Skip to main content

TEXT 16

16. VERS

Tekst

Szöveg

dvāv imau puruṣau loke
kṣaraś cākṣara eva ca
kṣaraḥ sarvāṇi bhūtāni
kūṭa-stho ’kṣara ucyate
dvāv imau puruṣau loke
kṣaraś cākṣara eva ca
kṣaraḥ sarvāṇi bhūtāni
kūṭa-stho ’kṣara ucyate

Synonyms

Szó szerinti jelentés

dvau — to; imau — disse; puruṣau — levende væsener; loke — i verden; kṣaraḥ — fejlbarlig; ca — og; akṣaraḥ — ufejlbarlig; eva — afgjort; ca — og; kṣaraḥ — fejlbarlig; sarvāṇi — alle; bhūtāni — levende væsener; kūṭa-sthaḥ — i enhed; akṣaraḥ — ufejlbarlig; ucyate — kaldes.

dvau – kettő; imau – ezek; puruṣau – élőlények; loke – a világban; kṣaraḥ – esendő; ca – és; akṣaraḥ – tévedhetetlen; eva – bizony; ca – és; kṣaraḥ – esendő; sarvāṇi – minden; bhūtāni – élőlények; kūṭa-sthaḥ – az egységben lévő; akṣaraḥ – tévedhetetlen; ucyate – úgy mondják.

Translation

Fordítás

Der findes to slags levende væsener, de fejlbarlige og de ufejlbarlige. I den materielle verden er alle levende væsener fejlbarlige, og i den åndelige verden kaldes de alle ufejlbarlige.

Kétféle lény létezik: az esendő és a tévedhetetlen. Az anyagi világban minden lény esendő, a lelki világban pedig mindenki tévedhetetlen.

Purport

Magyarázat

FORKLARING: Som allerede forklaret forfattede Herren Vedānta-sūtra i Sin inkarnation som Vyāsadeva. Her giver Herren en sammenfatning af Vedānta-sūtras indhold. Han fortæller, at de utallige levende væsener kan inddeles i to kategorier – de fejlbarlige og de ufejlbarlige. De levende væsener er for evigt separate, uadskillelige dele af Guddommens Højeste Personlighed. Når de er i forbindelse med den materielle verden, kaldes de jīva-bhūta, og sanskritordene kṣaraḥ sarvāṇi bhūtāni, der bruges her, angiver, at de er fejlbarlige. På den anden side kaldes de, der er i harmoni eller enhed med Guddommens Højeste Personlighed, for ufejlbarlige. Enhed betyder ikke, at de ingen individualitet har, men at der ingen splittelse er imellem dem. Alle er de indforstået med skabelsens formål. Der er selvfølgelig ingen skabelse i den åndelige verden, men eftersom Guddommens Højeste Personlighed som erklæret i Vedānta- sūtra er kilden til alle udstrømninger, bliver det formuleret sådan.

Korábban már szó volt arról, hogy a Vedānta-sūtrát az Úr egyik inkarnációja, Vyāsadeva szerkesztette. Ebben a versben az Úr a Vedānta-sūtra tartalmát foglalja össze, s azt mondja: a megszámlálhatatlan élőlényeket két csoportra lehet osztani – esendőkre és tévedhetetlenekre. Az élőlények örökké az Istenség Legfelsőbb Személyiségének különálló szerves részei. Ha az anyagi világgal állnak kapcsolatban, jīva-bhūtának hívják őket, s az ebben a versben használt kṣaraḥ sarvāṇi bhūtāni szanszkrit szavak azt jelentik, hogy esendőek. Akik az Istenség Legfelsőbb Személyiségével egységben élnek, azokat tévedhetetleneknek hívják. Ez az egység nem az egyéni lét megszűnését jelenti, hanem arra utal, hogy harmóniában élnek egymással. Mindannyian összhangban vannak a teremtés szándékával. A lelki világban természetesen nincs teremtés, de mivel – ahogy azt a Vedānta-sūtra kijelenti – az Istenség Legfelsőbb Személyisége a forrása minden kiáradásnak, ezért ezt a fogalmat magyarázzuk most meg.

Ifølge Guddommens Højeste Personlighed, Herren Kṛṣṇa, findes der to klasser af levende væsener. Vedaerne dokumenterer dette, så det er helt sikkert. De levende væsener, der kæmper i denne verden med deres sind og fem sanser, har materielle kroppe, der forandrer sig. Så længe et levende væsen er betinget, forandrer hans krop sig på grund af kontakten med materie. Materie forandrer sig, så derfor ser det levende væsen ud til at forandre sig. Men i den åndelige verden består kroppen ikke af materie. Derfor er der ingen forandringer der. I den materielle verden gennemgår det levende væsen seks forandringer: Det bliver født, det vokser, det forbliver i nogen tid, det formerer sig, derefter sygner det hen, og til sidst dør det. Disse er den materielle krops forandringer. Men i den åndelige verden forandrer kroppen sig ikke. Der er ingen alderdom, der er ingen fødsel, der er ingen død. Alt eksisterer i enhed der. Kṣaraḥ sarvāṇi bhūtāni: Alle levende væsener, der er kommet i kontakt med materie, lige fra Brahmā, det første skabte levende væsen, ned til den mindste myre, skifter deres kroppe. Derfor er de alle fejlbarlige. Men i den åndelige verden er de altid befriede i enhed og harmoni.

Az Úr Kṛṣṇa, az Istenség Legfelsőbb Személyisége kijelentése szerint az embereknek két csoportja van. Ezt a Védák is alátámasztják, így hát nem férhet hozzá kétség. Az anyagi világban az elméjükkel és az öt érzékkel küzdő élőlények anyagi testtel rendelkeznek, amely mindig változik. Amíg feltételekhez kötött állapotban vannak, testük az anyaggal való kapcsolatuk következtében változik. Az anyag változik, ezért úgy tűnik, hogy így tesz az élőlény is. A lelki világban azonban a test nem anyagból van, ezért nem változik. Az anyagi világban a test hat változáson megy keresztül: születés, növekedés, állandósulás, szaporodás, sorvadás és végül pusztulás. Ezek az anyagi test változásai. Ezzel ellentétben a lelki világban a test nem változik; ott nincsen sem öregkor, sem születés, sem halál. Ott minden egységben van. Kṣaraḥ sarvāṇi bhūtāni: az anyaggal kapcsolatba került élőlény cseréli a testét, tehát esendő, kezdve az első teremtett lénytől, Brahmātól egészen a parányi hangyáig. Ezzel szemben a lelki világban az élőlények mindig szabadok az egységben.