KAPITEL TRETTEN

KOLMETEISTKÜMNES PEATÜKK

Naturen, nyderen og bevidsthed

Loodus, nautija ja teadvus

TEXTS 1-2:: Arjuna sagde: O min kære Kṛṣṇa, jeg vil gerne vide, hvad prakṛti [naturen], puruṣa [nyderen], handlingsfeltet og feltets kender er, samt hvad viden og genstanden for viden er. Guddommens Højeste Personlighed svarede: Denne krop kaldes for handlingsfeltet, og den, der kender denne krop, kaldes for feltets kender, O Kuntīs søn.

TEXTS 1-2:: Arjuna ütles: Oo, mu kallis Kṛṣṇa, ma tahaksin teada saada prakṛtist [loodusest], puruṣast [nautijast], tegevusväljast ja tegevusvälja tundjast ning samuti teadmistest ning teadmiste objektist. Jumala Kõrgeim Isiksus vastas: Seda keha, oo, Kuntī poeg, nimetatakse tegevusväljaks, ning seda, kes seda keha tunneb, nimetatakse tegevusvälja tundjaks.

TEXT 3:: O Bharatas efterkommer, du må forstå, at Jeg er også kenderen i alle kroppe, og at forstå denne krop og dens kender kaldes viden. Det er Min konklusion.

TEXT 3:: Oo, Bharata järglane, tea, et ka Mina olen keha tundja, kuid Ma viibin kõikides kehades. Keha ja selle tundja mõistmist nimetatakse teadmisteks. Selline on Minu seisukoht.

TEXT 4:: Lyt nu til Min kortfattede beskrivelse af dette handlingsfelt, og hvad det består af, hvilke forandringer det gennemgår, hvorfra det kommer, hvem handlingsfeltets kender er, og hvilken indflydelse han har.

TEXT 4:: Nüüd kuula, palun, Minu lühikest kirjeldust sellest tegevusväljast – sellest, milline see on, kuidas see muutub, millest see on sündinud, kes on selle tegevusvälja tundja ning kuidas ta seda tegevusvälja mõjutab.

TEXT 5:: Denne viden om handlingsfeltet og handlingernes kender beskrives af forskellige vismænd i forskellige vediske skrifter. Den bliver især fremført med al logik i Vedānta-sūtra i nøje overensstemmelse med årsag og virkning.

TEXT 5:: Paljud targad on selgitanud neid teadmisi tegevusväljast ja selle tundjast erinevates vedalikes kirjutistes. Koos põhjuste ja tulemuste vaheliste seoste selgitusega on sellel teemal eriti üksikasjalikult kõneldud „Vedānta-sūtras".

TEXTS 6-7:: De fem store elementer, falsk ego, intelligens, det umanifesterede, de ti sanser og sindet, de fem sanseobjekter, begær, had, lykke, lidelse, den samlede helhed, livssymptomerne og overbevisninger – alle disse anses i korthed for at være handlingsfeltet og dets vekselvirkninger.

TEXTS 6-7:: Viis põhielementi, vale ego, arukus, mitteavaldunu, kümme meelt ning mõistus, viis meelte ihaldusobjekti, iha, viha, õnn, ahastus, materiaalsete elementide kogum, elu tunnused ning veendumus – kõik see moodustab üheskoos tegevusvälja ning selle muutused.

TEXTS 8-12:: Ydmyghed; frihed fra stolthed; ikke-vold; tolerance; ligefremhed; at vende sig mod en ægte åndelig mester; renlighed; vedholdenhed; selvbeherskelse; forsagelse af sanseobjekterne; fravær af falsk ego; erkendelse af det dårlige i fødsel, død, alderdom og sygdom; utilknytning; frihed fra indvikling med børn, kone, hjem osv.; sindsligevægt under behagelige og ubehagelige omstændigheder; konstant og uforfalsket hengivenhed til Mig; at tilstræbe at leve på et tilbagetrukket sted; utilknytning til den generelle menneskemasse; forståelse af vigtigheden af selverkendelse; og filosofisk søgen efter den Absolutte Sandhed – alle disse erklærer Jeg for viden, og alt, der findes derudover, er uvidenhed.

TEXTS 8-12:: Alandlikkus; kõrkusetus; vägivallast hoidumine; sallivus; lihtsus; tõelise vaimse õpetaja poole pöördumine; puhtus; vankumatus; enesekontroll; meelelist naudingut pakkuvatest objektidest loobumine; vale ego puudumine; sünni, surma, vanaduse ja haiguste koleduse tajumine; kiindumuste puudumine; sõltumatus seostest laste, naise, kodu ja muu sellega seonduvaga; mõistuse tasakaalu säilitamine nii meeldivate kui ebameeldivate sündmuste korral; pidev ja puhas Minule pühendumine; püüdlus elada üksildases kohas; irdumine üldisest inimmassist; eneseteadvustamise olulisuse tunnistamine ning Absoluutse Tõe filosoofiline otsimine – selle kõik kuulutan Ma teadmisteks, ning kõik ülejäänu on üksnes teadmatus.

TEXT 13:: Jeg skal nu forklare dig det, der kan vides, hvorved du vil smage det evige. Brahman, ånden, der er uden begyndelse og underlagt Mig, ligger uden for denne materielle verdens årsag og virkning.

TEXT 13:: Nüüd selgitan Ma sulle seda teadmiste objekti, mida mõistes võid sa maitsta igavikku. Algusetu ja Minule alluv Brahman, vaim, asetseb väljaspool selle materiaalse maailma põhjuseid ja tagajärgi.

TEXT 14:: Hans hænder og ben og Hans øjne, hoveder og ansigter er overalt, og Han har ører overalt. På denne måde eksisterer Oversjælen og gennemtrænger alt.

TEXT 14:: Kõikjal on Ta käed ja jalad, Tema silmad, pead ja näod ning kõrvad. Sel moel eksisteerib Ülihing, läbides kõike.

TEXT 15:: Oversjælen er den oprindelige kilde til alle sanser, men alligevel har Han ingen sanser. Selv om Han opretholder alle levende væsener, er Han utilknyttet. Han er hævet over naturens kvaliteter samtidig med, at Han behersker alle den materielle naturs kvaliteter.

TEXT 15:: Ülihing on kõikide meelte algne läte, ometigi on Ta Ise ilma meelteta. Samuti on Ta vaba kiindumustest, ehkki Ta on kõikide elusolendite alalhoidja. Ta on kõrgemal materiaalse looduse guṇadest ning samal ajal on Ta kõikide nende guṇade valitseja.

TEXT 16:: Den Højeste Sandhed eksisterer både uden for og inden i alle levende væsener, de bevægelige såvel som de ubevægelige. Eftersom Han er subtil, er Han uden for de materielle sansers evne til at se eller forstå Ham. Skønt langt, langt borte er Han også tæt på alle.

TEXT 16:: Kõrgeim Tõde eksisteerib nii kõikide liikuvate ja liikumatute elusolendite sees kui ka neist väljaspool. Kuna Ta on peenekoeline, pole Teda võimalik materiaalsete meeltega näha või tunda. Ehkki Ta on väga kaugel eemal, on Ta alati kõikide lähedal.

TEXT 17:: Selv om Oversjælen synes at være delt blandt alle levende væsener, er Han aldrig delt. Han er situeret som én. Skønt Han er den, der opretholder alle levende væsener, må det forstås, at Han fortærer og udvikler alle.

TEXT 17:: Ehkki Ülihing näib olevat jagunenud kõikide olendite vahel, ei ole Teda tegelikult kunagi võimalik jagada. Ta on üks tervik. Ehkki Ta on kõikide elusolendite alalhoidja, tuleb mõista, et tänu Temale leiavad aset ka häving ja areng.

TEXT 18:: Han er lyskilden i alt, der lyser. Han er uden for materiens mørke og umanifesteret. Han er viden, genstanden for viden og målet med viden. Han befinder Sig i alles hjerter.

TEXT 18:: Tema on kõikide valgusallikate valguse allikas. Ta asub väljaspool mateeria pimedust ning on mitteavaldunud. Ta on nii teadmised, teadmiste objekt kui ka teadmiste eesmärk. Ta asetseb igaühe südames.

TEXT 19:: Jeg har således givet en kortfattet beskrivelse af handlingsfeltet [kroppen], viden og det, der kan vides. Kun Mine hengivne kan forstå dette til fulde og dermed opnå Min natur.

TEXT 19:: Sedasi olen Ma kirjeldanud lühidalt tegevusvälja [ehk keha], teadmisi ning teadmiste objekti. Ainult Minu pühendunud suudavad neid teadmisi lõpuni mõista ning omandada seeläbi Minuga samase looduse.

TEXT 20:: Den materielle natur og de levende væsener skal forstås som værende uden begyndelse. Deres forvandlinger og de materielle kvaliteter er frembringelser af den materielle natur.

TEXT 20:: Tuleb mõista, et materiaalne loodus ja elusolendid on algusetud. Nende muundumised ja mateeria erinevad avaldumisvormid on sündinud materiaalsest loodusest.

TEXT 21:: Naturen siges at være årsagen til alle materielle årsager og virkninger, hvorimod det levende væsen selv er årsag til de forskellige former for lidelse og nydelse i denne verden.

TEXT 21:: Öeldakse, et loodus on kõikide materiaalsete põhjuste ja tagajärgede tekitaja, samas kui elusolend on erinevate kannatuste ja naudingute põhjustaja selles maailmas.

TEXT 22:: På denne måde følger det levende væsen livets gang i den materielle natur og nyder naturens tre kvaliteter. Dette skyldes hans omgang med den materielle natur. Således mødes han med godt og ondt i forskellige livsformer.

TEXT 22:: Sedasi elab elusolend materiaalses looduses, nautides looduse kolme guṇat, ning selle põhjuseks on tema kokkupuutumine materiaalse loodusega. Niiviisi kohtab ta elu erinevate liikide seas head ja halba.

TEXT 23:: Og dog findes der i denne krop en anden, en transcendental nyder, der er Herren, den højeste ejer, der eksisterer som vidnet og den, der giver tilladelse, og som er kendt som Oversjælen.

TEXT 23:: Ometigi on selles kehas ka teine, transtsendentaalne nautija, kes on Jumal, kõige kõrgeim omanik, ning Ülihingena tuntud valvaja ja lubaja.

TEXT 24:: Den, der forstår denne filosofi om den materielle natur, det levende væsen og vekselvirkningen mellem naturens kvaliteter, opnår med sikkerhed befrielse. Han fødes ikke her igen uanset sin nuværende situation.

TEXT 24:: See, kes mõistab seda filosoofiat materiaalsest loodusest, elusolendist ja looduse guṇade vastastikusest mõjust, saavutab kindlasti vabanemise. Ükskõik, milline on tema praegune positsioon, ei pea ta enam uuesti sündima.

TEXT 25:: Nogle erkender Oversjælen inde i sig selv via meditation, andre igennem udvikling af viden, og atter andre erkender Ham ved at arbejde uden frugtstræbende ønsker.

TEXT 25:: Mõned tajuvad Ülihinge oma südames meditatsiooni läbi, teised teadmisi arendades, kolmandad töötades, ihaldamata maitsta oma töö vilju.

TEXT 26:: Så er der også dem, der, selv om de ikke er velbevandrede i åndelig viden, begynder at tilbede den Højeste Person efter at have hørt om Ham fra andre. På grund af deres tilbøjelighed til at lytte til autoriteter sætter de sig også ud over fødslen og dødens vej.

TEXT 26:: On ka neid, kes hakkavad teenima Kõrgeimat Isiksust, olles kuulnud Temast teistelt, ehkki nad ise ei oma põhjalikke vaimseid teadmisi. Kuna neil on kalduvus kuulata teadmisi autoriteetsetest allikatest, ületavad nemadki sünni ja surma tee.

TEXT 27:: O du bedste blandt Bhārataer, du må forstå, at hvad du end ser eksistere, det være sig bevægeligt såvel som ubevægeligt, er det intet andet end en kombination af handlingsfeltet og handlingsfeltets kender.

TEXT 27:: Oo, Bhāratate juht, tea, et kõik, mida sa näed eksisteerivat, olgu see siis liikuv või liikumatu, on üksnes tegevusvälja ja tegevusvälja tundja vaheline ühend.

TEXT 28:: Den, der ser Oversjælen ledsage den individuelle sjæl i alle kroppe, og som forstår, at hverken sjælen eller Oversjælen inde i det forgængelige legeme nogensinde forgår, ser faktisk.

TEXT 28:: Tõeliselt näeb see, kes näeb, et Ülihing saadab individuaalset hinge alati kõikides kehades, ning kes mõistab, et ei hävivas kehas viibivat hinge ega Ülihinge pole kunagi võimalik hävitada.

TEXT 29:: Den, der ser Oversjælen i samme grad til stede overalt i alle levende væsener, trækker ikke sig selv ned med sit sind. Således nærmer han sig det transcendentale mål.

TEXT 29:: See, kes näeb, et Ülihing viibib ühtemoodi igas elusolendis, ei lase end mõistusel eksitada. Seepärast saavutab selline inimene transtsendentaalse sihtkoha.

TEXT 30:: Den, der kan se, at alle handlinger gøres af kroppen, der er skabt af den materielle natur, og at selvet intet foretager sig, ser faktisk.

TEXT 30:: Tõeliselt näeb see, kes näeb, et kõikide tegevuste sooritaja on materiaalse looduse poolt loodud keha, ning et isiksus ise ei tee tegelikult midagi.

TEXT 31:: Når et forstandigt menneske ikke længere ser forskellige identiteter på grund af forskellige kroppe, og ser, hvordan levende væsener er udbredt overalt, når det til Brahman-erkendelsen.

TEXT 31:: Kui arukas inimene ei erista elusolendeid enam nende materiaalsete kehade alusel ja näeb, kuidas need olendid on levinud kõikjale, jõuab ta Brahmani kontseptsioonini.

TEXT 32:: De, der ser med evighedens øjne, kan se, at den uforgængelige sjæl er transcendental, evig og uden for naturens kvaliteter. På trods af kontakten med den materielle krop gør sjælen ingenting og indvikles heller ikke, O Arjuna.

TEXT 32:: Need, kes omavad nägemust igavikulisusest, näevad, et hävimatu hing on transtsendentaalne, igavene ning materiaalse looduse guṇadest kõrgemal seisev. Oo, Arjuna, hoolimata kokkupuutest materiaalse kehaga, ei tee hing tegelikult midagi ega satu ka ahelaisse.

TEXT 33:: På grund af sin subtile natur blander himlen sig ikke med noget, selv om den er altgennemtrængende. På samme måde blander sjælen, der ser med Brahmans syn, sig ikke med kroppen, selv om han befinder sig i kroppen.

TEXT 33:: Kuna taevas on olemuselt peenekoeline, ei segune see mitte millegagi, ehkki on kõikeläbiv. Samamoodi ei pea Brahmani nägemuse saavutanud hing end kunagi oma kehaks, ehkki ta on selle asustaja.

TEXT 34:: Ligesom Solen alene oplyser hele dette univers, oplyser det levende væsen inden i kroppen hele kroppen med bevidsthed, O Bharatas efterkommer.

TEXT 34:: Oo, Bharata poeg, samamoodi nagu Päike valgustab üksinda kogu universumit, valgustab kehas asetsev elusolend kogu keha teadvusega.

TEXT 35:: De, der med kundskabens øjne kan se forskellen på kroppen og kroppens kendere, og som også kan forstå vejen til befrielse fra fangenskabet i den materielle natur, opnår det højeste mål.

TEXT 35:: Need, kes näevad teadmistest valgustatud silmadega erinevust keha ja keha tundja vahel ning kes mõistavad samuti materiaalse looduse köidikuist vabanemise protsessi, saavutavad kõrgeima eesmärgi.