TEXTS 6-7

Tekst

Texte

mahā-bhūtāny ahaṅkāro
buddhir avyaktam eva ca
indriyāṇi daśaikaṁ ca
pañca cendriya-gocarāḥ

icchā dveṣaḥ sukhaṁ duḥkhaṁ
saṅghātaś cetanā dhṛtiḥ
etat kṣetraṁ samāsena
sa-vikāram udāhṛtam

Synonyms

mahā-bhūtāni — de store elementer; ahaṅkāraḥ — falsk ego; buddhiḥ — intelligens; avyaktam — det umanifesterede; eva — afgjort; ca — også; indriyāṇi — sanserne; daśa-ekam — elleve; ca — også; pañca — fem; ca — også; indriya-go-carāḥ — sanseobjekterne; icchā — begær; dveṣaḥ — had; sukham — lykke; duḥkham — lidelse; saṅghātaḥ — den samlede helhed; cetanā — livssymptomer; dhṛtiḥ — overbevisning; etat — alt dette; kṣetram — handlingsfeltet; samāsena — i korthed; sa-vikāram — med vekselvirkninger; udāhṛtam — eksemplificeret.

mahā-bhūtāni: les grands éléments; ahaṅkāraḥ: le faux ego; buddhiḥ: l’intelligence; avyaktam: le non-manifesté; eva: certes; ca: aussi; indriyāṇi: sens; daśa ekam: les onze; ca: aussi; pañca: les cinq; ca: aussi; indriya-gocarāḥ: objets des sens; icchā: le désir; dveṣaḥ: la haine; sukham: le bonheur; duḥkham: le malheur; saṅghātaḥ: l’agrégat; cetanā: les symptômes de la vie; dhṛtiḥ: la conviction; etat: tout ceci; kṣetram: le champ d’action; samāsena: en résumé; sa-vikāram: avec les interactions; udāhṛtam: exemplifié.

Translation

De fem store elementer, falsk ego, intelligens, det umanifesterede, de ti sanser og sindet, de fem sanseobjekter, begær, had, lykke, lidelse, den samlede helhed, livssymptomerne og overbevisninger – alle disse anses i korthed for at være handlingsfeltet og dets vekselvirkninger.

Le champ d’action comprend, en résumé, l’ensemble des cinq grands éléments, le faux ego, l’intelligence, le non-manifesté, les dix organes sensoriels, le mental, les cinq objets des sens, et leur agrégat. Le désir et l’aversion, la joie et la peine, les symptômes de la vie et les convictions relèvent pour leur part des interactions du champ.

Purport

FORKLARING: Ifølge de autoritative udtalelser, de vediske hymner og Vedānta-sūtras aforismer kan den materielle verdens bestanddele forstås som følger. Først er der jord, vand, ild, luft og æter. Disse er de fem store elementer (mahā-bhūtāni). Dernæst er der falsk ego, intelligens og det umanifesterede stadie af den materielle naturs tre kvaliteter. Så er der de fem kundskabserhvervende sanser: øjnene, ørerne, næsen, tungen og huden. Derefter kommer de fem arbejdssanser: stemmen, benene, hænderne, anus og kønsdelene. Over sanserne er der dernæst sindet, der er situeret indeni, og som kan betegnes som den indre sans. Derfor er der i alt elleve sanser indbefattet sindet. Endvidere er der de fem sanseobjekter: lugt, smag, form, berøring og lyd. Totalsummen af disse 24 elementer kaldes således for handlingsfeltet. Hvis man studerer disse 24 elementer analytisk, kan man få en god forståelse af handlingsfeltet. Dertil kommer begær, had, lykke og lidelse, der er vekselvirkninger imellem og repræsentationer for de fem store elementer i den grove krop. Livssymptomerne, der er repræsenteret af bevidsthed og overbevisninger, er manifestationen af den subtile krop, der består af sind, ego og intelligens. Disse subtile elementer medregnes til handlingsfeltet.

Selon les grands sages, les hymnes védiques et les aphorismes du Vedānta-sūtra, le monde est constitué de terre, d’eau, de feu, d’air et d’éther, qu’on appelle les cinq grands éléments (le mahā-bhūta). On trouve ensuite le faux ego, l’intelligence, les trois modes d’influence de la nature matérielle à l’état non manifesté, les cinq organes de perception des sens par lesquels nous acquérons la connaissance (le nez, la langue, les yeux, la peau et les oreilles), et les cinq organes d’action (la bouche, les jambes, les bras, l’anus et les organes génitaux). Au-delà des sens se trouve le mental, qu’on appelle aussi sens interne, ou onzième sens, puis les cinq sortes d’objets des sens: l’odeur, le goût, la forme, le toucher et le son. L’agrégat, c’est-à-dire l’ensemble de ces vingt-quatre éléments, constitue ce qu’on appelle le champ d’action, dont l’étude analytique permet d’acquérir une compréhension solide.

Le désir et l’aversion, ainsi que la joie et la peine, sont les manifestations des cinq grands éléments du corps physique, les produits de leurs interactions. Les symptômes de la vie, que sont la conscience et la conviction, sont des manifestations du corps subtil – le mental, l’intelligence et le faux ego. Ces éléments subtils sont également inclus dans le champ d’action.

De fem store materielle elementer er en grov repræsentation af det falske ego, der igen repræsenterer det oprindelige stadie af falsk ego, der med et filosofisk udtryk kaldes den materialistiske opfattelse eller tāmasa-buddhi, intelligens i uvidenhed, som igen repræsenterer det umanifesterede stadie af den materielle naturs tre kvaliteter. Den materielle naturs kvaliteter kaldes i deres umanifesterede tilstand for pradhāna.

Les cinq grands éléments (mahā-bhūta) sont une représentation grossière du faux ego, qui à son tour représente le premier stade du faux ego techniquement appelé « conception matérielle de la vie », ou tāmasa-buddhi, l’intelligence dans l’ignorance. Ceci représente ensuite l’état dit non manifesté des trois modes d’influence de la nature matérielle, le pradhāna.

Hvis man gerne vil have en mere indgående forståelse af de 24 elementer og deres vekselvirkninger, kan man studere filosofien nærmere i detaljer. I Bhagavad-gītā gives der kun en oversigt.

Pour connaître en détail ces vingt-quatre éléments et leurs interactions, dont la Bhagavad-gītā ne donne ici qu’un simple aperçu, il faut étudier en profondeur cette philosophie.

Kroppen er en repræsentation af alle disse faktorer, og kroppen gennemgår seks forandringer: Kroppen fødes, den vokser, den forbliver et stykke tid, den frembringer biprodukter, den begynder at forfalde, og til sidst forsvinder den. Handlingsfeltet er derfor en midlertidig materiel ting. Kṣetra-jña eller feltets kender og dets ejer er imidlertid noget andet.

Le corps, qui est la somme de tous ces éléments réunis, traverse six étapes: il naît, grandit, se stabilise, se reproduit, dépérit pour finalement mourir. Le kṣetra, le champ, est par conséquent matériel et impermanent, contrairement au kṣetra-jña, le connaissant du champ, son possesseur.