Skip to main content

TEXTS 8-12

TEXTS 8-12

Tekst

Текст

amānitvam adambhitvam
ahiṁsā kṣāntir ārjavam
ācāryopāsanaṁ śaucaṁ
sthairyam ātma-vinigrahaḥ
ама̄нітвам адамбгітвам
ахім̇са̄ кша̄нтір а̄рджавам
а̄ча̄рйопа̄санам̇ ш́аучам̇
стгаірйам а̄тма-вініґрахах̣
indriyārtheṣu vairāgyam
anahaṅkāra eva ca
janma-mṛtyu-jarā-vyādhi-
duḥkha-doṣānudarśanam
індрійа̄ртгешу ваіра̄ґйам
анахан̇ка̄ра ева ча
джанма-мр̣тйу-джара̄-вйа̄дгі-
дух̣кга-доша̄нударш́анам
asaktir anabhiṣvaṅgaḥ
putra-dāra-gṛhādiṣu
nityaṁ ca sama-cittatvam
iṣṭāniṣṭopapattiṣu
асактір анабгішван̇ґах̣
путра-да̄ра-ґр̣ха̄дішу
нітйам̇ ча сама-чіттатвам
ішт̣а̄нішт̣опапаттішу
mayi cānanya-yogena
bhaktir avyabhicāriṇī
vivikta-deśa-sevitvam
aratir jana-saṁsadi
майі ча̄нанйа-йоґена
бгактір авйабгіча̄рін̣ı̄
вівікта-деш́а-севітвам
аратір джана-сам̇саді
adhyātma-jñāna-nityatvaṁ
tattva-jñānārtha-darśanam
etaj jñānam iti proktam
ajñānaṁ yad ato ’nyathā
адгйа̄тма-джн̃а̄на-нітйатвам̇
таттва-джн̃а̄на̄ртга-дарш́анам
етадж джн̃а̄нам іті проктам
аджн̃а̄нам̇ йад ато ’нйатга̄

Synonyms

Послівний переклад

amānitvam — ydmyghed; adambhitvam — frihed for stolthed; ahiṁsā — ikke-vold; kṣāntiḥ — tolerance; ārjavam — ligefremhed; ācārya-upāsanam — at henvende sig til en ægte åndelig mester; śaucam — renlighed; sthairyam — vedholdenhed; ātma-vinigrahaḥ — selvbeherskelse; indriya- artheṣu — hvad angår sanserne; vairāgyam — forsagelse; anahaṅkāraḥ — frihed for falsk egoisme; eva — afgjort; ca — også; janma — ved fødsel; mṛtyu — død; jarā — alderdom; vyādhi — og sygdom; duḥkha — ved lidelsen; doṣa — fejlen; anudarśanam — observationen af; asaktiḥ — utilknytning; anabhiṣvaṅgaḥ — at undgå kontakt; putra — med søn; dāra — hustru; gṛha-ādiṣu — hjemmet osv; nityam — uophørlig; ca — også; sama-cittatvam — ligevægt; iṣṭa — det ønskværdige; aniṣṭa — og det uønskværdige; upapattiṣu — i opnåelsen af; mayi — til Mig; ca — også; ananya-yogena — gennem uforfalsket hengiven tjeneste; bhaktiḥ — hengivenhed; avyabhicāriṇī — uophørlig; vivikta — afsides; deśa — steder; sevitvam — efterstræbelsen af; aratiḥ — fri for tilknytning; jana-saṁsadi — til almindelige mennesker; adhyātma — om selvet; jñāna — i viden; nityatvam — vedholdenhed; tattva-jñāna — med viden om sandheden; artha — om målet; darśanam — filosofien; etat — alt dette; jñānam — viden; iti — således; proktam — erklæres for; ajñānam — uvidenhed; yat — det, som er; ataḥ — end dette; anyathā — andet.

ама̄нітвам—скромність; адамбгітвам—відсутність гордощів; ахім̇са̄ — незастосування насильства; кша̄нтіх̣ — терпимість; а̄рджавам—простота; а̄ча̄рйа-упа̄санам—наближення до істинного духовного вчителя; ш́аучам—чистота; стгаірйам—стійкість; а̄тма-вініґрахах̣—самовладання; індрійа-артгешу—у тому, що стосується чуттів; ваіра̄ґйам—відречення; анахан̇ка̄рах̣—відсутність оманного егоїзму; ева—неодмінно; ча—також; джанма—народження; мр̣тйу—смерть; джара̄—старість; вйа̄дгі—і хвороба; дух̣кга—нещастя; доша—зло; анударш́анам—спостерігання; асактіх̣—відсутність прив’язаності; анабгішван̇ґах̣—відсутність спілкування; путра—до сина; да̄ра—дружини; ґр̣ха-а̄дішу—домівки тощо; нітйам—постійна; ча—також; сама-чіттатвам—рівновага; ішт̣а—бажаного; анішт̣а—небажаного; упапаттішу—в отримуванні; майі—Мені; ча—також; ананйа-йоґена—чистим відданим служінням; бгактіх̣—відданість; авйабгіча̄рін̣ı̄—постійна; вівікта—до самотнього; деш́а—місця; севітвам—прагнення; аратіх̣—відсутність прив’язаностей; джана-сам̇саді—до людського загалу; адгйа̄тма—що стосується душі; джн̃а̄на—у знанні; нітйатвам—постійність; таттва-джн̃а̄на—знання істини; артга—задля мети; дарш́анам—філософія; етат—усе це; джн̃а̄нам—знання; іті—таким чином; проктам — проголошую; аджн̃а̄нам — невігластво; йат — те, що; атах̣—від цього; анйатга̄—усе інше.

Translation

Переклад

Ydmyghed; frihed fra stolthed; ikke-vold; tolerance; ligefremhed; at vende sig mod en ægte åndelig mester; renlighed; vedholdenhed; selvbeherskelse; forsagelse af sanseobjekterne; fravær af falsk ego; erkendelse af det dårlige i fødsel, død, alderdom og sygdom; utilknytning; frihed fra indvikling med børn, kone, hjem osv.; sindsligevægt under behagelige og ubehagelige omstændigheder; konstant og uforfalsket hengivenhed til Mig; at tilstræbe at leve på et tilbagetrukket sted; utilknytning til den generelle menneskemasse; forståelse af vigtigheden af selverkendelse; og filosofisk søgen efter den Absolutte Sandhed – alle disse erklærer Jeg for viden, og alt, der findes derudover, er uvidenhed.

Скромність; відсутність гордощів; відмова од насильства; терпимість; звернення до істинного духовного вчителя; простота; чистота; стійкість; самодисципліна; відмова від об’єктів чуттєвого задоволення; відсутність оманного его; усвідомлення того, що народження, смерть, старість і хвороби є зло; відсутність прихильностей; свобода від затягуючого впливу дітей, дружини, домівки тощо; спокій перед лицем приємних і неприємних подій; постійна і чиста відданість Мені; прагнення жити самотньо; відмежованість від загальної маси людей; визнання важливості самореалізації; філософський пошук Абсолютної Істини — все це Я проголошую знанням, а все, що б не існувало окрім цього, є невігластво.

Purport

Коментар

FORKLARING: Den her beskrevne kundskabsproces misforstås ofte af mindre intelligente mennesker som handlingsfeltets vekselvirkninger. Men dette er faktisk den virkelige vej til kundskab. Hvis man accepterer denne proces, åbnes muligheden for at nærme sig den Absolutte Sandhed. Denne kundskabsproces er ikke en vekselvirkning imellem de allerede beskrevne 24 elementer. Den er i virkeligheden måden, hvorpå man kommer ud af indviklingen i disse elementer. Den legemliggjorte sjæl er fanget i kroppen, der er et hylster af de 24 elementer, og kundskabsprocessen, der beskrives her, er måden, hvorpå man kan gøre sig fri af disse elementer. Blandt alle kundskabsprocessens beskrevne elementer omtales det vigtigste punkt i første linie af vers 11. Mayi cānanya-yogena, bhaktir avyabhicāriṇī: Kundskabsprocessen kulminerer i uforfalsket hengiven tjeneste til Herren. Så hvis man ikke engagerer sig i eller er ude af stand til at nærme sig Herrens transcendentale tjeneste, har de andre nitten elementer ingen særlig værdi. Engagerer man sig derimod i hengiven tjeneste i fuld Kṛṣṇa-bevidsthed, udvikles de andre nitten elementer automatisk inden i én selv. Som der står i Śrīmad-Bhāgavatam (5.18.12), yasyāsti bhaktir bhagavaty akiñcanā, sarvair guṇais tatra samāsate surāḥ. Alle kundskabens gode kvaliteter udvikler sig hos den, der har nået til stadiet af hengiven tjeneste. Princippet med at acceptere en åndelig mester som omtalt i vers 8 er essentielt. Selv for den, der engagerer sig i hengiven tjeneste, er det af afgørende betydning. Transcendentalt liv begynder, når man accepterer en ægte åndelig mester. Guddommens Højeste Personlighed, Śrī Kṛṣṇa, fastslår her med al tydelighed, at denne kundskabsproces er den virkelige vej. Hvad man spekulerer sig frem til ud over det, er noget vrøvl.

Такий процес пізнання нерозумні люди інколи помилково вважають за взаємодію елементів поля діяльності. Насправді ж це шлях істинного пізнання. Якщо людина визнає його, то перед нею відкривається можливість наблизитись до Абсолютної Істини. Цей шлях не є взаємодією двадцяти чотирьох елементів, які описувались вище. Він є засобом вибратися з пастки, утвореної цими елементами. Втілена душа погноблена в тілі, яке просто є оболонкою, що складається з двадцяти чотирьох елементів, і змальований тут шлях пізнання є засобом вибратись із неї. Серед усіх способів пізнання, що їх було описано, найбільше значення має перший рядок одинадцятого вірша: майі ча̄нанйа-йоґена бгактір авйабгіча̄рін̣ı̄ — шлях пізнання приводить до неподільного чистого відданого служіння Господу. Тому, якщо людина не може або не хоче звернутись до трансцендентного служіння Господу, інші дев’ятнадцять положень будуть небагатого варті. Однак, якщо вона звернеться до відданого служіння в свідомості Кр̣шн̣и, то інші дев’ятнадцять положень природним чином розвинуться в ній. Як сказано в Ш́рı̄мад-Бга̄ґаватам (5.18.12): йасйа̄сті бгактір бгаґаватй акін̃чана̄ сарваір ґун̣аіс татра сама̄сате сура̄х̣ — «усі позитивні якості знання самі по собі розвиваються в того, хто досяг стадії відданого служіння». Істотно важливим є принцип прийняття істинного духовного вчителя, про що йдеться у восьмому вірші. Це абсолютно необхідно навіть для того, хто уже звернувся до відданого служіння. Відтоді, як людина знайде істинного духовного вчителя, для неї починається трансцендентне життя. Верховний Бог-Особа, Ш́рı̄ Кр̣шн̣а, стверджує тут недвозначно, що такий спосіб пізнання є істинним шляхом. Все, що придумане і виходить за межі цього, позбавлене всякого глузду.

Hvad angår kundskaben, der bliver skitseret her, kan de forskellige punkter analyseres som følger. Ydmyghed betyder, at man ikke må være ivrig efter at have tilfredsstillelsen af at blive æret af andre. Den materielle livsopfattelse gør os ivrige efter at modtage hæder fra andre, men set fra synsvinklen af den, der besidder perfekt viden – den, der ved, at han ikke er denne krop – er alt, der vedrører kroppen, det være sig ære eller vanære, værdiløst. Man bør ikke hige efter dette materielle bedrag. Folk er meget ivrige efter at blive berømte for deres religiøsitet, og derfor ses det undertiden, at en person, der ingen forståelse har af religiøse principper, slutter sig til en eller anden gruppe, der i virkeligheden ikke følger religiøse principper, og derefter ønsker at udgive sig for at være en religiøs leder. Med hensyn til rent faktisk at gøre fremskridt i åndelig videnskab bør man teste sig selv for at se, hvor langt man er kommet. Man kan bedømme sig selv ud fra disse punkter.

Положення, що стосуються знання й які описано тут, можна проаналізувати наступним чином. Скромність означає, що людина не повинна прагнути шани від інших. Матеріалістичне уявлення про життя викликає в нас сильне бажання того, щоб інші нас шанували, однак з погляду людини, наділеної досконалим знанням, тобто людини, яка розуміє, що вона не є тілом, все, що стосується тіла, — як честь, так і ганьба, — є марнота. Не варто жадати такої матеріальної облуди. Люди пристрасно бажають прославитись своїми релігійними переконаннями, і тому інколи буває так, що, не розуміючи основних положень релігії, людина приєднується до якої-небудь групи, яка насправді зовсім не тримається релігійних засад, а потім проголошує себе ментором у релігійних справах. Щодо справжнього поступу в духовній науці, то наявність його можна виявити за допомогою певного критерію. Таким критерієм є положення, які наведено в даних віршах.

Normalt forstår man ikke-vold som ikke at dræbe eller tilintetgøre kroppen, men ikke-vold betyder i virkeligheden, at man ikke udsætter andre for lidelse. Folk generelt er fanget af uvidenhed i den materielle livsopfattelse, og de lider materielle kvaler uophørligt. Så medmindre man ophøjer folk til åndelig viden, er man voldelig. Man bør gøre sit bedste for at udbrede virkelig viden til folk, så de kan blive oplyste og slippe ud af denne materielle forvikling. Det er, hvad ikke-vold vil sige.

Коли кажуть про ненасильство, то звичайно розуміють його як відмову від убивства або пошкодження тіла, але справжнє його значення полягає в тому, що не можна ставати причиною страждань інших. Більшість людей внаслідок свого невігластва обплутані тенетами матеріалістичних уявлень про життя, і тому постійно зазнають матеріальних страждань. Й доки людина не сприяє піднесенню інших людей до рівня духовного знання, вона чинить насильство. Потрібно робити все можливе, щоб поширювати істинне знання серед людей, щоб просвітити їх і дати їм можливість звільнитись від матеріальних тенет. Це і є ненасильство.

Tolerance indebærer, at man skal vænne sig til at bære over med andres fornærmelser. Hvis man deltager i udbredelsen af åndelig viden, vil man blive udsat for megen hån og mange fornærmelser fra andre. Dette er kun at forvente, for sådan er den materielle natur indrettet. Selv en dreng som Prahlāda, der allerede som 5-årig var i gang med at kultivere åndelig viden, blev truet, da hans far så sig vred på hans hengivenhed. Faderen prøvede at slå ham ihjel på alle mulige måder, men Prahlāda tolererede ham. Der kan således godt være mange forhindringer i vejen for at gøre fremskridt i åndelig viden, men vi må være tolerante og fortsætte vores fremgang med beslutsomhed.

Терпимість означає, що людина готова зносити образи й зневагу з боку інших. Той, хто розвиває духовне знання, неодмінно зазнає численних образ і кривди. Цього слід чекати, бо саме так влаштовано матеріальну природу. Навіть п’ятирічний хлопчик Прахла̄да, який присвятив себе розвитку духовного знання, опинився в небезпеці, коли його батько став вороже ставитись до синового благочестя. Й коли батько всіляко намагався вбити його, Прахла̄да терпляче зносив це. Отже, поступ в духовному знанні часто пов’язаний з численними перешкодами, однак ми повинні бути толерантними і рішуче йти вперед.

Ligefremhed betyder, at man uden at være diplomatisk skal kunne være så ligefrem, at man til og med kan fortælle den virkelige sandhed til en fjende. Hvad angår accept af den åndelige mester, er dette afgørende, for man kan ikke avancere i åndelig videnskab uden vejledning fra en ægte åndelig mester. Man skal i al ydmyghed opsøge den åndelige mester og tilbyde ham sin tjeneste på enhver måde, så han får lyst til at skænke disciplen sine velsignelser. En ægte åndelig mester er Kṛṣṇas repræsentant, og hvis han derfor skænker sin discipel sine velsignelser, vil dette øjeblikkeligt gøre disciplen avanceret, uden at disciplen har fulgt de regulerende principper. Eller de regulerende principper vil være lettere at følge for den, der har tjent den åndelige mester uden forbehold.

Простота означає, що людина повинна бути настільки відвертою, щоб, без усякої дипломатії, змогти розкрити очі на правду навіть ворогові. Дуже важливо, щоб людина погодилась прийняти духовного вчителя, бо без настанов істинного духовного вчителя проґрес в духовній науці неможливий. Слід підійти до духовного вчителя з усім смиренням й усіма силами служити йому, щоб задовольнити його й отримати його благословення. Істинний духовний вчитель є представник Кр̣шн̣и, будь-яке його благословення одразу ж дозволяє учневі досягти проґресу в духовному знанні, навіть якщо він ще не впорядкував своє життя, або ж йому стає легше дотримуватись життєвих засад, якщо він беззастережно служить духовному вчителеві.

Renlighed er meget vigtig for fremskridt i åndeligt liv. Der er to former for renlighed: ydre og indre. Ydre renlighed vil sige at tage et bad, men for at være renlig i det indre skal man konstant tænke på Kṛṣṇa og recitere Hare Kṛṣṇa, Hare Kṛṣṇa, Kṛṣṇa Kṛṣṇa, Hare Hare/ Hare Rāma, Hare Rāma, Rāma Rāma, Hare Hare. Denne metode vil fjerne sindets ophobede støv fra tidligere karma.

Чистота є невід’ємною умовою поступу в духовнім житті. Є два різновиди чистоти: зовнішня й внутрішня. Зовнішньої чистоти досягають омовінням, а для того, щоб бути чистим внутрішньо, необхідно постійно думати про Кр̣шн̣у й виспівувати маха̄-мантру Харе Кр̣шн̣а, Харе Кр̣шн̣а, Кр̣шн̣а Кр̣шн̣а, Харе Харе / Харе Ра̄ма, Харе Ра̄ма, Ра̄ма Ра̄ма, Харе Харе. Такий спів і роздуми очищують розум від нашарувань пилу, утвореного минулою кармою.

Vedholdenhed betyder, at man skal være fast besluttet på at gøre fremskridt i åndeligt liv. Uden en sådan beslutsomhed kan man intet videre fremskridt gøre. Og selvbeherskelse betyder, at man ikke accepterer noget, der er til hinder for ens åndelige fremskridt. Man skal vænne sig til dette og forkaste alt, der går imod ens åndelige fremskridt. Det er, hvad virkelig forsagelse vil sige. Sanserne er så stærke, at de altid tragter efter sansenydelse, men man må ikke give efter for sådanne unødvendige krav. Sanserne bør kun tilfredsstilles i den grad, det er nødvendigt for at holde kroppen sund og frisk, så man kan gøre sin pligt og avancere i åndeligt liv. Den vigtigste og mest ustyrlige sans er tungen. Hvis man kan beherske tungen, er der rigtig god mulighed for også at kunne beherske de andre sanser. Tungens funktion er at smage og tale. Tungen bør derfor igennem systematisk regulering altid holdes beskæftiget med at smage på resterne af den mad, der er ofret til Kṛṣṇa, og med at recitere Hare Kṛṣṇa. Hvad øjnene angår, bør de ikke tillades at se andet end Kṛṣṇas smukke form. Det vil beherske øjnene. På samme måde kan man engagere sine ører i at høre om Kṛṣṇa og sin næse i at dufte til blomsterne, der er ofret til Kṛṣṇa. Det er den hengivne tjenestes proces i en nøddeskal, og det er underforstået her, at Bhagavad-gītā er intet andet end en redegørelse for videnskaben om hengiven tjeneste. Hengiven tjeneste er det primære og eneste mål. Uintelligente Bhagavad-gītā- kommentatorer prøver at bortlede læserens sind til andre ting, men der er intet andet emne i Bhagavad-gītā end hengiven tjeneste.

Стійкість означає, що людина повинна з рішучістю вдосконалювати своє духовне життя. Без такої рішучості неможливо досягти відчутного проґресу. Самодисципліна означає, що людина повинна відкидати все шкідливе для духовного поступу. Варто привчити себе до цього і нехтувати всім тим, що гальмує духовний розвиток. У цьому полягає істинне відречення. Чуття настільки сильні, що завжди намагаються отримати задоволення. Не потрібно потурати таким зайвим бажанням. Чуття слід задовольняти лише до тої міри, щоб це не заважало виконувати свої обов’язки на шляху духовного поступу. Найбільш важливим і некерованим органом чуття є язик. У людини, яка приборкала свій язик, з’являється можливість упокорити й інші чуття. Язик призначений на те, щоб відчувати смак і створювати звукові вібрації. Тому, постійно гамуючи бажання язика, треба зробити так, щоб він смакував рештки їжі, запропонованої Кр̣шн̣і, й співав Харе Кр̣шн̣а маха̄-мантру. Що стосується очей, то їм не варто дозволяти бачити щось, окрім прекрасного образу Кр̣шн̣и. Це дозволить керувати очима. Так само й вухам належить слухати розповіді про Кр̣шн̣у, а носом вдихати аромат квітів, запропонованих Йому. Таким є шлях відданого служіння, і слід зрозуміти, що Бгаґавад-ґı̄та̄ дохідливо роз’яснює цю науку відданого служіння. Віддане служіння — головна і єдина мета. Нерозумні коментатори Бгаґавад-ґı̄ти намагаються звернути розум читача до інших тем, але Бгаґавад-ґı̄та̄ не розглядає ніяких інших питань, окрім відданого служіння.

Falsk ego vil sige at acceptere denne krop som sig selv. Når man forstår, at man ikke er sin krop, men en åndelig sjæl, kommer man til sit virkelige ego. Det er ikke sådan, at man intet ego har. Det er kun det falske ego, der fordømmes, men ikke det virkelige ego. I den vediske litteratur (Bṛhad-āraṇyaka Upaniṣad 1.4.10) står der, ahaṁ brahmāsmi: “Jeg er Brahman, jeg er ånd.” Dette “jeg er”, selvfølelsen, er der også i selverkendelsens befriede tilstand. Denne fornemmelse af “jeg er” er ego, men når følelsen af “jeg er” bliver overført til den falske krop, bliver det til falsk ego. Når følelsen af selvet overføres på virkeligheden, er det virkeligt ego. Der findes filosoffer, der hævder, at vi skal opgive vores ego, men vi kan ikke opgive vores ego, for ego betyder identitet. Men vi skal selvfølgelig opgive den falske identificering med kroppen.

Оманне его означає, що ми вважаємо себе за своє тіло. Коли людина розуміє, що вона не є це тіло, а духовна душа, тоді пробуджується її істинне его. Его завжди з душею. Зрозумівши згубність оманного его, ми повинні віднайти істинне его. У ведичній літературі (Бр̣хад-а̄ран̣йака Упанішада 1.4.10) сказано: ахам̇ брахма̄смі — «я є Брахман, я є дух». Це «я є», відчування власного «я», існує також і на стадії самоусвідомлення, за якої людина досягає звільнення. Відчування «я є» являє собою его, але коли таке відчування «я є» переносять на тимчасове тіло, воно стає оманним его. Коли усвідомлення свого «я» пов’язується з дійсністю, це — істинне его. Існують філософи, які кажуть, що ми повинні відмовитись од свого его, але ми не можемо цього зробити, тому що «его» означає «особистість». Але від оманного ототожнення себе з тілом, безсумнівно, треба відмовитись.

Man skal forsøge at forstå, hvor megen lidelse der er forbundet med fødsel, død, alderdom og sygdom. Fødsel bliver beskrevet i forskellige vediske tekster. Der findes en livagtig beskrivelse i Śrīmad-Bhāgavatam af den ufødtes verden, hvordan barnet opholder sig i livmoderen, dets lidelse osv. Man skal have det helt klart for sig, at det er en smertefuld affære at blive født. Eftersom vi glemmer, hvor meget vi led i vores moders mave, gør vi intet forsøg på at løse problemet med gentagen fødsel og død. Også på dødstidspunktet er der alle mulige lidelser, der ligeledes bliver beskrevet i de autoritative skrifter. Alt dette bør diskuteres. Og hvad sygdom og alderdom angår, gør vi alle vores praktiske erfaringer. Ingen har lyst til at være syg, og ingen ønsker at blive gammel, men disse ting er uundgåelige. Medmindre vi har et pessimistisk syn på dette materielle liv og er bevidst om de lidelser, der er forbundet med fødsel, død, alderdom og sygdom, har vi intet incitament til at gøre fremskridt i åndeligt liv.

Потрібно спробувати всвідомити, що народження, смерть, старість і хвороби несуть нам страждання. Те, як народжується дитина, описано в різній ведичній літературі. В Ш́рı̄мад-Бга̄ґаватам яскраво змальовано світ ненародженої дитини, її перебування в утробі матері, її страждання тощо. Потрібно ясно усвідомити, що народження пов’язане із стражданнями. Ми забуваємо всі муки, яких зазнали в утробі матері, тому ми й не прагнемо вирішити проблему все нових і нових народжень та смерті. Так само, людина, що помирає, зазнає різноманітних страждань, про які також згадано в достовірних писаннях. Це варте розгляду. Що ж стосується хвороб та старості, то з ними кожна людина спізнається на власному досвіді. Ніхто не хоче хворіти й ставати старим, але цього не уникнути. Доки ми не надбаєм песимістичного погляду на матеріальне життя, зважаючи на страждання, що пов’язані з народженням, смертю, похилим віком та хворобами, доти у нас не буде стимулу вдосконалювати життя духовне.

Med hensyn til frihed fra tilknytning til børn, hustru og hjem betyder det ikke, at man ingen følelser må have for dem. De er helt naturligt genstand for vores kærlighed. Men hvis de ikke er fordelagtige for åndeligt fremskridt, bør man ikke være knyttet til dem. Den bedste måde at gøre hjemmet rart på er Kṛṣṇa-bevidsthed. Hvis man er helt og fuldt Kṛṣṇa-bevidst, kan man gøre sit hjem til et meget lykkeligt sted, for denne Kṛṣṇa-bevidste proces er meget let. Det eneste, man behøver at gøre, er at synge Hare Kṛṣṇa, Hare Kṛṣṇa, Kṛṣṇa Kṛṣṇa, Hare Hare/ Hare Rāma, Hare Rāma, Rāma Rāma, Hare Hare, spise resterne af den mad, der er ofret til Kṛṣṇa, have diskussioner over bøger som Bhagavad- gītā og Śrīmad-Bhāgavatam og engagere sig i Deitetstilbedelse. Disse fire ting vil gøre én lykkelig. Man bør oplære sine familiemedlemmer på denne måde. Familien kan sætte sig sammen morgen og aften og synge Hare Kṛṣṇa, Hare Kṛṣṇa, Kṛṣṇa Kṛṣṇa, Hare Hare/ Hare Rāma, Hare Rāma, Rāma Rāma, Hare Hare. Hvis man kan forme sit familieliv omkring disse fire principper og på denne måde udvikle Kṛṣṇa-bevidsthed, er der ingen grund til at opgive familien til fordel for et liv i forsagelse. Men hvis ens familieliv ikke er befordrende eller gavnligt for åndeligt fremskridt, bør man opgive det. Man skal ofre alt for at erkende eller tjene Kṛṣṇa, ligesom Arjuna gjorde det. Arjuna ville ikke dræbe sine familiemedlemmer, men da han forstod, at hans familie stod i vejen for hans Kṛṣṇa-erkendelse, tog han Kṛṣṇas instruktioner til sig og kæmpede og slog sine familiemedlemmer ihjel. Under alle omstændigheder bør man være utilknyttet til familielivets lykke og lidelse, for i denne verden kan man aldrig være hverken helt lykkelig eller helt ulykkelig.

Відсутність прив’язаності до дітей, дружини й домівки не означає, що треба позбутись усіх почуттів до них. Ми любимо їх, такою є наша природа. Але коли вони не сприяють духовному поступові, то не слід прив’язуватись до них. Свідомість Кр̣шн̣и — це найкращий шлях до того, щоб створити в домівці приємну атмосферу. Той, хто перебуває цілком в свідомості Кр̣шн̣и, може зробити своє сімейне життя щасливим, тому що діяльність у свідомості Кр̣шн̣и зовсім не важка. Потрібно лише оспівувати маха̄-мантру Харе Кр̣шн̣а, Харе Кр̣шн̣а, Кр̣шн̣а Кр̣шн̣а, Харе Харе / Харе Ра̄ма, Харе Ра̄ма, Ра̄ма Ра̄ма, Харе Харе, споживати рештки їжі, запропонованої Кр̣шн̣і, розмовляти на теми Бгаґавад-ґı̄ти і Ш́рı̄мад-Бга̄ґаватам і поклонятись Божествам. Ці чотири різновиди діяльності зроблять людину щасливою. Треба навчити цьому своїх рідних. Можна збиратись уранці та ввечорі, й усією родиною співати Харе Кр̣шн̣а, Харе Кр̣шн̣а, Кр̣шн̣а Кр̣шн̣а, Харе Харе / Харе Ра̄ма, Харе Ра̄ма, Ра̄ма Ра̄ма, Харе Харе. Якщо, дотримуючись цих чотирьох засад, людині вдасться скерувати життя своєї сім’ї в таке річище й привести її до свідомості Кр̣шн̣и, то їй немає потреби відмежовуватись од сім’ї і вдаватись до життя у відреченні. Але, якщо атмосфера в сім’ї негожа, несприятлива духовному розвиткові, треба відмовитись од сімейного життя. Слід пожертвувати всім заради того, щоб пізнати Кр̣шн̣у й служити Йому, як це зробив Арджуна. Арджуна не хотів убивати своїх родичів, але, зрозумівши, що вони були перепоною на шляху до усвідомлення Кр̣шн̣и, він підкоривсь вказівкам Господа, вступив у битву й убив їх. Що б там не було, треба бути незалежним від радощів та злиднів сімейного життя, тому що в цьому світі людина не може бути цілком щасливою або ж зовсім нещасною.

Lykke og lidelse er uløseligt forbundet med materielt liv. Man må lære at tolerere dem, som det tilrådes i Bhagavad-gītā. Man kan aldrig forhindre lykke og lidelse i at komme og gå, så man bør være utilknyttet til det materialistiske liv og automatisk være ligevægtig i begge tilfælde. Normalt bliver vi meget glade, når vi får noget, vi ønsker os, og når vi får noget, vi ikke ønsker os, bliver vi ulykkelige. Men hvis vi rent faktisk er på det åndelige stadie, forstyrrer disse ting os ikke. For at nå til det niveau bliver vi nødt til at udføre ubrydelig hengiven tjeneste. Hengiven tjeneste til Kṛṣṇa uden afvigelse vil sige at engagere sig selv i den hengivne tjenestes ni processer: at recitere Hare Kṛṣṇa, høre, tilbede, fremføre hyldester osv., som det er beskrevet i sidste vers i kapitel 9. Den proces bør man følge.

Щастя та горе супроводжують матеріальне життя, і потрібно навчитись миритися з ними, як того вчить Бгаґавад-ґı̄та̄. Неможливо затримати появу або зникнення щастя й горя, тому необхідно відмежуватись від матеріалістичного способу життя й бути толерантним у обох випадках. Звичайно, здобуваючи щось бажане, ми почуваємося щасливими, а коли здибаємось із прикрощами — сумуємо. Але, якщо ми по-справжньому перебуваємо на духовному рівні, такі речі не хвилюватимуть нас. Щоб досягти такого стану, необхідно рішуче присвятити себе відданому служінню Кр̣шн̣і. Віддане служіння Кр̣шн̣і означає неухильно з любов’ю служити Кр̣шн̣і дев’ятьма способами: виспівувати імена Господа, слухати про Нього, поклонятись Йому, шанувати Його тощо, як про те сказано в останньому вірші дев’ятої глави. Треба слідувати цьому.

Når man er vant til den åndelige livsstil, har man helt naturligt ikke lyst til at blande sig med materialistiske mennesker. Det vil være én imod. Man kan teste sig selv ved at se, hvor meget man har lyst til at leve på et tilbagetrukket sted uden uønsket selskab. En hengiven har helt naturligt ingen hang til unødig sport, biografgængeri eller forskellige sociale sammenkomster, for han forstår, at alt dette blot er spild af tid. Mange forskere og filosoffer studerer sexliv eller andre emner, men den slags forskning og filosofisk spekulation er ifølge Bhagavad-gītā helt værdiløs. Den er mere eller mindre meningsløs. Ifølge Bhagavad-gītā skal man udforske sjælens natur filosofisk. Ens forskning bør være rettet imod at forstå selvet. Det anbefales her.

Коли людина звикне до духовного способу життя, вона, цілком природно, не захоче спілкуватись з матеріалістами. Це суперечитиме її бажанням. Щоб перевірити себе, подивіться, чи сильна у вас схильність жити самотньо, без зайвого спілкування. Звичайно, відданий не має смаку до надмірних занять спортом, відвідин кіно й світських розваг, бо він розуміє, що все це є лише даремна трата часу. Є багато вчених і філософів, які досліджують статеве життя або щось інше, однак, згідно з Бгаґавад-ґı̄тою, така дослідницька діяльність та філософські роздумування нічого не варті. Все це до тої чи іншої міри безглузде. Згідно з Бгаґавад-ґı̄тою, людина повинна досліджувати, за допомогою філософського пошуку, природу душі. Розвідувати треба власну сутність. Саме це і рекомендується тут.

Med hensyn til selverkendelse fastslås det klart og tydeligt her, at bhakti-yoga er specielt praktisk. Så snart der er tale om hengivenhed, taler vi om forholdet mellem Oversjælen og den individuelle sjæl. Den individuelle sjæl og Oversjælen kan ikke være én, i hvert fald ikke ifølge bhakti-opfattelsen eller den hengivne livsopfattelse. Som det med al klarhed fremgår her, er den individuelle sjæls tjeneste til den Højeste Sjæl evig, nityam. Så bhakti eller hengiven tjeneste er evig. Man må være fast forankret i denne filosofiske overbevisning.

Щодо самореалізації, то тут ясно сказано, що бгакті-йоґа найбільш придатна для цього. Тільки-но виникає питання про віру, треба розглядати взаємостосунки індивідуальної душі та Наддуші. Індивідуальна душа й Наддуша не можуть бути тотожними, принаймні з погляду концепції бгакті, тобто концепції життя у відданості Господу. Таке служіння індивідуальної душі Парама̄тмі, як тут ясно вказано, — вічне, нітйам. Отже, бгакті, тобто віддане служіння, є вічним. Людина повинна ствердитись у такому філософському переконанні.

Dette forklares i Śrīmad-Bhāgavatam (1.2.11) med ordene vadanti tat tattva-vidas, tattvaṁ yaj jñānam advayam: “De, der virkelig kender den Absolutte Sandhed, ved, at Selvet erkendes i tre forskellige faser som Brahman, Paramātmā og Bhagavān.” Bhagavān er det sidste ord i erkendelsen af den Absolutte Sandhed. Man bør derfor stræbe efter at komme til dette niveau af forståelse af Guddommens Højeste Personlighed og således engagere sig i Herrens hengivne tjeneste. Det er perfektionen af al viden.

Це пояснюється в Ш́рı̄мад-Бга̄ґаватам (1.2.11): ваданті тат татва-відас таттвам̇ йадж джн̃а̄нам адвайам — «ті, хто справді пізнали Абсолютну Істину, розуміють, що Верховну Сутність осягають в трьох різних аспектах: як Брахмана, Парама̄тму і Бгаґава̄на». Усвідомити Бгаґава̄на означає досягти вершини пізнання Абсолютної Істини, і тому треба прийти на рівень розуміння Верховного Бога-Особи й відтак повністю присвятити себе відданому служінню Йому. В цьому полягає досконалість знання.

Fra praktisering af ydmyghed til det niveau, hvor man erkender den Højeste Sandhed, Guddommens Absolutte Personlighed, er denne proces som en trappe, der begynder fra stueetagen og fører op til øverste etage. På denne trappe har mange mennesker nået til første, anden eller tredje etage osv., men medmindre man når op til den øverste etage, der er forståelsen af Kṛṣṇa, er man på et lavere kundskabstrin. Hvis man vil konkurrere med Gud og samtidig gøre fremskridt i åndelig viden, vil det kun lede til frustration. Her fastslås det klart, at uden ydmyghed er nogen egentlig forståelse ikke mulig. At tro, at man er Gud, er yderst opblæst. Selv om det levende væsen konstant bliver sparket af den materielle naturs strenge love, tror han på grund af uvidenhed stadigvæk, at “Jeg er Gud.” Viden begynder derfor med amānitvam eller ydmyghed. Man skal være ydmyg nok til at vide, at man er underlagt den Højeste Herre. På grund af oprør mod den Højeste Herre bliver man underkastet den materielle natur. Man må forstå og være overbevist om denne sandhed.

Подібно до сходин, які починаються з першого поверху й закінчуються на останньому, шлях осягнення Верховної Істини починається із смиренності й закінчується пізнанням Абсолютного Бога- Особи. Цими сходинами піднімається багато людей: одні з них досягли першого чи другого поверху, другі — третього і так далі. Однак, якщо людина не досягла найвищого поверху, тобто не усвідомила Кр̣шн̣у, — вона все ще перебуває на нижчому ступені знання. А на того, хто має намір змагатись з Богом й водночас подальше розвивати духовне знання, очікує невдача. Тут ясно сказано, що без смирення чи навряд можна щось зрозуміти. Вважати себе Богом є зухвальство вищого ґатунку. Хоча матеріальна природа, яка діє згідно із суворими законами, повсякчас торсає живу істоту, та, сповнена невігластва, продовжує вважати себе Богом. Отже, знання починається з ама̄нітва — смирення. Слід бути скромним і знати, що ми підлягаємо Верховному Господеві. Повставши проти Бога, жива істота потрапляє в залежність від матеріальної природи. Треба усвідомити ці істини й бути переконаним у них.