TEXT 31

Tekst

Texte

yadā bhūta-pṛthag-bhāvam
eka-stham anupaśyati
tata eva ca vistāraṁ
brahma sampadyate tadā

Synonyms

yadā — når; bhūta — de levende væseners; pṛthak-bhāvam — adskilte identiteter; eka-stham — situeret i enhed; anupaśyati — man prøver at se ved at følge autoriteter; tataḥ eva — derefter; ca — også; vistāram — udbredelsen; brahma — det Absolutte; sampadyate — man opnår; tadā — på det tidspunkt.

yadā: quand; bhūta: des êtres; pṛthak-bhāvam: les identités séparées; eka-stham: situées en une; anupaśyati: on essaie de voir à travers l’autorité; tataḥ eva: ensuite; ca: aussi; vistāram: la manifestation, partout; brahma: l’Absolu; sampadyate: on atteint; tadā: alors.

Translation

Når et forstandigt menneske ikke længere ser forskellige identiteter på grund af forskellige kroppe, og ser, hvordan levende væsener er udbredt overalt, når det til Brahman-erkendelsen.

Quand l’homme intelligent cesse de voir autant d’identités que de corps, quand il ne voit que des âmes spirituelles partout manifestées, il obtient la vision du Brahman.

Purport

FORKLARING: Når man kan se, at de levende væseners forskellige kroppe opstår på grund af den individuelle sjæls forskellige ønsker og i virkeligheden ikke tilhører selve sjælen, ser man virkelig. I den materielle livsopfattelse ser vi, at den ene person er en halvgud, en anden er menneske, en tredje hund, kat osv. Dette er et materielt syn og ikke det virkelige syn. Denne materielle skelnen skyldes en materiel livsopfattelse. Efter at den materielle krop er tilintetgjort, er den åndelige sjæl den samme. Som følge af sin forbindelse med den materielle natur får den åndelige sjæl forskellige slags kroppe. Når man kan se dette, har man et åndeligt syn. Når man således holder op med at skelne mellem mennesker, dyr, høj, lav osv., bliver man renset i sin bevidsthed og i stand til at udvikle Kṛṣṇa-bevidsthed i sin åndelige identitet. Hvordan man da ser tingene, bliver forklaret i næste vers.

Quand on voit que les divers corps ne sont que le fruit des différents désirs des âmes conditionnées, qu’ils n’appartiennent pas vraiment aux âmes elles-mêmes, on a la claire vision. Sur le plan matériel, nous voyons des devas, des humains, des chiens, des chats, etc., mais cette vision matérielle n’est pas juste. De telles distinctions relèvent d’une conception matérielle de la vie. Lorsqu’elle est au contact de la nature matérielle, l’âme spirituelle revêt différents types de corps, mais après leur destruction, elle ne change pas. Quand l’être obtient une telle vision spirituelle, il se libère des dénominations d’homme, d’animal, de grand, de petit, etc. Sa conscience ainsi purifiée, il peut désormais développer la conscience de Kṛṣṇa, en accord avec son identité spirituelle. Le verset suivant décrit sa façon de voir les choses.