Skip to main content

TEXT 19

TEXT 19

Tekst

Text

yo mām evam asammūḍho
jānāti puruṣottamam
sa sarva-vid bhajati māṁ
sarva-bhāvena bhārata
yo mām evam asammūḍho
jānāti puruṣottamam
sa sarva-vid bhajati māṁ
sarva-bhāvena bhārata

Synonyms

Synonyms

yaḥ — enhver, der; mām — Mig; evam — således; asammūḍhaḥ — uden tvivl; jānāti — kender; puruṣa-uttamam — Guddommens Højeste Personlighed; saḥ — han; sarva-vit — kenderen af alting; bhajati — yder hengiven tjeneste; mām — til Mig; sarva-bhāvena — i alle henseender; bhārata — O Bharatas efterkommer.

yaḥ — anyone who; mām — Me; evam — thus; asammūḍhaḥ — without a doubt; jānāti — knows; puruṣa-uttamam — the Supreme Personality of Godhead; saḥ — he; sarva-vit — the knower of everything; bhajati — renders devotional service; mām — unto Me; sarva-bhāvena — in all respects; bhārata — O son of Bharata.

Translation

Translation

Den, der uden at tvivle kender Mig som Guddommens Højeste Personlighed, ved alt. Han engagerer sig derfor fuldstændigt i hengiven tjeneste til Mig, O Bharatas efterkommer.

Whoever knows Me as the Supreme Personality of Godhead, without doubting, is the knower of everything. He therefore engages himself in full devotional service to Me, O son of Bharata.

Purport

Purport

FORKLARING: Der er mange filosofiske spekulationer om de levende væsener og den Højeste Absolutte Sandheds naturlige positioner. Her forklarer Guddommens Højeste Personlighed klart og tydeligt, at alle, der ved, at Kṛṣṇa er den Højeste Person, faktisk ved alt. Den, der kun har ufuldkommen kundskab, fortsætter med blot at spekulere over den Absolutte Sandhed, men den, der har perfekt viden, engagerer sig direkte i Kṛṣṇa-bevidsthed, den Højeste Herres hengivne tjeneste, uden at spilde sin kostbare tid. Denne kendsgerning bliver understreget igen og igen gennem hele Bhagavad-gītā. Ikke desto mindre er der så mange stædige Bhagavad-gītā-kommentatorer, der tror, at den Højeste Absolutte Sandhed og de levende væsener er én og samme ting.

There are many philosophical speculations about the constitutional position of the living entities and the Supreme Absolute Truth. Now in this verse the Supreme Personality of Godhead clearly explains that anyone who knows Lord Kṛṣṇa to be the Supreme Person is actually the knower of everything. The imperfect knower goes on simply speculating about the Absolute Truth, but the perfect knower, without wasting his valuable time, engages directly in Kṛṣṇa consciousness, the devotional service of the Supreme Lord. Throughout the whole of Bhagavad-gītā, this fact is being stressed at every step. And still there are so many stubborn commentators on Bhagavad-gītā who consider the Supreme Absolute Truth and the living entities to be one and the same.

Vedisk viden kaldes śruti, hvilket sigter til at lære ved at lytte. I virkeligheden bør man få det vediske budskab fra autoriteter som Kṛṣṇa og Hans repræsentanter. Her differentierer Kṛṣṇa alt vældigt fint, og man bør høre fra denne kilde. Blot at høre som svin er ikke nok. Man skal kunne forstå, hvad autoriteterne siger. Man må ikke blot spekulere akademisk. Man bør ydmygt høre fra Bhagavad-gītā, at disse levende væsener altid er underordnet Guddommens Højeste Personlighed. Alle, der kan forstå dette, sådan som Guddommens Højeste Personlighed, Śrī Kṛṣṇa, forklarer det, kender Vedaernes formål. Der er ingen andre, der kender Vedaernes formål.

Vedic knowledge is called śruti, learning by aural reception. One should actually receive the Vedic message from authorities like Kṛṣṇa and His representatives. Here Kṛṣṇa distinguishes everything very nicely, and one should hear from this source. Simply to hear like the hogs is not sufficient; one must be able to understand from the authorities. It is not that one should simply speculate academically. One should submissively hear from Bhagavad-gītā that these living entities are always subordinate to the Supreme Personality of Godhead. Anyone who is able to understand this, according to the Supreme Personality of Godhead, Śrī Kṛṣṇa, knows the purpose of the Vedas; no one else knows the purpose of the Vedas.

Ordet bhajati er meget vigtigt. Mange steder bliver ordet bhajati brugt i forbindelse med den Højeste Herres tjeneste. Hvis en person er engageret i fuldstændig Kṛṣṇa-bevidsthed, Herrens hengivne tjeneste, er det tegn på, at han har forstået al vedisk viden. I vaiṣṇava-paramparāen forklares det, at hvis man er engageret i Kṛṣṇas hengivne tjeneste, er der ikke brug for nogen anden åndelig metode til at forstå den Højeste Absolutte Sandhed. Man har allerede nået målet, for man er engageret i Herrens hengivne tjeneste. Man har lagt alle de indledende metoder til forståelse bag sig. Men hvis man efter at have spekuleret i hundredvis og tusindvis af liv ikke er kommet til den forståelse, at Kṛṣṇa er Guddommens Højeste Personlighed, og at man må overgive sig til Ham, har alle ens spekulationer i alle de mange år og liv været et nyttesløst tidsspilde.

The word bhajati is very significant. In many places the word bhajati is expressed in relationship with the service of the Supreme Lord. If a person is engaged in full Kṛṣṇa consciousness, in the devotional service of the Lord, it is to be understood that he has understood all the Vedic knowledge. In the Vaiṣṇava paramparā it is said that if one is engaged in the devotional service of Kṛṣṇa, then there is no need for any other spiritual process for understanding the Supreme Absolute Truth. He has already come to the point, because he is engaged in the devotional service of the Lord. He has ended all preliminary processes of understanding. But if anyone, after speculating for hundreds of thousands of lives, does not come to the point that Kṛṣṇa is the Supreme Personality of Godhead and that one has to surrender there, all his speculation for so many years and lives is a useless waste of time.