TEXTS 3-4

Tekst

Text

na rūpam asyeha tathopalabhyate
nānto na cādir na ca sampratiṣṭhā
aśvattham enaṁ su-virūḍha-mūlam
asaṅga-śastreṇa dṛḍhena chittvā

tataḥ padaṁ tat parimārgitavyaṁ
yasmin gatā na nivartanti bhūyaḥ
tam eva cādyaṁ puruṣaṁ prapadye
yataḥ pravṛttiḥ prasṛtā purāṇī

Synonyms

na — ikke; rūpam — formen; asya — af dette træ; iha — i denne verden; tathā — også; upalabhyate — kan opfattes; na — ikke; antaḥ — enden; na — ej; ca — heller; ādiḥ — begyndelsen; na — ej; ca — heller; sampratiṣṭhā — grundlaget; aśvattham — banyantræ; enam — dette; su-virūḍha — stærkt; mūlam — rodfæstet; asaṅga-śastreṇa — med utilknytningens våben; dṛḍhena — med det stærke; chittvā — efter at have fældet; tataḥ — derefter; padam — situation; tat — den; parimārgitavyam — må opsøges; yasmin — hvor; gatāḥ — når de er gået dertil; na — aldrig; nivartanti — de kommer tilbage; bhūyaḥ — igen; tam — til Ham; eva — sandelig; ca — også; ādyam — den oprindelige; puruṣam — Guddommens Personlighed; prapadye — overgive sig; yataḥ — fra hvem; pravṛttiḥ — begyndelsen; prasṛtā — udstrækker sig; purāṇī — den meget gamle.

na — nicht; rūpam — die Form; asya — dieses Baumes; iha — in dieser Welt; tathā — auch; upalabhyate — kann wahrgenommen werden; na — niemals; antaḥ — Ende; na — niemals; ca — auch; ādiḥ — Anfang; na — niemals; ca — auch; sampratiṣṭhā — die Grundlage; aśvattham — Banyanbaum; enam — dieser; su-virūḍha — fest; mūlam — verwurzelt; asaṅga-śastreṇa — mit der Waffe der Loslösung; dṛḍhena — stark; chittvā — schneidend; tataḥ — danach; padam — Situation; tat — diese; parimārgitavyam — muß gesucht werden; yasmin — wo; gatāḥ — gehend; na — niemals; nivartanti — sie kehren zurück; bhūyaḥ — wieder; tam — zu Ihm; eva — gewiß; ca — auch; ādyam — ursprünglich; puruṣam — die Persönlichkeit Gottes; prapadye — sich ergeben; yataḥ — von dem; pravṛttiḥ — der Anfang; prasṛtā — erweiterte sich; purāṇī — sehr alt.

Translation

Den virkelige form på dette træ kan ikke opfattes i denne verden. Ingen kan forstå, hvor det slutter, hvor det begynder, eller hvor dets fundament er. Men med beslutsomhed må man fælde dette dybt rodfæstede træ med utilknytningens våben. Dernæst skal man opsøge det sted, hvorfra man aldrig vender tilbage, når først man er kommet dertil, og der overgive sig til Guddommens Højeste Personlighed, fra hvem alt begyndte, og fra hvem alt har spredt sig siden tidernes morgen.

Die wirkliche Form dieses Baumes kann nicht in dieser Welt wahrgenommen werden. Niemand kann verstehen, wo er endet, wo er beginnt und wo sein Ursprung liegt. Doch mit Entschlossenheit muß man diesen fest verwurzelten Baum mit der Waffe der Loslösung fällen. Dann muß man den Ort suchen, von dem man, wenn man ihn erreicht, nie wieder zurückkehrt, und sich dort der Höchsten Persönlichkeit Gottes ergeben, dem Anfang von allem, von dem alles seit unvordenklichen Zeiten ausgeht.

Purport

FORKLARING: Nu angives det klart, at den virkelige form på dette banyantræ ikke kan forstås i denne materielle verden. Eftersom roden vokser opad, udstrækker det virkelige træ sig i den anden ende. Når man er viklet ind i træets materielle forgreninger, kan man ikke se, hvor langt træet strækker sig, og man kan heller ikke se begyndelsen på det. Ikke desto mindre må man finde ud af, hvor det kommer fra. “Jeg er min fars søn, min far er søn af den-og-den person osv.” Ved at søge på denne måde når man frem til Brahmā, der kommer fra Garbhodakaśāyī Viṣṇu. Når man til sidst endelig når frem til Guddommens Højeste Personlighed, har man nået målet for sin udforskning. Man må finde frem til dette træs oprindelse, Guddommens Højeste Personlighed, ved at være i selskab med personer, der har viden om Guddommens Højeste Personlighed. Gennem forståelse bliver man gradvist utilknyttet til denne falske genspejling af virkeligheden, og med viden kan man skære forbindelsen over og rent faktisk blive situeret i det virkelige træ.

ERLÄUTERUNG: Hier wird eindeutig erklärt, daß es in der materiellen Welt nicht möglich ist, die wirkliche Form dieses Banyanbaumes zu verstehen. Die Wurzel des materiellen Baumes ist nach oben gerichtet, und jenseits davon befindet sich der wirkliche Baum. Wenn man mit der materiellen Ausweitung des Baumes verstrickt ist, ist man nicht imstande zu sehen, wie weit sich der Baum erstreckt und wo er beginnt. Man muß jedoch seinen Ursprung ausfindig machen. „Ich bin der Sohn meines Vaters, mein Vater ist der Sohn seines Vaters, usw.“ Wenn man auf diese Weise forscht, kommt man zu Brahmā, der von Garbhodaka-śāyī Viṣṇu geschaffen wurde. Wenn man auf diese Weise schließlich zur Höchsten Persönlichkeit Gottes gelangt, hat man das Ziel seiner Suche erreicht. Man muß den Ursprung des Baumes, die Höchste Persönlichkeit Gottes, mit Hilfe der Gemeinschaft von Menschen suchen, die Wissen über diese Höchste Persönlichkeit Gottes haben. So beginnt man, ein richtiges Verständnis zu entwickeln, und löst sich allmählich von der falschen Spiegelung der Realität, und durch Wissen kann man die Verbindung durchtrennen und den wirklichen Baum erreichen.

I denne forbindelse er ordet asaṅga meget vigtigt, for tilknytningen til sansenydelse og til at herske over den materielle natur er meget stærk. Man bliver derfor nødt til at lære, hvad det vil sige at være utilknyttet, ved at diskutere åndelig videnskab på grundlag af de autoritative skrifter, og man må høre fra personer, der rent faktisk har viden. Som et resultat af sådanne diskussioner i selskab med hengivne kommer man til Guddommens Højeste Personlighed. Det første, man da må gøre, er at overgive sig til Ham. Beskrivelsen af det sted, hvorfra man aldrig mere vender tilbage til dette falsk afspejlede træ, når man først er kommet dertil, gives her. Guddommens Højeste Personlighed, Kṛṣṇa, er den oprindelige rod, som alt er udsprunget fra. For at vinde denne Guddommens Personligheds gunst skal man blot overgive sig, og dette er resultatet af at udføre hengiven tjeneste i form af at høre og tale om Kṛṣṇa osv. Han er årsagen til udfoldelsen af den materielle verden. Dette er allerede blevet forklaret af Herren Selv. Ahaṁ sarvasya prabhavaḥ (Bg. 10.8): “Jeg er altings oprindelse.” For at slippe ud af forviklingen i dette materielle livs stærke banyantræ må man således overgive sig til Kṛṣṇa. Så snart man overgiver sig til Kṛṣṇa, bliver man automatisk utilknyttet til denne materielle ekspansion.

Das Wort asaṅga ist in diesem Zusammenhang sehr wichtig, denn die Anhaftung an Sinnengenuß und das Verlangen, die materielle Natur zu beherrschen, sind sehr stark. Deshalb muß man lernen, sich von diesen Fesseln zu lösen, indem man die spirituelle Wissenschaft auf der Grundlage autoritativer Schriften erörtert, und man muß von Menschen hören, die tatsächlich im Wissen gründen. Als Ergebnis solcher Gespräche in der Gemeinschaft von Gottgeweihten gelangt man zur Höchsten Persönlichkeit Gottes. Das erste, was man dann zu tun hat, ist, sich dem Herrn zu ergeben. Hier wird die Beschreibung desjenigen Ortes gegeben, von dem man, wenn man ihn einmal erreicht hat, nie wieder zu dem falschen, gespiegelten Baum zurückkehren muß. Die Höchste Persönlichkeit Gottes, Kṛṣṇa, ist die ursprüngliche Wurzel, von der alles ausgegangen ist. Um die Gunst dieser Persönlichkeit Gottes zu erlangen, braucht man sich nur zu ergeben, und diese Ergebung ist ein Ergebnis der Ausübung hingebungsvollen Dienstes, der aus Hören, Chanten usw. besteht. Der Herr ist die Ursache der Ausdehnung der materiellen Welt. Dies wurde bereits vom Herrn Selbst erklärt: ahaṁ sarvasya prabhavaḥ. „Ich bin der Ursprung von allem.“ Um daher der Verstrickung in den starken Banyanbaum des materiellen Lebens zu entkommen, muß man sich Kṛṣṇa ergeben. Sobald man sich Kṛṣṇa ergibt, löst man sich automatisch von der materiellen Welt.