TEXT 35

Tekst

Texte

kṣetra-kṣetrajñayor evam
antaraṁ jñāna-cakṣuṣā
bhūta-prakṛti-mokṣaṁ ca
ye vidur yānti te param

Synonyms

kṣetra — på kroppen; kṣetra-jñayoḥ — og på kroppens indehaver; evam — således; antaram — forskellen; jñāna-cakṣuṣā — gennem kundskabens syn; bhūta — af det levende væsen; prakṛti — fra den materielle natur; mokṣam — befrielsen; ca — også; ye — de, som; viduḥ — forstår; yānti — nærmer sig; te — de; param — den Højeste.

kṣetra: entre le corps; kṣetra-jñayoḥ: et le possesseur du corps; evam: ainsi; antaram: la différence; jnāna-cakṣuṣā: par la vision de la connaissance; bhūta: de l’être; prakṛti: de la nature matérielle; mokṣam: la libération; ca: aussi; ye: ceux qui; viduḥ: savent; yānti: atteignent; te: ils; param: le Suprême.

Translation

De, der med kundskabens øjne kan se forskellen på kroppen og kroppens kendere, og som også kan forstå vejen til befrielse fra fangenskabet i den materielle natur, opnår det højeste mål.

Qui, à la lumière de la connaissance, voit ce qui distingue le corps du possesseur du corps et connaît également la voie qui libère de l’emprise de la nature matérielle, atteint le but suprême.

Purport

FORKLARING: Betydningen af kapitel 13 er, at man skal kende forskellen på kroppen, kroppens ejer og Oversjælen. Man skal kunne forstå vejen til befrielse, sådan som den blev beskrevet i vers 8 til 12. Da kan man fortsætte mod det højeste bestemmelsessted.

Le message essentiel de ce treizième chapitre est qu’il faut savoir différencier le corps, le possesseur du corps et l’Âme Suprême. Il faut aussi connaître le processus de la libération, tel qu’il est décrit dans les versets huit à douze, et ainsi atteindre la destination suprême.

Et troende menneske skal først og fremmest have godt selskab for at kunne høre om Gud og således gradvis blive oplyst. Hvis man accepterer en åndelig mester, kan man lære at skelne mellem materie og ånd, hvilket er springbrættet til yderligere åndelig erkendelse. En åndelig mester underviser gennem forskellige instruktioner sine elever i at blive frie for den materielle livsopfattelse. For eksempel ser vi i Bhagavad-gītā Kṛṣṇa instruere Arjuna for at befri ham for materialistiske forestillinger.

Tout homme de foi devrait d’abord rechercher la compagnie d’êtres qualifiés, auprès desquels il puisse entendre parler de Dieu, et ainsi recevoir la connaissance. Celui qui accepte un maître spirituel pourra apprendre à distinguer l’esprit de la matière, tremplin qui lui permettra de s’élever à une réalisation plus profonde. Le maître spirituel donne à ses disciples diverses instructions afin qu’ils se libèrent de tout concept matériel de l’existence. Ainsi voyons-nous, dans la Bhagavad-gītā, Kṛṣṇa instruire Arjuna afin de l’affranchir de toute considération matérielle.

Man kan forstå, at denne krop er materie. Den kan analyseres med sine 24 elementer. Kroppen er den grove manifestation, og den subtile manifestation er sindet og de psykologiske effekter, imens livssymptomerne er resultatet af vekselvirkningen mellem disse faktorer. Men over og bag alle disse findes sjælen, og Oversjælen er der også. Sjælen og Oversjælen er to. Denne materielle verden fungerer på grund af kombinationen af sjælen og de 24 materielle elementer. Den, der kan se, at hele den materielle manifestation af natur er denne kombination mellem sjælen og de materielle elementer, og som også kan se den Højeste Sjæls position, er kvalificeret til at blive overført til den åndelige verden. Det er meningen, at man skal gennemtænke og erkende disse ting, og man bør få sig en fuldstændig forståelse af dette kapitel med hjælp fra den åndelige mester.

On peut comprendre que le corps est fait de matière; on peut l’analyser et en décomposer les vingt-quatre éléments. Il constitue la manifestation grossière, tandis que la manifestation subtile est composée du mental et des phénomènes psychologiques. L’interaction de ces divers facteurs forme ce qu’on appelle les symptômes de la vie. Au-delà se trouve l’âme, puis l’Âme Suprême, distinctes l’une de l’autre. L’univers matériel tout entier est mû par la conjonction de l’âme et des vingt-quatre éléments matériels. Celui qui voit que l’entière manifestation matérielle est formée par une telle combinaison, et que l’Âme Suprême occupe une position souveraine, a les qualifications requises pour être transféré au monde spirituel. On doit méditer et réaliser ces points, et ce n’est qu’avec l’aide d’un maître spirituel que l’on pourra comprendre pleinement ce chapitre.

Således ender Bhaktivedanta-forklaringerne til Śrīmad Bhagavad-gītās 13. kapitel, Naturen, nyderen og bevidsthed.

Ainsi s’achèvent les teneurs et portées de Bhaktivedanta sur le treizième chapitre de la Śrīmad Bhagavad-gītā traitant de la nature, du bénéficiaire et de la conscience.