Skip to main content

TEXT 27

VERSO 27

Tekst

Texto

brahmaṇo hi pratiṣṭhāham
amṛtasyāvyayasya ca
śāśvatasya ca dharmasya
sukhasyaikāntikasya ca
brahmaṇo hi pratiṣṭhāham
amṛtasyāvyayasya ca
śāśvatasya ca dharmasya
sukhasyaikāntikasya ca

Synonyms

Sinônimos

brahmaṇaḥ — for den upersonlige brahmajyoti; hi — afgjort; pratiṣṭhā — hvilestedet; aham — Jeg er; amṛtasya — for den udødelige; avyayasya — N for den uforgængelige; ca — også; śāśvatasya — for den evige; ca — og; dharmasya — for den naturlige position; sukhasya — af lyksalighed; aikāntikasya — den højeste; ca — også.

brahmaṇaḥ — do brahmajyoti impessoal; hi — certamente; pratiṣṭhā — a base; aham — Eu sou; amṛtasya — do imortal; avyayasya — do imperecível; ca — também; śāśvatasya — do eterno; ca — e; dharmasya — da posição constitucional; sukhasya — de felicidade; aikāntikasya — última; ca — também.

Translation

Tradução

Og Jeg er grundlaget for den upersonlige Brahman, der er udødelig, uforgængelig og evig og er den naturlige position for den højeste lyksalighed.

E Eu sou a base do Brahman impessoal, que é imortal, imperecível e eterno e é a posição constitucional da felicidade última.

Purport

Comentário

FORKLARING: Naturen af Brahman er udødelighed, uforgængelighed, evighed og lykke. Brahman er det første trin i transcendental erkendelse. Paramātmā eller Oversjælen er det mellemste, det andet stadie, i transcendental erkendelse, og Guddommens Højeste Personlighed er den endelige erkendelse af den Absolutte Sandhed. Både Paramātmā og den upersonlige Brahman er derfor indeholdt i den Højeste Person. Det blev forklaret i kapitel 7, at den materielle natur er manifestationen af den Højeste Herres lavere energi. Herren befrugter den lavere materielle natur med fragmenter af den højere natur, hvilket er det åndelige anstrøg i den materielle natur. Når et levende væsen, der er betinget af denne materielle natur, begynder at kultivere åndelig viden, ophøjer han sig selv fra sin position i den materielle tilværelse og stiger gradvist op til Brahman-opfattelsen af den Højeste. Denne opnåelse af Brahman- opfattelsen af livet er det første stadie i selverkendelse. På dette stadie er den Brahman-realiserede person transcendental til den materielle position, men han er ikke egentlig fuldkommen i Brahman-erkendelse. Hvis han vil, kan han forblive i Brahman-positionen og derefter gradvist komme til Paramātmā-erkendelse for til sidst at nå til erkendelse af Guddommens Højeste Personlighed. Det er der mange eksempler på i den vediske litteratur. Til at begynde med var de fire Kumāraer situeret i den upersonlige Brahman-opfattelse af sandheden, men derefter kom de gradvist til stadiet af hengiven tjeneste. Hvis man ikke kan hæve sig N over den upersonlige opfattelse af Brahman, er der risiko for at falde ned. Der står i Śrīmad-Bhāgavatam (10.2.32), at hvis en person stiger op til stadiet af den upersonlige Brahman, men ikke kan komme videre og mangler viden om den Højeste Person, er hans intelligens stadig uklar. Selv om man bliver hævet til Brahman-niveauet, er der således mulighed for at falde ned igen, hvis man ikke er engageret i Herrens hengivne tjeneste. I Vedaerne (Taittirīya Upaniṣad 2.7.1) står der også, raso vai saḥ, rasaṁ hy evāyaṁ labdhvānandī bhavati: “Når man forstår Guddommens Personlighed, kilden til al glæde, Kṛṣṇa, bliver man virkelig transcendentalt lyksalig.” Den Højeste Herre er uindskrænket i seks overdådigheder, og når en hengiven vender sig mod Ham, sker der en udveksling af disse seks overdådigheder. Kongens tjener nyder næsten på lige fod med kongen, så på den måde ledsages hengiven tjeneste altid af evigt liv og en evig, uforgængelig lykke. Derfor er erkendelsen af Brahman, erkendelsen af evighed eller uforgængelighed, inkluderet i hengiven tjeneste. Denne erkendelse har en person, der er engageret i hengiven tjeneste, allerede.

A constituição do Brahman é a imortalidade, a perpetuidade, a eternidade e a felicidade. O Brahman é o início da realização transcendental. O Paramātmā, a Superalma, é o meio, ou a segunda etapa em realização transcendental, e a Suprema Personalidade de Deus é a compreensão última acerca da Verdade Absoluta. Por isso, tanto o Paramātmā quanto o Brahman impessoal estão incluídos na Pessoa Suprema. No Sétimo Capítulo, explicou-se que a natureza material é uma manifestação da energia inferior do Senhor Supremo. O Senhor fecunda a natureza material inferior com fragmentos da natureza superior, e este toque espiritual age na natureza material. Ao passar a cultivar o conhecimento espiritual, a entidade viva condicionada por esta natureza material deixa a posição de existência material e aos poucos eleva-se até atingir a concepção Brahman acerca do Supremo. Este fato de alcançar na vida o conceito do Brahman é a primeira etapa da auto-realização. Nesta etapa, entende-se que o Brahman é transcendental à posição material, mas não se atingiu ainda total compreensão acerca do Brahman. Se quiser, o transcendentalista poderá continuar na posição de Brahman e então subir aos poucos até a compreensão acerca do Paramātmā e depois atingir a compreensão acerca da Suprema Personalidade de Deus. A literatura védica fornece muitos desses exemplos. No começo, os quatro Kumāras tinham a concepção de que a verdade era o Brahman impessoal, mas então eles se elevaram até a plataforma do serviço devocional. Quem não consegue elevar-se além da concepção do Brahman impessoal corre o risco de cair. No Śrīmad-Bhāgavatam, declara-se que embora alguém talvez suba e passe a entender o Brahman impessoal, se ele não continuar progredindo, e não obtiver informação sobre a Pessoa Suprema, sua inteligência não é perfeitamente clara. Portanto, apesar de ter-se elevado à plataforma do Brahman, existe a possibilidade de cair, se ele não se ocupar no serviço devocional ao Senhor. Na linguagem védica também se diz que raso vai saḥ, rasaṁ hy evāyaṁ labdhvānandī bhavati: “Adquire-se verdadeira bem-aventurança transcendental ao se compreender Kṛṣṇa, a Personalidade de Deus, o reservatório de prazer”. (Taittirīya Upaniṣad 2.7.1) O Senhor Supremo é pleno de seis opulências, e quando um devoto se aproxima dEle, há um intercâmbio dessas seis opulências. O servo e o rei têm praticamente as mesmas regalias. E assim a felicidade eterna, ou felicidade imperecível, e a vida eterna, acompanham o serviço devocional. Por isso, a compreensão acerca do Brahman, ou a eternidade, ou a perpetuidade, estão incluídas no serviço devocional. Quem está ocupado no serviço devocional já possui tudo isso.

Skønt det levende væsen af natur er Brahman, ønsker han at herske over den materielle verden, og af den grund falder han ned. I sin naturlige position er et levende væsen hævet over den materielle naturs tre kvaliteter, men hans kontakt med den materielle natur vikler ham ind i den materielle naturs forskellige kvaliteter – godhed, lidenskab og uvidenhed. Det er på grund af forbindelsen med disse tre kvaliteter, at hans ønske om at herske over den materielle verden findes. Ved at engagere sig i hengiven tjeneste i fuld Kṛṣṇa-bevidsthed bliver man situeret i den transcendentale position, og ens uretmæssige begær efter at herske over den materielle natur går væk. Den hengivne tjenestes proces, der begynder med at høre om, tale om og huske på Kṛṣṇa, dvs. de ni foreskrevne veje til virkeliggørelse af hengiven tjeneste, skal således praktiseres i selskab med hengivne. Igennem et sådant selskab og ved den åndelige mesters indflydelse fjernes ens materielle ønske om at herske og dominere gradvist, og man bliver fast forankret i Herrens transcendentale kærlighedstjeneste. Denne vej anbefales fra vers 22 til og med det sidste vers i dette kapitel. Hengiven tjeneste til Herren er meget enkel: Man bør altid engagere sig i Herrens tjeneste, indtage resterne af den mad, der er ofret til Deiteten, dufte til de blomster, der er ofret til Herrens lotusfødder, tage til de steder, hvor Herren havde Sine transcendentale lege, læse om Herrens forskellige aktiviteter og Hans kærlighedsudvekslinger med Hans hengivne, konstant fremsige den transcendentale lyd af Hare Kṛṣṇa, Hare Kṛṣṇa, Kṛṣṇa Kṛṣṇa, Hare Hare/ Hare Rāma, Hare Rāma, Rāma Rāma, Hare Hare og overholde de fastedage, der bliver fejret til minde om Herren og Hans hengivnes åbenbarelsesdage og bortgangsdage. Ved at følge en sådan proces bliver man gradvist helt utilknyttet til alle materielle aktiviteter. Den, der på den måde kan situere sig selv i brahmajyoti eller de forskellige Brahman-opfattelser, står kvalitativt på lige fod med Guddommens Højeste Personlighed.

O ser vivo, embora seja Brahman por natureza, tem o desejo de assenhorear-se do mundo material, e devido a isso acaba caindo. Em sua posição constitucional, ele está acima dos três modos da natureza material, mas a associação com a natureza material o enreda nestes diferentes modos — bondade, paixão e ignorância. Devido à sua associação com estes três modos, ele desenvolve o desejo de dominar o mundo material. Ao ocupar-se no serviço devocional em plena consciência de Kṛṣṇa, ele imediatamente se situa na posição transcendental, e seu desejo ilícito de controlar a natureza material é removido. Portanto, o processo de serviço devocional, que começa com ouvir, cantar, lembrar — os nove métodos prescritos para a realização do serviço devocional — deve ser praticado na associação dos devotos. Aos poucos, através dessa associação e da influência do mestre espiritual, o devoto deixa de querer assenhorear-se do mundo material e se situa firmemente no serviço transcendental amoroso ao Senhor. Este método é prescrito desde o vigésimo segundo até o último verso deste capítulo. O serviço devocional ao Senhor é muito simples: o devoto deve sempre se ocupar a serviço do Senhor, deve comer os restos de alimento oferecido à Deidade, cheirar as flores oferecidas aos pés de lótus do Senhor, visitar os lugares onde o Senhor realizou Seus passatempos transcendentais, ler sobre as diferentes atividades do Senhor e Sua reciprocidade amorosa com Seus devotos, cantar sempre a vibração transcendental — Hare Kṛṣṇa, Hare Kṛṣṇa, Kṛṣṇa Kṛṣṇa, Hare Hare/ Hare Rāma, Hare Rāma, Rāma Rāma, Hare Hare — e observar os dias de jejum que comemoram os aparecimentos e desaparecimentos do Senhor e de Seus devotos. Seguindo esse processo, ele se desapega por completo de todas as atividades materiais. Quem pode situar-se nesse brahmajyoti ou nas diferentes variedades da concepção acerca do Brahman tem as mesmas qualidades da Suprema Personalidade de Deus.

Således ender Bhaktivedanta-forklaringerne til Śrīmad Bhagavad-gītās 14. kapitel, Den materielle naturs tre kvaliteter.

Neste ponto encerram-se os significados Bhaktivedanta do Décimo Quarto Capítulo do Śrīmad Bhagavad-gītā que trata dos Três Modos da Natureza Material.