Skip to main content

TEXT 16

VERŠ 16

Tekst

Verš

dvāv imau puruṣau loke
kṣaraś cākṣara eva ca
kṣaraḥ sarvāṇi bhūtāni
kūṭa-stho ’kṣara ucyate
dvāv imau puruṣau loke
kṣaraś cākṣara eva ca
kṣaraḥ sarvāṇi bhūtāni
kūṭa-stho ’kṣara ucyate

Synonyms

Synonyma

dvau — to; imau — disse; puruṣau — levende væsener; loke — i verden; kṣaraḥ — fejlbarlig; ca — og; akṣaraḥ — ufejlbarlig; eva — afgjort; ca — og; kṣaraḥ — fejlbarlig; sarvāṇi — alle; bhūtāni — levende væsener; kūṭa-sthaḥ — i enhed; akṣaraḥ — ufejlbarlig; ucyate — kaldes.

dvau — dva; imau — tieto; puruṣau — živé bytosti; loke — na svete; kṣaraḥ — omylné; ca — a; akṣaraḥ — neomylné; eva — zaiste; ca — a; kṣaraḥ — omylné; sarvāṇi — všetky; bhūtāni — živé bytosti; kūṭa-sthaḥ — v jednote; akṣaraḥ — neomylné; ucyate — hovorí sa.

Translation

Překlad

Der findes to slags levende væsener, de fejlbarlige og de ufejlbarlige. I den materielle verden er alle levende væsener fejlbarlige, og i den åndelige verden kaldes de alle ufejlbarlige.

Sú dva druhy bytostí: omylné a neomylné. V hmotnom svete sú všetky bytosti omylné a v duchovnom svete sú všetky neomylné.

Purport

Význam

FORKLARING: Som allerede forklaret forfattede Herren Vedānta-sūtra i Sin inkarnation som Vyāsadeva. Her giver Herren en sammenfatning af Vedānta-sūtras indhold. Han fortæller, at de utallige levende væsener kan inddeles i to kategorier – de fejlbarlige og de ufejlbarlige. De levende væsener er for evigt separate, uadskillelige dele af Guddommens Højeste Personlighed. Når de er i forbindelse med den materielle verden, kaldes de jīva-bhūta, og sanskritordene kṣaraḥ sarvāṇi bhūtāni, der bruges her, angiver, at de er fejlbarlige. På den anden side kaldes de, der er i harmoni eller enhed med Guddommens Højeste Personlighed, for ufejlbarlige. Enhed betyder ikke, at de ingen individualitet har, men at der ingen splittelse er imellem dem. Alle er de indforstået med skabelsens formål. Der er selvfølgelig ingen skabelse i den åndelige verden, men eftersom Guddommens Højeste Personlighed som erklæret i Vedānta- sūtra er kilden til alle udstrømninger, bliver det formuleret sådan.

Už sme vysvetlili, že Śrī Kṛṣṇa vo Svojej inkarnácii Vyāsadevu zostavil Vedānta-sūtru. Tu je v krátkosti jej obsah. Kṛṣṇa hovorí, že nespočetné množstvo živých bytostí môže byť rozdelené do dvoch skupín — na omylné a neomylné. Živé bytosti sú večne oddelené fragmentárne čiastočky Najvyššej Božskej Osobnosti. Keď sú v styku s hmotnou prírodou, nazývajú sa jīva-bhūta, a sanskṛtské slová, použité v tejto śloke (kṣaraḥ sarvāṇi bhūtāni), znamenajú, že sa zvyknú mýliť. Avšak živé bytosti, ktoré sa zjednotili s Najvyšším Pánom sú neomylné. Slovo „zjednotili sa“ však neznamená, že stratili svoju individualitu, ale že medzi nimi a Pánom vládne súlad, pretože sa neprotivia zmyslu Pánovho stvorenia. Prirodzene, duchovný svet nebol nikdy stvorený. Najvyšší Pán sa napriek tomu považuje za jeho stvoriteľa, pretože vo Vedānta-sūtre sa hovorí, že je zdrojom všetkých emanácií.

Ifølge Guddommens Højeste Personlighed, Herren Kṛṣṇa, findes der to klasser af levende væsener. Vedaerne dokumenterer dette, så det er helt sikkert. De levende væsener, der kæmper i denne verden med deres sind og fem sanser, har materielle kroppe, der forandrer sig. Så længe et levende væsen er betinget, forandrer hans krop sig på grund af kontakten med materie. Materie forandrer sig, så derfor ser det levende væsen ud til at forandre sig. Men i den åndelige verden består kroppen ikke af materie. Derfor er der ingen forandringer der. I den materielle verden gennemgår det levende væsen seks forandringer: Det bliver født, det vokser, det forbliver i nogen tid, det formerer sig, derefter sygner det hen, og til sidst dør det. Disse er den materielle krops forandringer. Men i den åndelige verden forandrer kroppen sig ikke. Der er ingen alderdom, der er ingen fødsel, der er ingen død. Alt eksisterer i enhed der. Kṣaraḥ sarvāṇi bhūtāni: Alle levende væsener, der er kommet i kontakt med materie, lige fra Brahmā, det første skabte levende væsen, ned til den mindste myre, skifter deres kroppe. Derfor er de alle fejlbarlige. Men i den åndelige verden er de altid befriede i enhed og harmoni.

Śrī Kṛṣṇa hovorí, že jestvujú dva druhy bytostí, a keďže to potvrdzujú aj Vedy, niet o tom pochýb. Živé bytosti, ktoré v tomto svete zápasia so svojou mysľou a piatimi zmyslami, majú hmotné telá, podliehajúce zmene. Tak dlho, dokým je živá bytosť podmienená, mení svoje telo podľa styku s hmotou. Hmota podlieha zmenám a tak sa zdá, že živá bytosť sa mení. V duchovnom svete však telá nie sú hmotnej povahy, a preto sa nemenia. V hmotnom svete prechádza telo živej bytosti šiestimi zmenami: narodí sa, rastie, určitú dobu trvá, rozmnoží sa, postupne chradne a nakoniec úplne zanikne. To sú premeny, ktorými prechádza hmotné telo. V duchovnom svete sa však telo nemení; nejestvuje tam rodenie, staroba ani smrť. Preto tam panuje súlad. Kṣaraḥ sarvāṇi bhūtāni: Všetky bytosti, ktoré prišli do styku s hmotou - prvou stvorenou bytosťou, Brahmom, počnúc a najmenším mravcom končiac - menia svoje telá, a preto sú omylné. V duchovnom svete sú však od týchto nedostatkov navždy oslobodené.