TEXT 35

Tekst

kṣetra-kṣetrajñayor evam
antaraṁ jñāna-cakṣuṣā
bhūta-prakṛti-mokṣaṁ ca
ye vidur yānti te param

Synonyms

kṣetra — på kroppen; kṣetra-jñayoḥ — og på kroppens indehaver; evam — således; antaram — forskellen; jñāna-cakṣuṣā — gennem kundskabens syn; bhūta — af det levende væsen; prakṛti — fra den materielle natur; mokṣam — befrielsen; ca — også; ye — de, som; viduḥ — forstår; yānti — nærmer sig; te — de; param — den Højeste.

kṣetra — keha; kṣetra-jñayoḥ — keha omaniku; evam — sel moel; antaram — erinevus; jñāna-cakṣuṣā — teadmistele tugineva nägemusega; bhūta — elusolendi; prakṛti — materiaalsest loodusest; mokṣam — vabanemine; ca — samuti; ye — need, kes; viduḥ — teavad; yānti — jõuavad; te — nemad; param — Kõigekõrgemani.

Translation

De, der med kundskabens øjne kan se forskellen på kroppen og kroppens kendere, og som også kan forstå vejen til befrielse fra fangenskabet i den materielle natur, opnår det højeste mål.

Need, kes näevad teadmistest valgustatud silmadega erinevust keha ja keha tundja vahel ning kes mõistavad samuti materiaalse looduse köidikuist vabanemise protsessi, saavutavad kõrgeima eesmärgi.

Purport

FORKLARING: Betydningen af kapitel 13 er, at man skal kende forskellen på kroppen, kroppens ejer og Oversjælen. Man skal kunne forstå vejen til befrielse, sådan som den blev beskrevet i vers 8 til 12. Da kan man fortsætte mod det højeste bestemmelsessted.

Käesoleva, kolmeteistkümnenda peatüki eesmärgiks on näidata, et inimene peab õppima tundma keha, keha omaniku ning Ülihinge vahelist erinevust. Samuti tuleb tunnistada kaheksandast kaheteistkümnenda värsini kirjeldatud vabanemise protsessi. Siis võib inimene jõuda kõrgeimasse sihtpunkti.

Et troende menneske skal først og fremmest have godt selskab for at kunne høre om Gud og således gradvis blive oplyst. Hvis man accepterer en åndelig mester, kan man lære at skelne mellem materie og ånd, hvilket er springbrættet til yderligere åndelig erkendelse. En åndelig mester underviser gennem forskellige instruktioner sine elever i at blive frie for den materielle livsopfattelse. For eksempel ser vi i Bhagavad-gītā Kṛṣṇa instruere Arjuna for at befri ham for materialistiske forestillinger.

Usklik inimene peaks esmalt kuulama teadust Jumalast heas seltskonnas, et seeläbi järk-järgult valgustuda. Kui inimene võtab vastu vaimse õpetaja, õpib ta eristama materiaalset ja vaimset ning see saab edasise eneseteadvustamise nurgakiviks. Vaimne õpetaja õpetab oma erinevate juhendustega õpilast materialistlikust elukäsitlusest vabanema, nii nagu „Bhagavad-gītās" juhendab Kṛṣṇa Arjunat materialistlikest kaalutlustest loobuma.

Man kan forstå, at denne krop er materie. Den kan analyseres med sine 24 elementer. Kroppen er den grove manifestation, og den subtile manifestation er sindet og de psykologiske effekter, imens livssymptomerne er resultatet af vekselvirkningen mellem disse faktorer. Men over og bag alle disse findes sjælen, og Oversjælen er der også. Sjælen og Oversjælen er to. Denne materielle verden fungerer på grund af kombinationen af sjælen og de 24 materielle elementer. Den, der kan se, at hele den materielle manifestation af natur er denne kombination mellem sjælen og de materielle elementer, og som også kan se den Højeste Sjæls position, er kvalificeret til at blive overført til den åndelige verden. Det er meningen, at man skal gennemtænke og erkende disse ting, og man bør få sig en fuldstændig forståelse af dette kapitel med hjælp fra den åndelige mester.

Igaüks võib mõista, et tema praegune keha on materiaalne; selle võib jagada kahekümne neljaks elemendiks. See keha on jämedakoeline avaldumine. Peenekoelised avaldumised on mõistus ning psühholoogilised fenomenid. Elu tunnused tulenevad nende vastastikustest mõjudest. Kuid kõigest sellest kõrgemale jääb hing ning lisaks hingele eksisteerib veel Ülihing. Hing ja Ülihing ei ole üks ja seesama. See materiaalne maailm toimib tänu hinge ja kahekümne nelja materiaalse elemendi ühendusele. See, kes suudab mõista, et kogu materiaalne avaldumine on hinge ning materiaalsete elementide vaheline ühendus, ning kes mõistab ka Kõrgeima Hinge positsiooni, on valmis vaimsesse maailma tagasi pöörduma. Neid teadmisi tuleb uurida ja teadvustada ning vaimse õpetaja abiga peab inimene täielikult seda peatükki mõistma.

Således ender Bhaktivedanta-forklaringerne til Śrīmad Bhagavad-gītās 13. kapitel, Naturen, nyderen og bevidsthed.

Selliselt lõpevad Bhaktivedanta selgitused „Śrīmad Bhagavad-gītā" kolmeteistkümnendale peatükile, mis käsitlesid loodust, nautijat ja teadvust.