Skip to main content
Library » Bhagavad-gītā som den er » KAPITEL TRETTEN

TEXT 32

TEXT 32

Tekst

Texte

anāditvān nirguṇatvāt
paramātmāyam avyayaḥ
śarīra-stho ’pi kaunteya
na karoti na lipyate
anāditvān nirguṇatvāt
paramātmāyam avyayaḥ
śarīra-stho ’pi kaunteya
na karoti na lipyate

Synonyms

Synonyms

anāditvāt — på grund af evighed; nirguṇatvāt — fordi den er transcendental; parama — hinsides materiel natur; ātmā — ånd, sjæl; ayam — denne; avyayaḥ — uudtømmelig; śarīra-sthaḥ — situeret i kroppen; api — på trods af; kaunteya — O Kuntīs søn; na karoti — aldrig gør noget; na lipyate — ej heller indvikles han.

anāditvāt: parce que éternelle; nirguṇatvāt: parce que spirituelle; param: au-delà de la nature matérielle; ātmā: âme; ayam: cette; avyayaḥ: inexhaustible; śarīra-sthaḥ: située dans le corps; api: bien que; kaunteya: ô fils de Kuntī; na karoti: ne fait jamais rien; na lipyate: n’est pas non plus liée.

Translation

Translation

De, der ser med evighedens øjne, kan se, at den uforgængelige sjæl er transcendental, evig og uden for naturens kvaliteter. På trods af kontakten med den materielle krop gør sjælen ingenting og indvikles heller ikke, O Arjuna.

Sa vision d’éternité lui permet de voir que l’âme impérissable est spirituelle, éternelle, et qu’elle est située au-delà des trois guṇas. Ô Arjuna, même au contact de ce corps de matière, jamais l’âme n’agit ni n’est liée.

Purport

Purport

FORKLARING: Et levende væsen ser ud til at blive født på grund af den materielle krops fødsel, men i virkeligheden er det levende væsen evigt. Han fødes aldrig, og selv om han befinder sig i en materiel krop, er han transcendental og evig. Han kan derfor ikke gå til grunde. Af natur er han fuld af lyksalighed. Han involverer sig ikke i nogen form for materiel handling. Derfor indvikler de handlinger, der sker på grund af hans forbindelse med materielle kroppe, ham ikke.

Parce que le corps naît, l’être qui l’habite semble également naître, mais il est en fait éternel. Il transcende la matière et demeure immortel, non né, bien que vivant dans un corps. Il est, par nature, plein de félicité et ne peut être détruit. Jamais il ne prend part aux activités matérielles. Par suite, les actes produits par son contact avec les corps de matière qu’il revêt ne l’assujettissent pas.