TEXT 17

Tekst

sattvāt sañjāyate jñānaṁ
rajaso lobha eva ca
pramāda-mohau tamaso
bhavato ’jñānam eva ca

Synonyms

sattvāt — fra godhedens kvalitet; sañjāyate — opstår; jñānam — viden; rajasaḥ — fra lidenskabens kvalitet; lobhaḥ — grådighed; eva — afgjort; ca — også; pramāda — vanvid; mohau — og illusion; tamasaḥ — fra uvidenhedens kvalitet; bhavataḥ — opstår; ajñānam — meningsløshed; eva — afgjort; ca — også.

sattvāt — vooruse guṇast; sañjāyate — areneb; jñānam — teadmised; rajasaḥ — kire guṇast; lobhaḥ — ahnus; eva — kindlasti; ca — samuti; pramāda — hullumeelsus; mohau — ning illusioon; tamasaḥ — teadmatuse guṇast; bhavataḥ — arenevad; ajñānam — rumalus; eva — kindlasti; ca — samuti.

Translation

Fra godhedens kvalitet opstår der virkelig viden, fra lidenskabens kvalitet udvikles der grådighed, og fra uvidenhedens kvalitet opstår der tåbelighed, galskab og illusion.

Vooruse guṇast arenevad tõelised teadmised, kire guṇast areneb ahnus ning teadmatuse guṇast arenevad rumalus, hullumeelsus ja illusioon.

Purport

FORKLARING: Da den nuværende civilisation ikke er særlig befordrende for de levende væsener, kan Kṛṣṇa-bevidsthed anbefales. Gennem Kṛṣṇa-bevidsthed kan samfundet udvikle godhedens kvalitet. Når godhedens kvalitet kultiveres, kan folk se tingene, som de er. Mennesker i uvidenhedens kvalitet er nøjagtigt som dyr og kan ikke se tingene klart. I uvidenhedens kvalitet ser folk for eksempel ikke, at de ved at slagte et dyr løber risikoen for at blive dræbt af det samme dyr i næste liv. Fordi mennesker ingen uddannelse har i virkelig viden, bliver de uansvarlige. Man bliver nødt til at uddanne folk i almindelighed til at udvikle godhedens kvalitet for at sætte en stopper for denne uansvarlighed. Hvis folk rent faktisk er uddannet i godhedens kvalitet, kommer de til besindelse i fuldstændig viden om tingene, som de er. Først da bliver folk lykkelige og velstående. Og selv hvis størstedelen af befolkningen ikke er lykkelig og velstående, er der alligevel mulighed for fred og velstand over hele verden, såfremt en vis procentdel af befolkningen udvikler Kṛṣṇa- bevidsthed og bliver situeret i godhedens kvalitet. Men hvis verden på den anden side giver sig hen til lidenskaben og uvidenhedens kvaliteter, kan der aldrig være nogen form for fred eller velstand. I lidenskabens kvalitet bliver mennesker grådige, og deres længsel efter sansenydelse kender ingen grænser. Det kan direkte observeres, at selv om man har penge nok og rigelig med tilgang til sansenydelse, har man stadig hverken lykke eller fred i sindet. Det kan ikke lade sig gøre, for man befinder sig i lidenskabens kvalitet. Hvis man vil være lykkelig, er penge til ingen nytte. Man bliver nødt til at hæve sig til godhedens kvalitet ved at praktisere Kṛṣṇa-bevidsthed. Når man er involveret i lidenskabens kvalitet, er man ikke alene mentalt ulykkelig, men ens profession og beskæftigelse er også meget problematiske. Man er nødt til at udtænke alle mulige planer og intriger for at erhverve sig tilstrækkeligt med penge for at kunne opretholde sin status quo. Dette er alt sammen lidelsesfyldt. Og i uvidenhedens kvalitet bliver folk gale. Ulykkelige over deres situation søger de tilflugt i rusmidler og synker endnu dybere ned i uvidenhed. Deres fremtid i livet ser meget sort ud.

Kuna kaasaegne tsivilisatsioon ei ole elusolendeile kuigivõrd sobiv, on vaja Kṛṣṇa teadvust. Läbi Kṛṣṇa teadvuse areneks ühiskonnas vooruse guṇa, ning kui valitseb vooruse guṇa, hakkavad inimesed nägema asju nii nagu need on. Teadmatuse guṇas viibides on inimesed nagu loomad ega näe asjade olemust. Näiteks ei näe nad, et tappes mõne looma, riskivad nad võimalusega, et järgmises elus saab see loom nende tapjaks. Kuna inimestele ei ole õpetatud tegelikke teadmisi, on nad muutunud vastutustundetuteks. Selle lokkava vastutustundetu suhtumise peatamiseks tuleb inimestele õpetada, kuidas arendada vooruse guṇat. Kui nad on arendanud endas vooruslikke omadusi, muutuvad nad tasakaalukateks ning hakkavad mõistma asju nii nagu need on. Siis saavad inimesed õnnelikeks ning edukateks. Isegi siis, kui suurem osa inimkonnast ei ole õnnelik ja edukas, võivad rahu ning õitseng levida üle kogu maailma juhul, kui kasvõi väike osa rahvastikust hakkab arendama Kṛṣṇa teadvust ning tõuseb vooruse guṇa tasandile. Kui maailm on aga pühendunud kire ja teadmatuse guṇadele, ei saa selles olla ka rahu ja õitsengut. Kire guṇa mõjuvallas muutuvad inimesed ahneteks ning nende iha meelte rahuldamise järele väljub igasugustest piiridest. Võib ju näha, et isegi kui inimesel on piisavalt raha ning ta võib korraldada oma elu, võimaldamaks rohkelt meelelisi naudinguid, ei saavuta ta ei õnne ega rahu mõistuses. Kire guṇa mõjuvallas pole see võimalik. Kui keegi tahab kogeda õnne, ei aita raha tal kuidagi selleni jõuda. Ta peab tõusma vooruse guṇa tasandile, praktiseerides Kṛṣṇa teadvuse põhimõtteid. Kui inimest valitseb kire guṇa, ei ole ta õnnetu mitte üksnes mentaalsel tasandil, vaid ka tema amet ning töö on väga vaevanõudvad. Ta peab välja mõtlema suurel arvul plaane ja skeeme, et omandada piisavalt raha oma status quo säilitamiseks. See kõik on haletsusväärne. Teadmatuse guṇa mõjuvallas lähevad inimesed hulluks. Olles oma olukorrast masendusse viidud, otsivad nad abi uimastavatest ainetest, vajudes sedasi aga veelgi sügavamale teadmatusse. Selliste inimeste tulevik on väga tume.