Skip to main content

TEXT 10

VERŠ 10

Tekst

Verš

utkrāmantaṁ sthitaṁ vāpi
bhuñjānaṁ vā guṇānvitam
vimūḍhā nānupaśyanti
paśyanti jñāna-cakṣuṣaḥ
utkrāmantaṁ sthitaṁ vāpi
bhuñjānaṁ vā guṇānvitam
vimūḍhā nānupaśyanti
paśyanti jñāna-cakṣuṣaḥ

Synonyms

Synonyma

utkrāmantam — idet han forlader sin krop; sthitam — idet han er situeret i kroppen; api — enten; bhuñjānam — idet han nyder; — eller; guṇa-anvitam — under fortryllelse af den materielle naturs kvaliteter; vimūḍhāḥ — tåbelige personer; na — aldrig; anupaśyanti — kan se; paśyanti — kan se; jñāna-cakṣuṣaḥ — de, der har kundskabens øjne.

utkrāmantam — opustenie tela; sthitam — zotrvávajúci v tele; vā api — ani; bhuñjānam — užíva si; — alebo; guṇa-anvitam — pod vplyvom kvalít hmotnej prírody; vimūḍhāḥ — hlupáci; na — nikdy; anupaśyanti — nevidia; paśyanti — môže vidieť; jñāna-cakṣuṣaḥ — tí, ktorí vidia zrakom poznania.

Translation

Překlad

De tåbelige kan ikke forstå, hvordan et levende væsen kan forlade sin krop, og de kan heller ikke forstå, hvilken slags krop han nyder under fortryllelse af naturens kvaliteter. Men den, hvis øjne er trænet i viden, kan se alt dette.

Hlupáci nemôžu pochopiť, ako živá bytosť opúšťa svoje telo a ako si užíva určitého tela pod vplyvom kvalít hmotnej prírody. Tí však, ktorých oči sú cvičené v poznaní, toto všetko vidia.

Purport

Význam

FORKLARING: Ordet jñāna-cakṣuṣaḥ er meget betydningsfuldt. Uden kundskab kan man ikke forstå, hvordan et levende væsen forlader sin nuværende krop, hvilken slags krop han får i næste liv, eller tilmed hvorfor han lever i en bestemt slags krop. Dette kræver megen viden, der må læres fra Bhagavad-gītā og lignende litteratur, som man hører fra en ægte åndelig mester. Den, der er oplært til at se alle disse ting, er heldig. Alle levende væsener forlader deres kroppe under bestemte omstændigheder, de lever under bestemte omstændigheder, og de nyder under bestemte omstændigheder under den materielle naturs fortryllelse. Som følge deraf lider de forskellige former for lykke og lidelse under illusionen om sansenydelse. De, der bestandigt bedrages af lyst og begær, mister enhver evne til at forstå, hvordan de skifter krop, og hvordan de befinder sig i en bestemt krop. De kan simpelthen ikke begribe det. De, der har udviklet åndelig viden, kan imidlertid se, at ånden er forskellig fra kroppen og udskifter sin krop og nyder på forskellige måder. En person med en sådan viden kan forstå, hvordan det betingede levende væsen lider i denne materielle eksistens. De, der er højt udviklede i Kṛṣṇa- bevidsthed, gør derfor deres bedste for at videregive denne kundskab til folk i almindelighed, for deres betingede liv er et meget stort problem. De burde komme ud af det, blive Kṛṣṇa-bevidste og befri sig selv, så de kan blive overført til den åndelige verden.

Slová jñāna-cakṣuṣaḥ sú veľmi dôležité. Bez poznania nemôžeme pochopiť, ako živá bytosť opúšťa svoje telo, aké telo dostane v budúcom živote alebo prečo teraz žije práve v tomto tele. Aby sme mohli všetkému porozumieť, musíme dobre poznať Bhagavad-gītu a podobné písma a musíme toto poznanie prijať od duchovného učiteľa. Človek, ktorý chápe všetky tieto veci, je šťastný. Živá bytosť žije, raduje sa a opúšťa svoje telo za určitých okolností, pod vplyvom kvalít hmotnej prírody. Následkom toho musí znášať rozkoše a bolesti, oklamaná ilúziou zmyslového pôžitku. Ľudia, ktorí sa nechávajú neustále unášať žiadostivosťou a pôžitkom, nedokážu pochopiť, ako duša prebýva v tele a ako ho opúšťa, aby prijala ďalšie. Nemôžu to pochopiť. Kto si však osvojil duchovné poznanie, môže pochopiť, že duša sa líši od tela, že telá mení a že si užíva rôznymi spôsobmi. Taký človek chápe, ako sa podmienená duša trápi v hmotnom bytí. Preto sa chcú tí, ktorí sú pokročilí vo vedomí Kṛṣṇu, čo najviac podeliť s ostatnými o toto poznanie, pretože podmienený život je plný útrap. Podmienené duše by sa mali vyslobodiť z podmieneného života a stať sa vedomými si Kṛṣṇu, aby sa mohli premiestniť do duchovného sveta.