Skip to main content

TEXT 2

TEXT 2

Tekst

Texte

adhaś cordhvaṁ prasṛtās tasya śākhā
guṇa-pravṛddhā viṣaya-pravālāḥ
adhaś ca mūlāny anusantatāni
karmānubandhīni manuṣya-loke
adhaś cordhvaṁ prasṛtās tasya śākhā
guṇa-pravṛddhā viṣaya-pravālāḥ
adhaś ca mūlāny anusantatāni
karmānubandhīni manuṣya-loke

Synonyms

Synonyms

adhaḥ — nedad; ca — og; ūrdhvam — opad; prasṛtāḥ — udstrakte; tasya — dets; śākhāḥ — grene; guṇa — af den materielle naturs kvaliteter; pravṛddhāḥ — udviklet; viṣaya — sanseobjekter; pravālāḥ — kviste; adhaḥ — nedad; ca — og; mūlāni — rødder; anusantatāni — udstrakte; karma — til arbejde; anubandhīni — bundet; manuṣya-loke — i menneskesamfundets verden.

adhaḥ: vers le bas; ca: et; ūrdhvam: vers le haut; prasṛtāḥ: étendues; tasya: ses; śākhāḥ: branches; guṇa: par les guṇas; pravṛddhāḥ: développées; viṣaya: les objets des sens; pravālāḥ: les rameaux; adhaḥ: vers le bas; ca: et; mūlāni: les racines; anusantatāni: étendues; karma: aux actes; anu-bandhīni: liées; manuṣya-loke: dans le monde de la société humaine.

Translation

Translation

Dette træs grene, der næres af den materielle naturs tre kvaliteter, vokser både nedad og opad. Kvistene er sanseobjekterne. Dette træ har også rødder, der vokser nedad, og disse er bundet til menneskesamfundets frugtstræbende handlinger.

Les branches de cet arbre, nourries par les trois guṇas, s’étendent en hauteur comme en profondeur. Ses rameaux sont les objets des sens et certaines de ses racines, qui pointent vers le bas, sont liées aux actes intéressés accomplis dans le monde des hommes.

Purport

Purport

FORKLARING: Her gives der en yderligere beskrivelse af banyantræet. Dets grene strækker sig i alle retninger. I de lavere dele er der forskellige manifestationer af levende væsener såsom mennesker, dyr, heste, køer, hunde, katte osv. De befinder sig på grenenes nedre dele, mens der på de øvre er højere former for levende væsener som halvguder, gandharvaer og mange andre højere livsformer. Ligesom et træ næres af vand, henter dette træ sin næring fra den materielle naturs tre kvaliteter. Sommetider ser vi, at et landområde er goldt på grund af mangel på vand, og andre gange er det grønt og frodigt. På samme måde bliver de forskellige livsformer manifesteret alt efter, hvor graden og omfanget af visse af naturens kvaliteter er større.

La description de l’arbre banian se poursuit ici. Ses branches s’étendent dans toutes les directions. Sur leurs parties inférieures, on trouve diverses manifestations d’êtres vivants – hommes, chevaux, vaches, chiens, chats, etc. – et sur leurs parties supérieures, des êtres plus évolués: devas, Gandharvas et autres formes de vie élevées. Tout comme un arbre trouve sa subsistance dans l’eau, l’arbre du monde matériel est alimenté par les trois guṇas. On voit, par exemple, des terres désolées par manque d’eau, quand ailleurs croît une végétation luxuriante. De même, les espèces vivantes se manifestent en différents endroits, proportionnellement à l’intensité avec laquelle les différents guṇas influent sur ces lieux.

Træets kviste anses for at være sanseobjekterne. Når vi kultiverer N naturens forskellige kvaliteter, udvikler vi forskellige sanser, og igennem disse sanser nyder vi forskellige sanseobjekter. Grenenes spidser er sanserne såsom ørerne, næsen, øjnene osv., der er knyttet til nydelsen af forskellige sanseobjekter. Kvistene repræsenterer lyd, form, berøring osv., dvs. sanseobjekterne. Siderødderne er tilknytninger og aversioner, der udspringer af forskellige former for lidelse og sansenydelse. Tendenserne til fromhed og ugudelighed anses for at have udviklet sig fra disse sekundære rødder, der spreder sig i alle retninger. Den egentlige rod kommer fra Brahmaloka, mens de andre rødder er at finde på de menneskelige planetsystemer. Efter at have nydt resultatet af sine fromme handlinger på de øvre planetsystemer kommer man ned til denne jord og fornyer sin karma, sine frugtstræbende handlinger, for igen at blive forfremmet. Denne menneskeplanet betragtes som handlingsfeltet.

Les rameaux de l’arbre représentent les objets des sens. En subissant l’ascendant des guṇas, l’être acquiert des sens de qualités diverses avec lesquels il peut jouir de toute la gamme des objets des sens. Les extrémités des branches correspondent aux sens (l’ouïe, l’odorat, la vue, etc.), qui sont attachés à jouir de toutes sortes d’objets, et les rameaux sont les objets des sens – le son, l’odeur, la forme, etc. Les racines adventives sont l’attachement et l’aversion résultant des divers types de douleur et de plaisir des sens. De ces racines, qui elles aussi se déploient dans toutes les directions, naît la tendance à pencher vers la piété ou l’impiété. La racine-mère de l’arbre matériel part de Brahmaloka, et les racines adventives traversent les systèmes planétaires peuplés d’êtres humains. Après avoir joui du fruit de ses actes vertueux sur les planètes supérieures, l’être revient sur terre poursuivre ses activités intéressées pour de nouveau s’élever. C’est d’ailleurs pour cette raison que la terre est considérée comme le champ d’action.