Skip to main content

TEXT 14

TEXT 14

Tekst

Текст

sarvataḥ pāṇi-pādaṁ tat
sarvato ’kṣi-śiro-mukham
sarvataḥ śrutimal loke
sarvam āvṛtya tiṣṭhati
сарватах̣ па̄н̣і-па̄дам̇ тат
сарвато ’кші-ш́іро-мукгам
сарватах̣ ш́рутімал локе
сарвам а̄вр̣тйа тішт̣гаті

Synonyms

Послівний переклад

sarvataḥ — overalt; pāṇi — hænder; pādam — og ben; tat — den (Han); sarvataḥ — overalt; akṣi — øjne; śiraḥ — hoveder; mukham — og ansigter; sarvataḥ — overalt; śruti-mat — har ører; loke — i verden; sarvam — alting; āvṛtya — idet Han dækker; tiṣṭhati — eksisterer.

сарватах̣—скрізь; па̄н̣і—руки; па̄дам—ноги; тат—воно; сарватах̣—скрізь; акші—очі; ш́ірах̣—голови; мукгам—обличчя; сарватах̣—скрізь; ш́руті-мат—маючи вуха; локе—у світі; сарвам—усе; а̄вр̣тйа—покриваючи; тішт̣гаті—існує.

Translation

Переклад

Hans hænder og ben og Hans øjne, hoveder og ansigter er overalt, og Han har ører overalt. På denne måde eksisterer Oversjælen og gennemtrænger alt.

Скрізь Його руки й ноги, Його очі, голови і Його лиця, і вуха Він має всюди. Таким чином Наддуша існує, пронизуючи Собою все.

Purport

Коментар

FORKLARING: Ligesom Solen spreder sine umådelige stråler, spreder Oversjælen eller Guddommens Højeste Personlighed også Sine. Han eksisterer i Sin altgennemtrængende form, og alle de individuelle levende væsener lige fra den første store lærer, Brahmā, ned til den mindste myre lever inden i Ham. Der er utallige hoveder, ben, hænder og øjne og talløse levende væsener. De eksisterer alle i og på Oversjælen. Derfor er Oversjælen altgennemtrængende. Den individuelle sjæl kan derimod ikke sige, at han har hænder, ben og øjne overalt. Det er umuligt. Hvis man tror, at på grund af uvidenhed er man ikke bevidst om, at man har hænder og ben udbredt overalt, men at man når til det stadie, så snart man har den rette viden, er ens tankegang selvmodsigende. Siden den individuelle sjæl er betinget af den materielle natur, kan han ikke være den højeste. Den Højeste er forskellig fra den individuelle sjæl. Den Højeste Herre kan udstrække Sin hånd i det uendelige. Det kan den individuelle sjæl ikke. Herren fortæller i Bhagavad-gītā, at hvis nogen tilbyder Ham en blomst, en frugt eller lidt vand, tager Han imod det. Hvis Herren befinder Sig langt borte, hvordan kan Han da modtage ting? Men dette er Herrens almagt. Selv om Han befinder Sig i Sin egen bolig langt, langt væk fra Jorden, kan Han række hånden ud for at modtage ligegyldigt hvad, som hvem som helst tilbyder Ham. Det er Hans kraft. Der står i Brahma-saṁhitā (5.37), goloka eva nivasaty akhilātma-bhūtaḥ: Skønt Han altid er optaget af Sine lege på Sin transcendentale planet, er Han altgennemtrængende. Den individuelle sjæl kan ikke hævde at være altgennemtrængende. Dette vers beskriver således den Højeste Sjæl, Guddommens Personlighed, ikke den individuelle sjæl.

Наддуша, Верховний Бог-Особа, подібний до сонця, яке скрізь поширює свої промені. Він існує в Своїй всюдисущій формі й у Ньому перебувають усі окремі живі істоти, починаючи з першого великого вчителя Брахми і закінчуючи крихітною мурашкою. Існують незліченні голови, ноги, руки, очі та незліченні живі істоти. Все існує в Парама̄тмі й через Неї. Отже, Парама̄тма̄ всюдисуща. Однак про індивідуальну душу не можна сказати, що в неї скрізь руки, ноги й очі. Це неможливо. Якщо душа гадає, що лише внаслідок свого невігластва вона не усвідомлює того, що її руки й ноги поширені скрізь, але, знайшовши належне знання, вона дійде такого ступеня, то такі думки суперечливі. Це означає, що індивідуальна душа, яку обумовлює матеріальна природа, не може бути верховною. Верховний є відмінним од індивідуальної душі. Верховний Господь може простягати Свої руки безмежно, а душа — ні. В Бгаґавад-ґı̄ті Господь каже, що Він приймає підношення того, хто пропонує Йому квітку, плід або трохи води. Але якщо Господь далеко, то як же Він може що-небудь прийняти? Такою є Господня всемогутність: незважаючи на те, що Він перебуває в Своїй обителі, надзвичайно віддаленій од Землі, Він може простягнути руку й прийняти все, що Йому пропонують. У цьому Його могутність. У Брахма-сам̇гіті (5.37) сказано: ґолока ева нівасатй акгіла̄тма-бгӯтах̣ — «хоча Він постійно зайнятий розвагами на Своїй трансцендентній планеті, Він — всюдисущий». Індивідуальна душа не може заявляти, що вона всюдисуща. Таким чином, у цьому вірші описано Наддушу, Бога-Особу, а не індивідуальну душу.