Skip to main content

TEXT 14

TEXT 14

Tekst

Texte

sarvataḥ pāṇi-pādaṁ tat
sarvato ’kṣi-śiro-mukham
sarvataḥ śrutimal loke
sarvam āvṛtya tiṣṭhati
sarvataḥ pāṇi-pādaṁ tat
sarvato ’kṣi-śiro-mukham
sarvataḥ śrutimal loke
sarvam āvṛtya tiṣṭhati

Synonyms

Synonyms

sarvataḥ — overalt; pāṇi — hænder; pādam — og ben; tat — den (Han); sarvataḥ — overalt; akṣi — øjne; śiraḥ — hoveder; mukham — og ansigter; sarvataḥ — overalt; śruti-mat — har ører; loke — i verden; sarvam — alting; āvṛtya — idet Han dækker; tiṣṭhati — eksisterer.

sarvataḥ: partout; pāṇi: mains; pādam: jambes; tat: cela; sarvataḥ: partout; akṣi: yeux; śiraḥ: têtes; mukham: visages; sarvataḥ: partout; śrutimat: ayant des oreilles; loke: dans le monde; sarvam: tout; āvṛtya: couvrant; tiṣṭhati: existe.

Translation

Translation

Hans hænder og ben og Hans øjne, hoveder og ansigter er overalt, og Han har ører overalt. På denne måde eksisterer Oversjælen og gennemtrænger alt.

Ses mains, Ses jambes, Ses yeux et Ses visages sont partout. Rien n’échappe à Son ouïe. Ainsi est l’Âme Suprême, omniprésente.

Purport

Purport

FORKLARING: Ligesom Solen spreder sine umådelige stråler, spreder Oversjælen eller Guddommens Højeste Personlighed også Sine. Han eksisterer i Sin altgennemtrængende form, og alle de individuelle levende væsener lige fra den første store lærer, Brahmā, ned til den mindste myre lever inden i Ham. Der er utallige hoveder, ben, hænder og øjne og talløse levende væsener. De eksisterer alle i og på Oversjælen. Derfor er Oversjælen altgennemtrængende. Den individuelle sjæl kan derimod ikke sige, at han har hænder, ben og øjne overalt. Det er umuligt. Hvis man tror, at på grund af uvidenhed er man ikke bevidst om, at man har hænder og ben udbredt overalt, men at man når til det stadie, så snart man har den rette viden, er ens tankegang selvmodsigende. Siden den individuelle sjæl er betinget af den materielle natur, kan han ikke være den højeste. Den Højeste er forskellig fra den individuelle sjæl. Den Højeste Herre kan udstrække Sin hånd i det uendelige. Det kan den individuelle sjæl ikke. Herren fortæller i Bhagavad-gītā, at hvis nogen tilbyder Ham en blomst, en frugt eller lidt vand, tager Han imod det. Hvis Herren befinder Sig langt borte, hvordan kan Han da modtage ting? Men dette er Herrens almagt. Selv om Han befinder Sig i Sin egen bolig langt, langt væk fra Jorden, kan Han række hånden ud for at modtage ligegyldigt hvad, som hvem som helst tilbyder Ham. Det er Hans kraft. Der står i Brahma-saṁhitā (5.37), goloka eva nivasaty akhilātma-bhūtaḥ: Skønt Han altid er optaget af Sine lege på Sin transcendentale planet, er Han altgennemtrængende. Den individuelle sjæl kan ikke hævde at være altgennemtrængende. Dette vers beskriver således den Højeste Sjæl, Guddommens Personlighed, ikke den individuelle sjæl.

Dieu, l’Âme Suprême, peut être comparé au soleil qui partout diffuse ses rayons illimités. Sa forme omniprésente Se déploie à l’infini, et en Lui vivent tous les êtres, tant Brahmā, le premier grand maître, que la minuscule fourmi. Il y a donc d’innombrables entités vivantes, des milliards de têtes, de jambes, de mains et d’yeux, qui tous vivent en l’Âme Suprême, par l’Âme Suprême. Celle-ci est donc omniprésente. L’être distinct, par contre, ne saurait affirmer qu’il étend partout ses mains, ses jambes et ses yeux, car cela lui est impossible. Et s’il lui arrive de penser qu’il s’agit seulement d’une question de conscience, qu’une fois son ignorance dissipée, il réalisera que ses bras et ses jambes se déploient partout, son raisonnement est paradoxal. Comment, en effet, un être susceptible d’être conditionné par la nature matérielle pourrait-il être suprême ?

En fait, seul l’Être Suprême peut déployer Ses membres à l’infini. Dans la Bhagavad-gītā, le Seigneur affirme que si on Lui offre une fleur, un fruit ou un peu d’eau, Il l’accepte. Mais comment peut-Il accepter nos offrandes en vivant si loin de nous ? Comprenons bien que le Seigneur est omnipotent, que de Sa demeure, qui se trouve à une distance considérable de la terre, Il étend Sa main pour prendre ce qu’on Lui offre. Telle est Sa puissance. Ce que confirme la Brahma-saṁhitā (5.37): goloka eva nivasaty akhilātma-bhūtaḥ – bien qu’Il Se livre à toutes sortes de divertissements sur Sa planète spirituelle, le Seigneur n’en demeure pas moins omniprésent. Ce verset décrit donc l’Âme Suprême, l’Être Souverain, et non l’âme individuelle, qui, elle, ne peut se dire omniprésente.