Skip to main content

TEXT 12

TEXT 12

Tekst

Texto

yad āditya-gataṁ tejo
jagad bhāsayate ’khilam
yac candramasi yac cāgnau
tat tejo viddhi māmakam
yad āditya-gataṁ tejo
jagad bhāsayate ’khilam
yac candramasi yac cāgnau
tat tejo viddhi māmakam

Synonyms

Palabra por palabra

yat — den, som; āditya-gatam — i solskinnet; tejaḥ — stråleglans; jagat — hele verden; bhāsayate — oplyser; akhilam — helt; yat — den, som; candramasi — i Månen; yat — den, som; ca — også; agnau — i ilden; tat — den; tejaḥ — stråleglans; viddhi — forstå; māmakam — fra Mig.

yat — aquello que; āditya-gatam — en la luz del Sol; tejaḥ — esplendor; jagat — el mundo entero; bhāsyate — ilumina; akhilam — enteramente; yat — aquello que; candramasi — en la Luna; yat — aquello que; ca — también; agnau — en el fuego; tat — ese; tejaḥ — esplendor; viddhi — entiende; māmakam — de Mí.

Translation

Traducción

Solens stråleglans, der forjager mørket i hele denne verden, kommer fra Mig. Og Månens stråleglans og ildens glans kommer også fra Mig.

El esplendor del Sol, que disipa la oscuridad de todo este mundo, viene de Mí. Y el esplendor de la Luna y el esplendor del fuego también proceden de Mí.

Purport

Significado

FORKLARING: De uintelligente kan ikke forstå, hvad der foregår. Men ved at forstå, hvad Herren forklarer her, kan man begynde at blive situeret i viden. Alle ser Solen, Månen, ilden og elektriciteten. Man skal blot forsøge at forstå, at Solens stråleglans, Månens stråleglans og stråleglansen fra elektricitet eller ild kommer fra Guddommens Højeste Personlighed. I en sådan livsopfattelse, der er begyndelsen til Kṛṣṇa- bevidsthed, er der meget fremskridt at hente for den betingede sjæl i denne materielle verden. De levende væsener er i bund og grund uadskillelige dele af den Højeste Herre, og her antyder Han, hvordan de kan komme hjem, tilbage til Guddommen.

La gente poco inteligente no puede entender cómo ocurren las cosas. Pero uno puede empezar a establecerse en el conocimiento si entiende lo que el Señor explica aquí. Todo el mundo ve el Sol, la Luna, el fuego y la electricidad. Uno tan solo debe tratar de entender que el esplendor del Sol, el esplendor de la Luna y el esplendor de la electricidad o el fuego proceden de la Suprema Personalidad de Dios. En esa concepción de la vida —el comienzo del estado de conciencia de Kṛṣṇa— yace un enorme adelanto para el alma condicionada de este mundo material. Las entidades vivientes son en esencia las partes integrales del Señor Supremo, y aquí Él está dando la indicación de cómo ellas pueden ir de vuelta a Dios, de vuelta al hogar.

Vi lærer fra dette vers, at Solen oplyser hele solsystemet. Der findes forskellige universer og solsystemer, og der er forskellige sole, måner og planeter, men i hvert enkelt univers er der kun én sol. Som der står i Bhagavad-gītā (10.21), er Månen en af stjernerne (nakṣatrāṇām ahaṁ śaśī). Sollyset kommer fra den åndelige stråleglans i den Højeste Herres åndelige himmel. Når Solen står op, begynder menneskene deres aktiviteter. De tænder ild for at lave mad, de tænder ild for at sætte gang i deres fabrikker osv. Der er mange ting, der gøres ved hjælp af ild. Solskin, ild og månelys giver derfor de levende væsener mange glæder. Uden deres hjælp kan ingen levende væsener overleve. Så hvis man kan forstå, at lyset og stråleglansen fra Solen, Månen og ilden kommer fra Guddommens Højeste Personlighed, Kṛṣṇa, kan ens Kṛṣṇa-bevidsthed begynde.

Måneskinnet nærer alle grøntsager. Måneskinnet er så behageligt, at folk let kan forstå, at de lever i kraft af Guddommens Højeste Personlighed, Kṛṣṇas, nåde. Uden Hans nåde var der ingen sol, uden Hans nåde var der ingen måne, uden Hans nåde var der ingen ild, og uden hjælp fra sol, måne og ild kan ingen leve. Dette er nogle tanker, der kan anspore til Kṛṣṇa-bevidsthed i den betingede sjæl.

De este verso podemos concluir que el Sol ilumina todo el sistema solar. Existen diferentes universos y sistemas solares, y también hay diferentes soles, lunas y planetas, pero en cada universo solo hay un sol. Como se declara en el Bhagavad-gītā (10.21), la Luna es una de las estrellas (nakṣatrāṇām ahaṁ śaśī). La luz del Sol se debe a la refulgencia espiritual que se encuentra en el cielo espiritual del Señor Supremo. Con la salida del Sol, comienzan las actividades de los seres humanos. Ellos encienden fuego para preparar su comida, ellos encienden fuego para poner en marcha las fábricas, etc. Con la ayuda del fuego se hacen muchísimas cosas. Por eso la salida del Sol, el fuego y la luz de la Luna les resultan tan agradables a las entidades vivientes. Ninguna entidad viviente puede vivir sin su ayuda. Así que si se puede entender que la luz y el esplendor del Sol, la Luna y el fuego emanan de la Suprema Personalidad de Dios, Kṛṣṇa, comienza entonces la conciencia de Kṛṣṇa de uno. Por medio de la luz de la Luna se nutren todos los vegetales. La luz de la Luna es tan agradable, que la gente puede entender con facilidad que está viviendo por la misericordia de la Suprema Personalidad de Dios, Kṛṣṇa. Sin la misericordia de Él no puede haber Sol, sin la misericordia de Él no puede haber Luna, y sin la misericordia de Él no puede haber fuego; y sin la ayuda del Sol, la Luna y el fuego, nadie puede vivir. Estos son algunos pensamientos para crear conciencia de Kṛṣṇa en el alma condicionada.