Skip to main content

TEXT 18

TEXT 18

Tekst

Texte

yasmāt kṣaram atīto ’ham
akṣarād api cottamaḥ
ato ’smi loke vede ca
prathitaḥ puruṣottamaḥ
yasmāt kṣaram atīto ’ham
akṣarād api cottamaḥ
ato ’smi loke vede ca
prathitaḥ puruṣottamaḥ

Synonyms

Synonyms

yasmāt — fordi; kṣaram — til den fejlbarlige; atītaḥ — transcendental; aham — Jeg er; akṣarāt — hinsides den ufejlbarlige; api — også; ca — og; uttamaḥ — den bedste; ataḥ — derfor; asmi — Jeg bliver; loke — i verden; vede — i den vediske litteratur; ca — og; prathitaḥ — berømmet; puruṣa-uttamaḥ — som den Højeste Personlighed.

yasmāt: parce que; kṣaram: le faillible; atītaḥ: transcendant; aham: Je; akṣarāt: au-delà de l’infaillible; api: aussi; ca: et; uttamaḥ: le meilleur; ataḥ: donc; asmi: Je suis; loke: dans le monde; vede: dans les Écrits védiques; ca: et; prathitaḥ: célébré; puruṣottamaḥ: comme la Personne Suprême.

Translation

Translation

Eftersom Jeg er transcendental og hævet over både de fejlbarlige og de ufejlbarlige, og fordi Jeg er den største, prises Jeg både i verden og i Vedaerne som denne Højeste Person.

Parce que Je suis transcendantal, au-delà du faillible et de l’infaillible, et parce que Je suis le plus grand de tous, le monde et les Védas Me célèbrent comme cette Personne Suprême.

Purport

Purport

FORKLARING: Ingen, hverken den betingede sjæl eller den befriede sjæl, kan overgå Guddommens Højeste Personlighed, Kṛṣṇa. Han er derfor den største af alle personligheder. Her fremgår det klart, at både de levende væsener og Guddommens Højeste Personlighed er individuelle personer. Forskellen er, at de levende væsener i hverken deres betingede eller befriede tilstand kvantitativt kan overgå Guddommens Højeste Personligheds ufattelige kræfter. Det er derfor forkert at tro, at den Højeste Herre og de levende væsener er på samme niveau eller jævnbyrdige i enhver henseende. Der er altid spørgsmålet om overordnet og underordnet, når det kommer til forholdet imellem deres personligheder. Ordet uttamaḥ er meget vigtigt. Ingen kan overgå Guddommens Højeste Personlighed.

Nulle âme, conditionnée ou libérée, ne pourra jamais dépasser Dieu, Kṛṣṇa. Il est donc le plus grand. Il est clair ici que les êtres vivants et la Personne Suprême sont des individus distincts. S’il subsiste toujours une différence, c’est parce que les êtres vivants, qu’ils soient conditionnés ou non, ne peuvent jamais quantitativement surpasser Ses puissances inconcevables. Il serait certes erroné de croire que les êtres distincts égalent en tout le Seigneur. Il faut garder présentes à l’esprit les notions d’infériorité et de supériorité. Le mot uttama indique qu’Il est au-delà de tous les êtres.

Ordet loke betyder “i pauruṣeya-āgama (smṛti-skrifterne)”. Som det bliver bekræftet i Nirukti-ordbogen, lokyate vedārtho ’nena: “Vedaernes formål forklares i smṛti-skrifterne.”

Loke signifie « dans le pauruṣa āgama » (les écrits smṛti). Le dictionnaire Nirukti le confirme: lokyate vedārtho ’nena – « Le but des Védas est expliqué par les écrits smṛti ».

Også i selve Vedaerne bliver den Højeste Herre i Hans lokaliserede aspekt som Paramātmā beskrevet. Følgende vers findes i Vedaerne (Chāndogya Upaniṣad 8.12.3): eṣa samprasādo ’smāc charīrāt samutthāya paraṁ jyotī-rūpaṁ sampadya svena rūpeṇābhiniṣpadyate sa uttamaḥ puruṣaḥ. “Når Oversjælen forlader kroppen, træder Han ind i den upersonlige brahmajyoti for derefter i Sin form at forblive i Sin åndelige identitet. Denne Højeste kaldes den Højeste Personlighed.” Dette betyder, at den Højeste Personlighed manifesterer og spreder Sin åndelige stråleglans, der er det oprindelige lys. Denne Højeste Personlighed har også et lokaliseret aspekt som Paramātmā. Ved at inkarnere Sig som Satyavatī og Parāśaras søn forklarer Han den vediske kundskab som Vyāsadeva.

Les Védas (Chāndogya Upaniṣad 8.12.3) décrivent Dieu, la Personne Suprême, sous Son aspect localisé de Paramātmā: tāvad eṣa samprasādo ’smāc charīrāt samutthāya paraṁ jyoti-rūpaṁ sampadya svena rūpeṇābhiniṣpadyate sa uttamaḥ puruṣaḥ – « L’Âme Suprême quitte le corps et entre dans le brahmajyoti, où Elle garde Sa forme et Son identité spirituelle. Cet Absolu, on L’appelle la Personne Suprême. » Cela signifie que la Personne Suprême manifeste et diffuse Sa radiance spirituelle, qui est la lumière ultime. Et quand le Seigneur apparaît sous la forme de Vyāsadeva, le fils de Parāśara et de Satyavatī, c’est pour expliquer le savoir védique.