TEXT 30

Tekst

Texte

prakṛtyaiva ca karmāṇi
kriyamāṇāni sarvaśaḥ
yaḥ paśyati tathātmānam
akartāraṁ sa paśyati

Synonyms

prakṛtyā — af den materielle natur; eva — afgjort; ca — også; karmāṇi — handlinger; kriyamāṇāni — udføres; sarvaśaḥ — i alle henseender; yaḥ — enhver, der; paśyati — ser; tathā — også; ātmānam — sig selv; akartāram — (som) den, der intet gør; saḥ — han; paśyati — ser fuldkomment.

prakṛtyā: par la nature matérielle; eva: certes; ca: aussi; karmāṇi: les activités; kriyamāṇāni: accomplies; sarvaśaḥ: à tous égards; yaḥ: quiconque; paśyati: voit; tathā: aussi; ātmānam: le soi; akartāram: celui qui n’agit pas; saḥ: il; paśyati: voit parfaitement.

Translation

Den, der kan se, at alle handlinger gøres af kroppen, der er skabt af den materielle natur, og at selvet intet foretager sig, ser faktisk.

Qui comprend que le corps, né de la nature matérielle, accomplit toute action et que jamais le soi n’agit voit les choses dans leur juste perspective.

Purport

FORKLARING: Denne krop er lavet af den materielle natur under ledelse af Oversjælen, og alle handlinger, der foregår i relation til kroppen, er intet, man selv gør. Alt, som man formodes at gøre, uanset om det fører til lykke eller lidelse, tvinges man til at gøre på grund af kroppens natur. Selvet er imidlertid transcendentalt til alle disse kropslige aktiviteter. Man får denne krop i overensstemmelse med sine tidligere ønsker. For at kunne opfylde visse begær får man kroppen, som man derefter handler i overensstemmelse med. Praktisk taget er kroppen en maskine, der er udtænkt af den Højeste Herre til at opfylde ens ønsker. På grund af begær bliver man anbragt i vanskelige omstændigheder for at lide eller nyde. Når man har udviklet et sådant transcendentalt syn på det levende væsen, distancerer det én fra de kropslige aktiviteter. Den, der har et sådant syn, er den, der virkelig ser.

La nature matérielle crée le corps selon les directives de l’Âme Suprême, et aucune activité liée au corps n’appartient à l’être lui-même. Tous ses actes, heureux ou malheureux, lui sont imposés par sa constitution corporelle. Le soi demeure distinct des activités physiques proprement dites. Le corps est obtenu en fonction des désirs passés de l’être. Pour les satisfaire, l’être utilise le corps qui lui a été donné. Autrement dit, le corps est une machine conçue par le Seigneur Suprême pour que l’être conditionné puisse combler ses désirs, lesquels sont source de difficultés tant dans le plaisir que dans la souffrance. Cette vision transcendantale de l’être permet, lorsqu’on la développe, de se détacher des activités du corps. Qui a cette vision voit les choses dans leur juste perspective.