Skip to main content

TEXT 30

VERŠ 30

Tekst

Verš

prakṛtyaiva ca karmāṇi
kriyamāṇāni sarvaśaḥ
yaḥ paśyati tathātmānam
akartāraṁ sa paśyati
prakṛtyaiva ca karmāṇi
kriyamāṇāni sarvaśaḥ
yaḥ paśyati tathātmānam
akartāraṁ sa paśyati

Synonyms

Synonyma

prakṛtyā — af den materielle natur; eva — afgjort; ca — også; karmāṇi — handlinger; kriyamāṇāni — udføres; sarvaśaḥ — i alle henseender; yaḥ — enhver, der; paśyati — ser; tathā — også; ātmānam — sig selv; akartāram — (som) den, der intet gør; saḥ — han; paśyati — ser fuldkomment.

prakṛtyā — hmotnou prírodou; eva — iste; ca — tiež; karmāṇi — skutky; kriyamāṇāni — vykonávať; sarvaśaḥ — za každých okolností; yaḥ — ten, kto; paśyati — vidí; tathā — tiež; ātmānam — on sám; akartāram — nečinný; saḥ — on; paśyati — dokonale vidí.

Translation

Překlad

Den, der kan se, at alle handlinger gøres af kroppen, der er skabt af den materielle natur, og at selvet intet foretager sig, ser faktisk.

Kto chápe, že všetky činnosti vykonáva telo vytvorené hmotnou prírodou, a vidí, že vlastné ja nekoná nič, ten vpravde vidí.

Purport

Význam

FORKLARING: Denne krop er lavet af den materielle natur under ledelse af Oversjælen, og alle handlinger, der foregår i relation til kroppen, er intet, man selv gør. Alt, som man formodes at gøre, uanset om det fører til lykke eller lidelse, tvinges man til at gøre på grund af kroppens natur. Selvet er imidlertid transcendentalt til alle disse kropslige aktiviteter. Man får denne krop i overensstemmelse med sine tidligere ønsker. For at kunne opfylde visse begær får man kroppen, som man derefter handler i overensstemmelse med. Praktisk taget er kroppen en maskine, der er udtænkt af den Højeste Herre til at opfylde ens ønsker. På grund af begær bliver man anbragt i vanskelige omstændigheder for at lide eller nyde. Når man har udviklet et sådant transcendentalt syn på det levende væsen, distancerer det én fra de kropslige aktiviteter. Den, der har et sådant syn, er den, der virkelig ser.

Toto telo je stvorené hmotnou prírodou pod vedením Nadduše a fyzické činy nie sú činmi živej bytosti. Všetko, čo človek robí — či mu to už prináša šťastie alebo utrpenie — je nútený konať vzhľadom na vlastnosti svojho tela. Vlastné ja však s týmito telesnými činnosťami nemá nič spoločné. Toto telo sme dostali následkom našich minulých túžob. Aby sme mohli tieto túžby realizovať, dostali sme telo, s pomocou ktorého konáme v súlade s našimi túžbami. Inými slovami, telo je stroj stvorený Najvyšším Pánom, ktorý nám tak umožnil uspokojovať naše túžby. Kvôli hmotným túžbam sa človek dostáva do úzkych, aby sa trápil alebo radoval. Keď si živá bytosť osvojí túto transcendentálnu víziu, udržuje odstup od telesných činností. Kto má takýto pohľad, vidí veci také, aké sú.