Skip to main content

TEXT 20

VERSO 20

Tekst

Texto

prakṛtiṁ puruṣaṁ caiva
viddhy anādī ubhāv api
vikārāṁś ca guṇāṁś caiva
viddhi prakṛti-sambhavān
prakṛtiṁ puruṣaṁ caiva
viddhy anādī ubhāv api
vikārāṁś ca guṇāṁś caiva
viddhi prakṛti-sambhavān

Synonyms

Sinônimos

prakṛtim — den materielle natur; puruṣam — de levende væsener; ca — og; eva — afgjort; viddhi — du skal vide, at; anādī — uden begyndelse; ubhau — begge; api — også; vikārān — omdannelserne; ca — og; guṇān — naturens tre kvaliteter; ca — også; eva — afgjort; viddhi — forstå at; prakṛti — af den materielle natur; sambhavān — er frembragt.

prakṛtim — a natureza material; puruṣam — as entidades vivas; ca — também; eva — decerto; viddhi — você deve conhecer; anādī — sem começo; ubhau — ambos; api — também; vikārān — transformações; ca — também; guṇān — os três modos da natureza; ca — também; eva — decerto; viddhi — conheça; prakṛti — a natureza material; sambhavān — produzidos de.

Translation

Tradução

Den materielle natur og de levende væsener skal forstås som værende uden begyndelse. Deres forvandlinger og de materielle kvaliteter er frembringelser af den materielle natur.

Deve-se entender que a natureza material e as entidades vivas não têm começo. As transformações por que elas passam e os modos da matéria são produtos da natureza material.

Purport

Comentário

FORKLARING: Gennem den viden, der bliver beskrevet i dette kapitel, kan man forstå kroppen (handlingsfeltet) og kroppens kendere (både den individuelle sjæl og Oversjælen). Kroppen er et handlingsfelt og består af materiel natur. Den legemliggjorte individuelle sjæl, der er nyderen af kroppens aktiviteter, er puruṣa eller det levende væsen. Han er den ene kender, og den anden er Oversjælen. Det må selvfølgelig forstås, at både Oversjælen og det individuelle levende væsen er forskellige manifestationer af Guddommens Højeste Personlighed. Det levende væsen hører til kategorien af Hans energi, mens Oversjælen er i kategorien af Hans personlige ekspansion.

Através do conhecimento transmitido neste capítulo, pode-se compreender o corpo (o campo de atividades) e os conhecedores do corpo (tanto a alma individual quanto a Superalma). O corpo é o campo de atividade e é constituído de natureza material. A alma individual encarnada que desfruta as atividades do corpo é o puruṣa, ou a entidade viva. Ela é um conhecedor, e o outro é a Superalma. Evidentemente, deve-se compreender que tanto a Superalma quanto a entidade individual são diferentes manifestações da Suprema Personalidade de Deus. A entidade viva classifica-se como Sua energia, e a Superalma está na categoria de Sua expansão pessoal.

Både den materielle natur og det levende væsen er evige, hvilket vil sige, at de eksisterede før skabelsen. Den materielle natur kommer ligesom de levende væsener fra den Højeste Herres energi, men de levende væsener hører til den højere energi. Både de levende væsener og den materielle natur var til, før kosmos blev manifesteret. Den materielle natur var indeholdt i Guddommens Højeste Personlighed, Mahā-viṣṇu, og da det behøvedes, blev den manifesteret gennem mahat-tattva. De levende væsener er ligeledes indesluttet i Ham, og da de er betingede, er de uvillige til at tjene den Højeste Herre. De får derfor ikke lov til at komme ind i den åndelige himmel. Men når den materielle natur manifesteres, får disse levende væsener endnu en chance for at handle i den materielle verden og forberede sig på at komme til den åndelige verden. Dette er mysteriet bag den materielle skabelse. I virkeligheden er det levende væsen oprindeligt en uadskillelig åndelig del af den Højeste Herre, men på grund af sin oprørske natur er han betinget inden for den materielle natur. Det spiller egentlig ingen rolle, hvordan disse levende væsener eller den Højeste Herres højerestående væsener er kommet i kontakt med den materielle natur. Guddommens Højeste Personlighed ved imidlertid, hvordan og hvorfor dette faktisk fandt sted. Herren forklarer i skrifterne, at de, der er tiltrukket af denne materielle natur, gennemgår en hård kamp for tilværelsen. Men fra beskrivelserne i disse få vers kan vi vide med sikkerhed, at alle den materielle naturs forvandlinger og indflydelser også er frembringelser af den materielle natur. Hvad de levende væsener angår, skyldes alle forvandlinger og al forskellighed ene og alene kroppen. Når det kommer til sjælen, er alle levende væsener ens.

Tanto a natureza material quanto a entidade viva são eternas. Quer dizer, elas existiam antes da criação. A manifestação material faz parte da energia do Senhor Supremo, assim como as entidades vivas. Porém, as entidades vivas pertencem à energia superior. Tanto as entidades vivas quanto a natureza material existiam antes que este cosmos fosse manifestado. A natureza material estava absorvida na Suprema Personalidade de Deus, Mahā-Viṣṇu, e quando foi necessário, ela se manifestou por intermédio do mahat-tattva. De modo semelhante, as entidades vivas também estão nEle, e porque são condicionadas, elas são avessas a servir ao Senhor Supremo. Então, não lhes é permitido entrar no céu espiritual. Porém, com o surgimento da natureza material, estas entidades vivas recebem nova oportunidade de agir no mundo material e preparar-se para entrar no mundo espiritual. Este é o mistério desta criação material. Na verdade, originalmente a entidade viva é parte integrante espiritual do Senhor Supremo, porém, devido à sua natureza rebelde, ela torna-se condicionada à natureza material. Realmente, não importa como essas entidades vivas ou entidades superiores do Senhor Supremo entraram em contato com a natureza material. Entretanto, a Suprema Personalidade de Deus sabe como e por que isto de fato aconteceu. Nas escrituras, o Senhor diz que aqueles que se sentem atraídos a esta natureza material estão empreendendo uma árdua luta pela existência. No entanto, através das descrições destes poucos versos, convém sabermos perfeitamente que todas as transformações e influências que os três modos imprimem na natureza material, também são produtos da natureza material. Todas as transformações e variedades relacionadas com as entidades vivas devem-se ao corpo. Quanto ao espírito, as entidades vivas são todas iguais.