Skip to main content

TEXT 6

VERSO 6

Tekst

Texto

tatra sattvaṁ nirmalatvāt
prakāśakam anāmayam
sukha-saṅgena badhnāti
jñāna-saṅgena cānagha
tatra sattvaṁ nirmalatvāt
prakāśakam anāmayam
sukha-saṅgena badhnāti
jñāna-saṅgena cānagha

Synonyms

Sinônimos

tatra — dér (dvsi den forbindelse); sattvam — godhedens kvalitet; nirmalatvāt — fordi den er den reneste i den materielle verden; prakāśakam — oplysende; anāmayam — uden syndige reaktioner; sukha — med lykke; saṅgena — gennem kontakt; badhnāti — betinger; jñāna — med viden; saṅgena — gennem kontakt; ca — også; anagha — O du syndfrie.

tatra — lá; sattvam — o modo da bondade; nirmalatvāt — sendo o mais puro no mundo material; prakāśakam — iluminando; anāmayam — sem nenhuma reação pecaminosa; sukha — com felicidade; saṅgena — pela associação; badhnāti — condiciona; jñāna — com o conhecimento; saṅgena — pela associação; ca — também; anagha — ó impecável.

Translation

Tradução

O du syndfrie, siden godhedens kvalitet er renere end de andre kvaliteter, er den oplysende, og den befrier én for alle syndige reaktioner. De, der befinder sig i denne kvalitet, bliver betinget af en følelse af lykke og viden.

Ó pessoa virtuosa, o modo da bondade, sendo mais puro do que os outros, ilumina, livrando a pessoa de todas as reações pecaminosas. Aqueles que estão situados neste modo condicionam-se a uma sensação de felicidade e conhecimento.

Purport

Comentário

FORKLARING: De levende væsener, der er betingede af den materielle natur, er af forskellige slags. Nogle er lykkelige, andre er meget aktive, og atter andre er hjælpeløse. Alle disse former for psykologiske manifestationer er årsag til de levende væseners betingede status i naturen. I dette afsnit af Bhagavad-gītā forklares det, hvordan de er betingede på forskellige måder. Godhedens kvalitet bliver beskrevet først. Resultatet af at udvikle godhedens kvalitet i den materielle verden er, at man bliver visere end dem, der er betingede på andre måder. Et menneske i godhedens kvalitet påvirkes ikke så meget af materielle lidelser, og det har en følelse af at gøre fremskridt i materiel viden. Det typiske eksempel på dette er brāhmaṇaen, der formodes at befinde sig i godhedens kvalitet. Denne fornemmelse af lykke udspringer fra forståelsen af, at man i godhedens kvalitet mere eller mindre er fri for syndige reaktioner. Der står faktisk i den vediske litteratur, at godhedens kvalitet medfører øget kundskab og en større følelse af lykke.

As entidades vivas condicionadas à natureza material são de várias categorias. Alguém pode ser feliz, outrem, muito ativo, mas há outro que se sente desamparado. Todos estes tipos de manifestações psicológicas são a causa da posição condicionada das entidades na natureza. Nesta seção do Bhagavad-gītā, explica-se como elas se condicionam de maneira diferente. Primeiramente, tecem-se comentários sobre o modo da bondade. No mundo material, quem desenvolve o modo da bondade acaba se tornando mais sábio do que aqueles condicionados a outras circunstâncias. Um homem no modo da bondade não é tão afetado pelas misérias materiais, e ele sente o avanço em conhecimento material. A figura representativa é o brāhmaṇa, que se supõe estar situado no modo da bondade. Esta sensação de felicidade deve-se à compreensão de que, no modo da bondade, a pessoa está mais ou menos livre de reações pecaminosas. Na verdade, na literatura védica se diz que o modo da bondade significa maior conhecimento e uma maior sensação de felicidade.

Problemet her er, at når et levende væsen er situeret i godhedens kvalitet, bliver han betinget af følelsen af at være kundskabsmæssigt avanceret og bedre end andre. Det er på den måde, han bliver betinget. De bedste eksempler herpå er videnskabsmanden og filosoffen. Begge er stolte over deres viden, og fordi de almindeligvis er i stand til at forbedre deres levevilkår, oplever de en form for materiel lykke. Denne følelse af en mere udviklet form for lykke i det betingede liv gør, at de bliver bundet af godhedens kvalitet i den materielle natur. Som sådan er de tiltrukket til at arbejde i godhedens kvalitet, og så længe de har en tiltrækning til at handle på den måde, er de nødt at acceptere en eller anden slags krop i naturens kvaliteter. På den måde er der ringe sandsynlighed for deres befrielse, eller at de kommer til den åndelige verden. Liv efter liv kan man blive født som filosof, videnskabsmand eller digter for gang på gang at blive indviklet i de samme ulemper ved fødsel og død. Men under den materielle energis illusion tror man, at et sådant liv er behageligt.

O problema é que, quando se situa no modo da bondade, o ser vivo fica induzido a sentir que é avançado em conhecimento e que é melhor do que os outros. Dessa maneira, ele se condiciona. Os melhores exemplos são o cientista e o filósofo. Cada qual tem muito orgulho de seu conhecimento, e porque em geral melhoram suas condições de vida, eles sentem uma espécie de felicidade material. Na vida condicionada, esta sensação de felicidade superior deixa-os atados ao modo da bondade da natureza material. Nesse caso, eles ficam atraídos a trabalhar no modo da bondade, e, enquanto sentem atração para essa espécie de trabalho, eles devem aceitar algum dos corpos oferecidos pelos modos da natureza. Assim, não há possibilidade de liberação, ou de sua transferência para o mundo espiritual. Repetidas vezes, a pessoa pode tornar-se um filósofo, um cientista, ou um poeta, e repetidas vezes envolver-se com as mesmas condições desfavoráveis apresentadas sob a forma de nascimentos e mortes. Porém, devido à ilusão que a energia material lhe impõe, o homem pensa que esta espécie de vida é agradável.