TEXT 14

Tekst

Text

sarvataḥ pāṇi-pādaṁ tat
sarvato ’kṣi-śiro-mukham
sarvataḥ śrutimal loke
sarvam āvṛtya tiṣṭhati

Synonyms

sarvataḥ — overalt; pāṇi — hænder; pādam — og ben; tat — den (Han); sarvataḥ — overalt; akṣi — øjne; śiraḥ — hoveder; mukham — og ansigter; sarvataḥ — overalt; śruti-mat — har ører; loke — i verden; sarvam — alting; āvṛtya — idet Han dækker; tiṣṭhati — eksisterer.

sarvataḥ — everywhere; pāṇi — hands; pādam — legs; tat — that; sarvataḥ — everywhere; akṣi — eyes; śiraḥ — heads; mukham — faces; sarvataḥ — everywhere; śruti-mat — having ears; loke — in the world; sarvam — everything; āvṛtya — covering; tiṣṭhati — exists.

Translation

Hans hænder og ben og Hans øjne, hoveder og ansigter er overalt, og Han har ører overalt. På denne måde eksisterer Oversjælen og gennemtrænger alt.

Everywhere are His hands and legs, His eyes, heads and faces, and He has ears everywhere. In this way the Supersoul exists, pervading everything.

Purport

FORKLARING: Ligesom Solen spreder sine umådelige stråler, spreder Oversjælen eller Guddommens Højeste Personlighed også Sine. Han eksisterer i Sin altgennemtrængende form, og alle de individuelle levende væsener lige fra den første store lærer, Brahmā, ned til den mindste myre lever inden i Ham. Der er utallige hoveder, ben, hænder og øjne og talløse levende væsener. De eksisterer alle i og på Oversjælen. Derfor er Oversjælen altgennemtrængende. Den individuelle sjæl kan derimod ikke sige, at han har hænder, ben og øjne overalt. Det er umuligt. Hvis man tror, at på grund af uvidenhed er man ikke bevidst om, at man har hænder og ben udbredt overalt, men at man når til det stadie, så snart man har den rette viden, er ens tankegang selvmodsigende. Siden den individuelle sjæl er betinget af den materielle natur, kan han ikke være den højeste. Den Højeste er forskellig fra den individuelle sjæl. Den Højeste Herre kan udstrække Sin hånd i det uendelige. Det kan den individuelle sjæl ikke. Herren fortæller i Bhagavad-gītā, at hvis nogen tilbyder Ham en blomst, en frugt eller lidt vand, tager Han imod det. Hvis Herren befinder Sig langt borte, hvordan kan Han da modtage ting? Men dette er Herrens almagt. Selv om Han befinder Sig i Sin egen bolig langt, langt væk fra Jorden, kan Han række hånden ud for at modtage ligegyldigt hvad, som hvem som helst tilbyder Ham. Det er Hans kraft. Der står i Brahma-saṁhitā (5.37), goloka eva nivasaty akhilātma-bhūtaḥ: Skønt Han altid er optaget af Sine lege på Sin transcendentale planet, er Han altgennemtrængende. Den individuelle sjæl kan ikke hævde at være altgennemtrængende. Dette vers beskriver således den Højeste Sjæl, Guddommens Personlighed, ikke den individuelle sjæl.

As the sun exists diffusing its unlimited rays, so does the Supersoul, or Supreme Personality of Godhead. He exists in His all-pervading form, and in Him exist all the individual living entities, beginning from the first great teacher, Brahmā, down to the small ants. There are unlimited heads, legs, hands and eyes, and unlimited living entities. All are existing in and on the Supersoul. Therefore the Supersoul is all-pervading. The individual soul, however, cannot say that he has his hands, legs and eyes everywhere. That is not possible. If he thinks that under ignorance he is not conscious that his hands and legs are diffused all over but when he attains to proper knowledge he will come to that stage, his thinking is contradictory. This means that the individual soul, having become conditioned by material nature, is not supreme. The Supreme is different from the individual soul. The Supreme Lord can extend His hand without limit; the individual soul cannot. In Bhagavad-gītā the Lord says that if anyone offers Him a flower, or a fruit, or a little water, He accepts it. If the Lord is a far distance away, how can He accept things? This is the omnipotence of the Lord: even though He is situated in His own abode, far, far away from earth, He can extend His hand to accept what anyone offers. That is His potency. In the Brahma-saṁhitā (5.37) it is stated, goloka eva nivasaty akhilātma-bhūtaḥ: although He is always engaged in pastimes in His transcendental planet, He is all-pervading. The individual soul cannot claim that he is all-pervading. Therefore this verse describes the Supreme Soul, the Personality of Godhead, not the individual soul.