TEXT 1

Tekst

Texte

śrī-bhagavān uvāca
ūrdhva-mūlam adhaḥ-śākham
aśvatthaṁ prāhur avyayam
chandāṁsi yasya parṇāni
yas taṁ veda sa veda-vit

Synonyms

śrī-bhagavān uvāca — Guddommens Højeste Personlighed sagde; ūrdhva-mūlam — med rødder opad; adhaḥ — nedad; śākham — med grene; aśvattham — et banyantræ; prāhuḥ — beskrives; avyayam — evigt; chandāṁsi — de vediske hymner; yasya — hvis; parṇāni — blade; yaḥ — enhver, der; tam — dette; veda — kender; saḥ — han; veda-vit — kenderen af Vedaerne.

śrī-bhagavān uvāca: Dieu, la Personne Suprême, dit; ūrdhva-mūlam: avec des racines au-dessus; adhaḥ: vers le bas; śākham: des branches; aśvattham: un banian; prāhuḥ: est dit; avyayam: infini; chandāṁsi: les hymnes védiques; yasya: desquels; parṇāni: les feuilles; yaḥ: quiconque; tam: cela; veda: sait; saḥ: il; veda-vit: le connaissant des Védas.

Translation

Guddommens Højeste Personlighed sagde: Det siges, at der findes et uforgængeligt banyantræ, hvis rødder vokser opad og grene nedad, og hvis blade er de vediske hymner. Den, der kender dette træ, kender Vedaerne.

Dieu, la Personne Suprême, dit: On dit qu’il y a un banian impérissable dont les racines pointent vers le haut et les branches vers le bas. Ses feuilles sont les hymnes védiques. Qui le connaît, connaît les Védas.

Purport

FORKLARING: Efter diskussionen om vigtigheden af bhakti-yoga kan man med rette spørge: “Hvad med Vedaerne?” Det forklares i dette kapitel, at formålet med at studere Vedaerne er at forstå Kṛṣṇa. Det betyder, at den, der er Kṛṣṇa-bevidst og er engageret i hengiven tjeneste, allerede kender Vedaerne.

Après avoir entendu parler de l’importance du bhakti-yoga, il se peut que certains s’interrogent sur les Védas. Ce chapitre nous enseigne précisément que leur étude a pour objet de connaître et de comprendre Kṛṣṇa. Par conséquent, l’être conscient de Kṛṣṇa qui prend part au service de dévotion connaît déjà les Védas.

Denne materielle verdens forviklinger bliver her sammenlignet med et banyantræ. Der er ingen ende på dette banyantræ for den, der er involveret i frugtstræbende handlinger. Han vandrer fra den ene gren til den anden og videre til den næste og så fremdeles. Denne materielle verdens træ er uden ende, og for den, der er knyttet til dette træ, er der ingen mulighed for befrielse. De vediske hymner, hvis formål er at ophøje én, kaldes for dette træs blade. Træets rødder vokser opad, for de begynder fra universets højeste planet, hvor Brahmā befinder sig. Hvis man kan forstå dette uforgængelige træ af illusion, kan man slippe ud af det.

Ce verset compare l’enchevêtrement du monde matériel à un banian; pour l’être voué aux actes intéressés cet arbre n’a pas de fin. Comme il possède d’innombrables branches, l’être erre sans cesse de l’une à l’autre et, parce qu’il y est attaché, ne peut s’en libérer. Les hymnes védiques qui visent l’élévation spirituelle de l’être sont comparés aux feuilles de cet arbre. Ses racines pointent vers le haut parce qu’elles viennent de la planète la plus élevée de l’univers, la planète de Brahmā. Si l’on parvient à connaître cet arbre d’illusion, indestructible, on pourra s’en échapper.

Man bør forstå denne befrielsesproces. Det blev forklaret i de foregående kapitler, at der er mange måder, hvorpå man kan slippe ud af de materielle forviklinger. Og til og med kapitel 13 har vi set, at hengiven tjeneste til Herren er den bedste vej. Det grundlæggende princip i hengiven tjeneste er at være utilknyttet til materielle aktiviteter og udvikle tilknytning til Herrens transcendentale tjeneste. Hvordan man bryder tilknytningen til den materielle verden, bliver diskuteret i begyndelsen af dette kapitel. Roden til denne materielle eksistens vokser opad. Det betyder, at den har sin rod i den totale materielle substans fra universets højeste planet. Derfra udbreder hele universet sig i så mange forgreninger, der repræsenterer de forskellige planetsystemer. Frugterne repræsenterer resultaterne af de levende væseners handlinger, nemlig religion, økonomisk udvikling, sansetilfredsstillelse og befrielse.

Il faut bien comprendre comment l’on peut s’en dégager. Nous avons vu dans les chapitres précédents que de nombreuses méthodes permettent à l’homme de se libérer des intrications de la matière. Du reste, jusqu’au chapitre treize, le service de dévotion a été décrit comme la meilleure d’entre elles. Or, le détachement des actes matériels et l’attachement au service transcendantal de Dieu sont au fondement du service de dévotion. Le début de notre chapitre traite donc du moyen par lequel l’homme tranchera les liens qui le retiennent au monde de la matière. On dit que la racine de l’existence matérielle pousse vers le haut. Cela signifie qu’elle procède de l’entière substance matérielle partant de la plus haute planète, d’où se déploie tout l’univers, avec ses branches innombrables qui représentent les divers systèmes planétaires. Les fruits de cet arbre symbolisent les résultats des actes accomplis par les êtres: la religion, le développement économique, le plaisir des sens et la libération.

Nu har vi jo ingen umiddelbar oplevelse i denne verden af et træ med grenene nedad og rødderne opad, men det findes faktisk. Et sådant træ kan ses på bredden af en sø. Vi kan se, at træerne på bredden spejler sig i vandet med grenene nedad og rødderne opad. Denne materielle verdens træ er med andre ord intet andet end en refleksion af det virkelige træ i den åndelige verden. Spejlbilledet af den åndelige verden bliver reflekteret i begær, ligesom et træs spejlbillede bliver reflekteret i vand. Det er begær, der er grunden til, at tingene befinder sig i det reflekterede materielle lys. Hvis man ønsker at slippe ud af denne materielle eksistens, skal man have et grundigt kendskab til dette træ ved at studere det analytisk. Da kan man bryde sit forhold til det.

On pensera peut-être n’avoir encore jamais vu en ce monde d’arbre dont les branches pointent vers le bas et les racines vers le haut, mais on en trouve près des plans d’eau. Chaque arbre, sur les berges, se réfléchit dans l’onde, et sa réflexion a bien les branches en bas et les racines en haut. En d’autres mots, l’arbre de l’univers matériel n’est autre que le reflet de l’arbre véritable, le monde spirituel. Tout comme l’arbre se reflète dans l’eau, le monde spirituel se reflète dans le désir. Ce désir est donc la raison pour laquelle les choses apparaissent à la lumière réfléchie du monde matériel. Celui qui cherche à s’échapper de l’existence matérielle doit connaître cet arbre parfaitement, en l’étudiant de façon analytique. Alors il pourra trancher les liens qui l’y retiennent.

Fordi dette træ er en refleksion af det virkelige træ, er det en nøjagtig kopi. Alt findes der i den åndelige verden. Upersonalisterne anser Brahman for at være roden til dette materielle træ, og fra denne rod kommer ifølge sāṅkhya-filosofien prakṛti, puruṣa, de tre guṇaer, så de fem grove elementer (pañca-mahā-bhūta), de ti sanser (daśendriya), sindet osv. På denne måde inddeler de hele den materielle verden i 24 elementer. Hvis Brahman er centrum for alle manifestationer, er denne materielle verden en manifestation på 180 grader omkring dette midtpunkt, og den åndelige verden udgør de resterende 180 grader. Den materielle verden er en forvrænget genspejling, så den åndelige verden må have den samme mangfoldighed, men der er den virkelig. Prakṛti er den Højeste Herres ydre energi, og puruṣa er den Højeste Herre Selv, hvilket bliver forklaret i Bhagavad-gītā. Eftersom denne manifestation er materiel, er den midlertidig. Et spejlbillede er midlertidigt, for nogle gange er det synligt og andre gange ikke. Men oprindelsen, som spejlbilledet er en refleksion af, er evig. Den materielle refleksion af det virkelige træ må hugges om. Når det siges, at en person kender Vedaerne, må man gå ud fra, at han ved, hvordan man skærer tilknytningen til denne materielle verden over. Hvis man ved, hvordan man gør det, kender man virkelig Vedaerne. Den, der er tiltrukket af Vedaernes ritualistiske procedurer, er tiltrukket af træets smukke grønne blade. Han kender egentlig ikke Vedaernes formål. Formålet med Vedaerne, som det bliver afsløret af Guddommens Personlighed Selv, er at hugge det reflekterede træ om og komme til det virkelige træ i den åndelige verden.

Parce que cet arbre est le reflet de l’arbre véritable, il en est aussi la réplique exacte. Tout ce qui existe ici existe également dans le monde spirituel. Les impersonnalistes disent que le Brahman est la racine de l’arbre matériel; et de la racine, selon la philosophie du sāṅkhya, procèdent la prakṛti, le puruṣa, les trois guṇas, les cinq éléments bruts (pañca-mahā-bhūta), les dix sens (daśendriya), le mental, etc. Ainsi divisent-ils le monde matériel en vingt-quatre éléments. Les mondes matériel et spirituel forment un cercle ayant le Brahman pour centre. Cent quatre-vingts degrés de ce cercle embrassent le monde matériel, et cent quatre-vingts le monde spirituel. Puisque le monde matériel est le reflet dénaturé du monde spirituel, ce dernier doit posséder la même diversité, mais celle-ci est réelle. La prakṛti est l’énergie externe du Seigneur Suprême, et le puruṣa est le Seigneur en personne, ainsi que l’enseigne la Bhagavad-gītā. Le monde dans lequel nous vivons est matériel, et donc temporaire, car tout reflet ne peut être qu’éphémère, tantôt manifesté, tantôt non. Mais son origine est permanente.

Cet arbre, la réflexion matérielle de l’arbre réel, doit être abattu. De fait, connaître les Védas, c’est savoir trancher les liens qui nous retiennent au monde matériel. Et qui connaît cette méthode, connaît vraiment les Védas. Au contraire, celui qu’attirent les rituels védiques est séduit par les belles feuilles vertes de l’arbre matériel. Il ignore leur but véritable, qui est, comme le révèle le Seigneur Lui-même, d’abattre cet arbre-reflet pour parvenir à l’arbre véritable du monde spirituel.