Skip to main content

TEXT 12

VERSO 12

Tekst

Texto

yad āditya-gataṁ tejo
jagad bhāsayate ’khilam
yac candramasi yac cāgnau
tat tejo viddhi māmakam
yad āditya-gataṁ tejo
jagad bhāsayate ’khilam
yac candramasi yac cāgnau
tat tejo viddhi māmakam

Synonyms

Sinônimos

yat — den, som; āditya-gatam — i solskinnet; tejaḥ — stråleglans; jagat — hele verden; bhāsayate — oplyser; akhilam — helt; yat — den, som; candramasi — i Månen; yat — den, som; ca — også; agnau — i ilden; tat — den; tejaḥ — stråleglans; viddhi — forstå; māmakam — fra Mig.

yat — aquilo que; āditya-gatam — no brilho do sol; tejaḥ — esplendor; jagat — o mundo inteiro; bhāsayate — ilumina; akhilam — inteiramente; yat — aquilo que; candramasi — na Lua; yat — aquilo que; ca — também; agnau — no fogo; tat — isso; tejaḥ — esplendor; viddhi — compreenda; māmakam — de Mim.

Translation

Tradução

Solens stråleglans, der forjager mørket i hele denne verden, kommer fra Mig. Og Månens stråleglans og ildens glans kommer også fra Mig.

O esplendor do sol, que dissipa a escuridão de todo esse mundo, vem de Mim. E o esplendor da lua, e o esplendor do fogo também vêm de Mim.

Purport

Comentário

FORKLARING: De uintelligente kan ikke forstå, hvad der foregår. Men ved at forstå, hvad Herren forklarer her, kan man begynde at blive situeret i viden. Alle ser Solen, Månen, ilden og elektriciteten. Man skal blot forsøge at forstå, at Solens stråleglans, Månens stråleglans og stråleglansen fra elektricitet eller ild kommer fra Guddommens Højeste Personlighed. I en sådan livsopfattelse, der er begyndelsen til Kṛṣṇa- bevidsthed, er der meget fremskridt at hente for den betingede sjæl i denne materielle verden. De levende væsener er i bund og grund uadskillelige dele af den Højeste Herre, og her antyder Han, hvordan de kan komme hjem, tilbage til Guddommen.

Os não inteligentes não podem compreender como as coisas acontecem. Mas pode-se chegar ao conhecimento por compreender o que o Senhor explica aqui. Todos vêem o Sol, a Lua, o fogo e a eletricidade. Tudo o que se precisa fazer é tentar compreender que o esplendor do sol, o esplendor da lua e o esplendor da eletricidade ou do fogo vêm da Suprema Personalidade de Deus. Nesse conceito de vida, passando a desenvolver consciência de Kṛṣṇa, a alma condicionada empreende um grande avanço neste mundo material. As entidades vivas são, em essência, partes integrantes do Senhor Supremo, que aqui sugere como elas podem retornar ao Supremo, de volta ao lar.

Vi lærer fra dette vers, at Solen oplyser hele solsystemet. Der findes forskellige universer og solsystemer, og der er forskellige sole, måner og planeter, men i hvert enkelt univers er der kun én sol. Som der står i Bhagavad-gītā (10.21), er Månen en af stjernerne (nakṣatrāṇām ahaṁ śaśī). Sollyset kommer fra den åndelige stråleglans i den Højeste Herres åndelige himmel. Når Solen står op, begynder menneskene deres aktiviteter. De tænder ild for at lave mad, de tænder ild for at sætte gang i deres fabrikker osv. Der er mange ting, der gøres ved hjælp af ild. Solskin, ild og månelys giver derfor de levende væsener mange glæder. Uden deres hjælp kan ingen levende væsener overleve. Så hvis man kan forstå, at lyset og stråleglansen fra Solen, Månen og ilden kommer fra Guddommens Højeste Personlighed, Kṛṣṇa, kan ens Kṛṣṇa-bevidsthed begynde.

Måneskinnet nærer alle grøntsager. Måneskinnet er så behageligt, at folk let kan forstå, at de lever i kraft af Guddommens Højeste Personlighed, Kṛṣṇas, nåde. Uden Hans nåde var der ingen sol, uden Hans nåde var der ingen måne, uden Hans nåde var der ingen ild, og uden hjælp fra sol, måne og ild kan ingen leve. Dette er nogle tanker, der kan anspore til Kṛṣṇa-bevidsthed i den betingede sjæl.

Por meio deste verso, podemos compreender que o Sol ilumina todo o sistema solar. Há diferentes universos e sistemas solares, e há diferentes sóis, luas e planetas também, mas em cada Universo há apenas um Sol. Como se afirma no Bhagavad-gītā (10.21), a Lua é uma das estrelas (nakṣatrāṇām ahaṁ śaśī). A luz do sol se deve à refulgência espiritual que emana do Senhor Supremo no céu espiritual. Com o nascer do Sol, começam as atividades diárias dos seres humanos. Eles acendem o fogo para preparar seu alimento, acendem o fogo para pôr as fábricas em funcionamento, etc. Há tantas coisas que são feitas com a ajuda do fogo. Por isso, o nascer do Sol, o fogo e o luar são muito agradáveis às entidades vivas. Sem a ajuda deles, nenhuma entidade viva pode viver. Logo, se alguém puder compreender que a luz e o esplendor do sol, da lua e do fogo emanam da Suprema Personalidade de Deus, Kṛṣṇa, então ele passará a desenvolver sua consciência de Kṛṣṇa. Com o luar, todos os vegetais são nutridos. O luar é tão agradável que todos podem compreender facilmente que estão vivendo pela misericórdia da Suprema Personalidade de Deus, Kṛṣṇa. Sem Sua misericórdia, não pode haver Sol; sem Sua misericórdia, não pode haver Lua; sem Sua misericórdia, não pode haver fogo; e sem a ajuda do Sol, da Lua e do fogo, ninguém pode viver. Estas são algumas reflexões que ajudam a alma condicionada a despertar para a consciência de Kṛṣṇa.