Skip to main content

TEXT 14

TEXT 14

Tekst

Texte

ahaṁ vaiśvānaro bhūtvā
prāṇināṁ deham āśritaḥ
prāṇāpāna-samāyuktaḥ
pacāmy annaṁ catur-vidham
ahaṁ vaiśvānaro bhūtvā
prāṇināṁ deham āśritaḥ
prāṇāpāna-samāyuktaḥ
pacāmy annaṁ catur-vidham

Synonyms

Synonyms

aham — Jeg; vaiśvānaraḥ — Min fuldstændige del som fordøjelsesilden; bhūtvā — idet jeg bliver; prāṇinām — af alle levende væsener; deham — i kroppen; āśritaḥ — situeret; prāṇa — den udadgående luft; apāna — den nedadgående luft; samāyuktaḥ — holder i balance; pacāmi — Jeg fordøjer; annam — føde; catuḥ-vidham — de fire slags.

aham: Je; vaiśvānaraḥ: par le feu de la digestion, Ma manifestation plénière; bhūtvā: devenant; prāṇinām: de tous les êtres; deham: dans le corps; āśritaḥ: situé; prāṇa: l’air qui sort; apāna: l’air qui descend; samāyuktaḥ: gardant l’équilibre; pacāmi: Je digère; annam: nourriture; catur-vidham: les quatre sortes de.

Translation

Translation

Jeg er fordøjelsesilden i alle levende væseners kroppe, og Jeg slutter Mig til den udadgående og indadgående livsluft for at fordøje de fire slags føde.

Je suis le feu de la digestion en chaque être vivant et Je Me joins au souffle vital, inspiré comme expiré, pour que les quatre sortes d’aliments soient digérés.

Purport

Purport

FORKLARING: Ifølge āyurvedisk śāstra er der i maven en ild, der fordøjer al mad, der kommer ned i maven. Når ilden ikke brænder, føler man ingen sult, og når ilden er i orden, bliver vi sultne. Nogle gange, hvis der ikke er ordentlig gang i ilden, er det nødvendigt med behandling. Under alle omstændigheder repræsenterer denne ild Guddommens Højeste Personlighed. Vediske mantraer (Bṛhad-āraṇyaka Upaniṣad 5.9.1) bekræfter også, at den Højeste Herre eller Brahman befinder Sig i maven i form af ild og fordøjer alle former for mad (ayam agnir vaiśvānaro yo ’yam antaḥ puruṣe yenedam annaṁ pacyate). Eftersom Han således hjælper til med fordøjelsen af alle former for mad, er det levende væsen ikke uafhængigt, når det kommer til at spise. Medmindre den Højeste Herre hjælper ham med at fordøje, kan han ikke spise. Således både frembringer og fordøjer Han maden, og ved Hans nåde nyder vi livet. Dette bekræftes også i Vedānta-sūtra (1.2.27) med ordene śabdādibhyo ’ntaḥ pratiṣṭhānāc ca: Herren befinder Sig i lyden og i kroppen, i luften og selv i maven som fordøjelseskraften. Der er fire slags mad. Noget drikkes, noget tygges, noget slikkes op, og noget suges op, og Han er fordøjelseskraften for dem alle.

Nous comprenons à la lumière des śāstras ayurvédiques qu’un feu digère la nourriture dans l’estomac. Quand ce feu est faible, la faim ne se manifeste pas. Mais quand il gagne en vigueur, la faim se fait ressentir. Parfois, lorsqu’il cesse de brûler normalement, nous devons nous faire prescrire un traitement. Mais dans tous les cas, il représente Dieu, la Personne Suprême. Les mantras védiques (Bṛhad-āraṇyaka Upaniṣad 5.9.1) confirment également que le Seigneur Suprême, ou Brahman, siège sous la forme d’un feu dans l’estomac, et digère tous les aliments (ayam agnir vaiśvānaro yo ’yam antaḥ puruṣe yenedam annaṁ pacyate).

Aussi, puisque le Seigneur permet la digestion de la nourriture, l’entité vivante est-elle dépendante même pour s’alimenter. Si le Seigneur Suprême ne S’occupait pas de sa digestion, il lui serait impossible de se nourrir. C’est donc bien le Seigneur qui produit et digère tout aliment, et c’est bien par Sa grâce que les êtres jouissent de la vie. Le Vedānta-sūtra (1.2.27) affirme lui aussi que le Seigneur est présent dans le son, dans le corps, dans l’air et même dans l’estomac, où Il est la force digestive: śabdādibhyo ’ntaḥ pratiṣṭhānāc ca. Kṛṣṇa est cette force qui permet la digestion des quatre sortes d’aliments – ceux qu’on avale, mâche, lèche ou suce.