Skip to main content

TEXT 14

TEXT 14

Tekst

Text

ahaṁ vaiśvānaro bhūtvā
prāṇināṁ deham āśritaḥ
prāṇāpāna-samāyuktaḥ
pacāmy annaṁ catur-vidham
ahaṁ vaiśvānaro bhūtvā
prāṇināṁ deham āśritaḥ
prāṇāpāna-samāyuktaḥ
pacāmy annaṁ catur-vidham

Synonyms

Synonyms

aham — Jeg; vaiśvānaraḥ — Min fuldstændige del som fordøjelsesilden; bhūtvā — idet jeg bliver; prāṇinām — af alle levende væsener; deham — i kroppen; āśritaḥ — situeret; prāṇa — den udadgående luft; apāna — den nedadgående luft; samāyuktaḥ — holder i balance; pacāmi — Jeg fordøjer; annam — føde; catuḥ-vidham — de fire slags.

aham — Ich; vaiśvānaraḥ — Meine vollständige Erweiterung als das Verdauungsfeuer; bhūtvā — werdend; prāṇinām — aller Lebewesen; deham — in den Körpern; āśritaḥ — befindlich; prāṇa — die ausströmende Luft; apāna — die abwärtsströmende Luft; samāyuktaḥ — im Gleichgewicht haltend; pacāmi — Ich verdaue; annam — Nahrung; catuḥ-vidham — die vier Arten.

Translation

Translation

Jeg er fordøjelsesilden i alle levende væseners kroppe, og Jeg slutter Mig til den udadgående og indadgående livsluft for at fordøje de fire slags føde.

Ich bin das Verdauungsfeuer in den Körpern aller Lebewesen, und Ich vereinige Mich mit der Lebensluft, der ausströmenden und der einströmenden, um die vier Arten von Nahrung zu verdauen.

Purport

Purport

FORKLARING: Ifølge āyurvedisk śāstra er der i maven en ild, der fordøjer al mad, der kommer ned i maven. Når ilden ikke brænder, føler man ingen sult, og når ilden er i orden, bliver vi sultne. Nogle gange, hvis der ikke er ordentlig gang i ilden, er det nødvendigt med behandling. Under alle omstændigheder repræsenterer denne ild Guddommens Højeste Personlighed. Vediske mantraer (Bṛhad-āraṇyaka Upaniṣad 5.9.1) bekræfter også, at den Højeste Herre eller Brahman befinder Sig i maven i form af ild og fordøjer alle former for mad (ayam agnir vaiśvānaro yo ’yam antaḥ puruṣe yenedam annaṁ pacyate). Eftersom Han således hjælper til med fordøjelsen af alle former for mad, er det levende væsen ikke uafhængigt, når det kommer til at spise. Medmindre den Højeste Herre hjælper ham med at fordøje, kan han ikke spise. Således både frembringer og fordøjer Han maden, og ved Hans nåde nyder vi livet. Dette bekræftes også i Vedānta-sūtra (1.2.27) med ordene śabdādibhyo ’ntaḥ pratiṣṭhānāc ca: Herren befinder Sig i lyden og i kroppen, i luften og selv i maven som fordøjelseskraften. Der er fire slags mad. Noget drikkes, noget tygges, noget slikkes op, og noget suges op, og Han er fordøjelseskraften for dem alle.

ERLÄUTERUNG: Aus der Āyur-vedischen śāstra erfahren wir, daß im Magen ein Feuer brennt, das alle Nahrung verdaut. Wenn das Feuer ruhig ist, verspürt man keinen Hunger, und wenn es lodert, werden wir hungrig. Manchmal, wenn das Feuer nicht richtig brennt, ist eine Behandlung erforderlich. Auf jeden Fall repräsentiert dieses Feuer die Höchste Persönlichkeit Gottes. Die vedischen mantras (Bṛhad-āraṇyaka Upaniṣad 5.9.1) bestätigen ebenfalls, daß der Höchste Herr, das Höchste Brahman, in Form des Feuers im Magen gegenwärtig ist und alle Arten von Nahrung verdaut (ayam agnir vaiśvānaro yo ’yam antaḥ puruṣe yenedam annaṁ pacyate). Und da der Herr dem Lebewesen bei der Verdauung der Nahrung behilflich ist, ist es beim Vorgang des Essens nicht unabhängig. Wäre der Höchste Herr dem Lebewesen bei der Verdauung nicht behilflich, so wäre es nicht in der Lage zu essen. Es ist also der Höchste Herr, der die Nahrung erzeugt und verdaut, und durch Seine Gnade genießen wir das Leben. Im Vedānta-sūtra (1.2.27) wird dies ebenfalls bestätigt. Śabdādibhyo ’ntaḥ pratiṣṭhānāc ca: Der Herr ist im Klang, im Körper, in der Luft und sogar im Magen gegenwärtig, wo Er als Verdauungskraft wirkt. Es gibt vier Arten von Nahrung – solche, die geschluckt, gekaut, aufgeleckt und geschlürft wird –, und Er ist die verdauende Kraft für sie alle.