdo aistros ir neišmanymo guṇos, išjuokia šventraščius, šventuosius ir teisingą Aukščiausiojo Dievo Asmens pažinimą. Jie nepaklūsta dvasinio mokytojo nurodymams ir nepaiso šventraščių regulų. Net ir išgirdę apie pasiaukojimo tarnystės didingumą, jie išlieka abejingi jai. Tokie žmonės susikuria savus tobulėjimo būdus. Štai keletas žmonių visuomenės trūkumų, kurie veda ją į demoniško gyvenimo būklę. Tačiau jei žmogus paklūsta tikram bona fide dvasiniam mokytojui, sugebančiam vesti tobulėjimo keliu aukščiausio tikslo link, jo gyvenimas bus sėkmingas.
Således ender Bhaktivedanta-forklaringerne til Śrīmad Bhagavad-gītās 16. kapitel, De guddommelige og dæmoniske naturer.
Taip Bhaktivedanta baigia komentuoti šešioliktąjį „Śrīmad Bhagavad-gītos“ skyrių, pavadintą „Dieviškos ir demoniškos prigimtys“.