TEXT 10

Tekst

Texte

rajas tamaś cābhibhūya
sattvaṁ bhavati bhārata
rajaḥ sattvaṁ tamaś caiva
tamaḥ sattvaṁ rajas tathā

Synonyms

rajaḥ — lidenskabens kvalitet; tamaḥ — uvidenhedens kvalitet; ca — også; abhibhūya — idet den overskygger; sattvam — godhedens kvalitet; bhavati — bliver fremherskende; bhārata — O Bharatas efterkommer; rajaḥ — lidenskabens kvalitet; sattvam — godhedens kvalitet; tamaḥ — uvidenhedens kvalitet; ca — også; eva — sådan; tamaḥ — uvidenhedens kvalitet; sattvam — godhedens kvalitet; rajaḥ — lidenskabens kvalitet; tathā — således.

rajaḥ: la passion; tamaḥ: l’ignorance; ca: aussi; abhibhūya: surpassant; sattvam: la vertu; bhavati: devient dominante; bhārata: ô descendant de Bharata; rajaḥ: la passion; sattvam: la vertu; tamaḥ: l’ignorance; ca: aussi; eva: comme cela; tamaḥ: l’ignorance; sattvam: la vertu; rajaḥ: la passion; tathā: ainsi.

Translation

O Bharatas efterkommer, nogle gange er godhedens kvalitet fremherskende og overskygger lidenskaben og uvidenhedens kvaliteter. Nogle gange vinder lidenskabens kvalitet over godhed og uvidenhed, og andre gange bliver godhed og lidenskab overskygget af uvidenhed. På den måde foregår der en konstant kamp om herredømmet.

Parfois, le mode d’influence de la vertu domine les autres guṇas, parfois c’est celui de la passion ou celui de l’ignorance qui l’emporte. Ainsi, ô descendant de Bharata, jamais entre les guṇas ne cesse la lutte pour la suprématie.

Purport

FORKLARING: Når lidenskabens kvalitet er fremherskende, bliver godheden og uvidenhedens kvaliteter overskygget. Når godhedens kvalitet vinder frem, besejres lidenskab og uvidenhed, og når uvidenhedens kvalitet er fremtrædende, bliver lidenskab og godhed overvundet. Denne konkurrence om herredømmet foregår konstant. Den, der virkelig er opsat på at gøre fremskridt i Kṛṣṇa-bevidsthed, er derfor nødt til at hæve sig over disse tre kvaliteter. Hvilken af naturens kvaliteter, der er fremherskende, kan ses på den måde, man behandler andre på, i ens handlinger, spisevaner osv. Det bliver alt sammen forklaret i de følgende kapitler. Hvis man vil, kan man dog gennem praksis kultivere godhedens kvalitet og på den måde overvinde uvidenheden og lidenskabens kvaliteter. På samme måde kan man udvikle lidenskabens kvalitet og besejre godhed og uvidenhed, eller man kan udvikle uvidenhedens kvalitet og overvælde godheden og lidenskaben. Selv om der er disse tre kvaliteter i den materielle natur, kan man, hvis man er beslutsom, blive velsignet af godhedens kvalitet, og ved at hæve sig over godhedens kvalitet kan man blive situeret i ren godhed, der kaldes vasudeva-stadiet, et stadie, hvorfra man kan forstå videnskaben om Gud. Igennem manifestationen af bestemte aktiviteter kan man forstå, hvilken af naturens kvaliteter man befinder sig i.

Tantôt, c’est la passion qui domine les autres guṇas, tantôt, c’est la vertu ou l’ignorance. Cette compétition entre les guṇas est constante. C’est pourquoi il faut les transcender si l’on désire vraiment progresser dans la conscience de Kṛṣṇa. L’empire qu’un guṇa particulier peut avoir sur un homme se manifeste à travers les rapports qu’il entretient avec autrui, les actes qu’il accomplit, la nourriture qu’il absorbe, etc. D’autres chapitres détailleront ces points. On peut toutefois vaincre les influences de la passion et de l’ignorance en cultivant la vertu. De même, on peut développer la passion, ou l’ignorance, qui l’emportera alors sur les deux autres. On peut toutefois, si l’on est suffisamment déterminé, en dépit de la formidable emprise des guṇas, se placer sous l’égide de la vertu, puis la dépasser pour atteindre la pure vertu. On parviendra alors à l’état vasudeva, où il est possible de comprendre la science de Dieu. Nous dirons, pour résumer, qu’à travers ses actes on peut savoir quel guṇa influence un être.