Skip to main content

TEXT 13

TEXT 13

Tekst

Texte

jñeyaṁ yat tat pravakṣyāmi
yaj jñātvāmṛtam aśnute
anādi mat-paraṁ brahma
na sat tan nāsad ucyate
jñeyaṁ yat tat pravakṣyāmi
yaj jñātvāmṛtam aśnute
anādi mat-paraṁ brahma
na sat tan nāsad ucyate

Synonyms

Synonyms

jñeyam — det, der kan vides; yat — som; tat — det; pravakṣyāmi — Jeg vil nu forklare; yat — som; jñātvā — efter at have forstået; amṛtam — nektar; aśnute — man smager; anādi — uden begyndelse; mat-param — underordnet Mig; brahma — ånden; na — hverken; sat — årsag; tat — den; na — eller; asat — virkning; ucyate — siges at være.

jñeyam: connaissable; yat: ce; tat: que; pravakṣyāmi: J’expliquerai maintenant; yat: ce que; jñātvā: sachant; amṛtam: le nectar; aśnute: on goûte; anādi: sans commencement; mat-param: subordonné à Moi; brahma: l’Esprit; na: ne pas; sat: cause; tat: que; na: non plus; asat: effet; ucyate: est dit être.

Translation

Translation

Jeg skal nu forklare dig det, der kan vides, hvorved du vil smage det evige. Brahman, ånden, der er uden begyndelse og underlagt Mig, ligger uden for denne materielle verdens årsag og virkning.

Je vais maintenant t’instruire de l’objet du savoir, lequel te permettra de goûter l’éternité. Le Brahman, l’Esprit, est sans commencement, à Moi subordonné, et se situe au-delà des causes et des effets du monde matériel.

Purport

Purport

FORKLARING: Herren har forklaret handlingsfeltet og dets kender. Han har også beskrevet måden, hvorpå man kan forstå handlingsfeltets kender. Nu begynder Han at forklare det, der kan vides, først sjælen og derefter Oversjælen. Igennem viden om kenderen, der både er sjælen og Oversjælen, kan man nyde livets nektar. Som forklaret i kapitel 2 er det levende væsen evigt. Dette bliver også bekræftet her. Jīvaen blev ikke født på noget bestemt tidspunkt. Lige så lidt kan det lade sig gøre for nogen at spore tilbage i historien, hvornår jīvātmāen blev manifesteret fra den Højeste Herre. Han er derfor begyndelsesløs. Dette bliver bekræftet i den vediske litteratur(Kaṭha Upaniṣad 1.2.18): na jāyate mriyate vā vipaścit. Kroppens kender bliver aldrig født og dør aldrig, og han er fuld af viden.

Le Seigneur a décrit le champ d’action, le connaissant de ce champ, de même que le moyen d’appréhender ce connaissant. Il commence maintenant à décrire l’objet du savoir: l’âme distincte et l’Âme Suprême. Connaître ces deux connaissants, l’âme et l’Âme Suprême, permet de goûter le nectar de l’existence. L’âme, comme on l’a vu au second chapitre, est éternelle, ce que confirme ce verset. Les jīvas ne sont pas nés à un moment précis. Nul, en effet, ne saurait déterminer le temps où ils auraient émané du Seigneur Suprême. Ils sont sans commencement. Ce que corroborent les Textes védiques (Kaṭha Upaniṣad 1.2.18): na jāyate mriyate vā vipaścit – « Jamais le connaissant du corps ne naît ni ne meurt et il a connaissance de tout. »

Der står også i den vediske litteratur (Śvetāśvatara Upaniṣad 6.16), at den Højeste Herre som Oversjælen er pradhāna-kṣetrajña-patir guṇeśaḥ, kroppens primære kender og herre over den materielle naturs tre kvaliteter. I smṛti (Padma Purāṇa 6.226.37) står der, dāsa-bhūto harer eva, nānyasyaiva kadācana. De levende væsener står i al evighed i den Højeste Herres tjeneste. Herren Caitanya fastslår det samme i Sin lære. Den Brahman, der beskrives i dette vers, er således den individuelle sjæl, og når ordet Brahman anvendes om det levende væsen, må det forstås, at han kun er vijñāna-brahma i modsætning til ānanda-brahma. Ānanda-brahma er Guddommens Højeste Personlighed.

Ces mêmes textes (Śvetāśvatara Upaniṣad 6.16) décrivent également le Seigneur en tant qu’Âme Suprême: pradhāna-kṣetrajña-patir guṇeśaḥ – le Seigneur est le principal connaissant du corps et le maître des trois modes d’influence de la nature matérielle. Et la smṛti ajoute: dāsa-bhūto harer eva nānyasyaiva kadācana – les êtres distincts sont éternellement au service du Seigneur Suprême. Ce que confirme par ailleurs Śrī Caitanya dans Ses enseignements. Par suite, la description du Brahman, telle qu’elle est donnée dans ce verset, s’applique à l’âme infinitésimale. Lorsque, comme ici, le mot Brahman est utilisé pour désigner l’être distinct, c’est du vijñāna-brahma qu’il s’agit, par opposition à l’ānanda-brahma, qui désigne le Brahman, le Seigneur Suprême.