Skip to main content

TEXTS 6-7

TEXTS 6-7

Tekst

Text

ye tu sarvāṇi karmāṇi
mayi sannyasya mat-parāḥ
ananyenaiva yogena
māṁ dhyāyanta upāsate
ye tu sarvāṇi karmāṇi
mayi sannyasya mat-parāḥ
ananyenaiva yogena
māṁ dhyāyanta upāsate
teṣām ahaṁ samuddhartā
mṛtyu-saṁsāra-sāgarāt
bhavāmi na cirāt pārtha
mayy āveśita-cetasām
teṣām ahaṁ samuddhartā
mṛtyu-saṁsāra-sāgarāt
bhavāmi na cirāt pārtha
mayy āveśita-cetasām

Synonyms

Synonyms

ye — de, som; tu — men; sarvāṇi — alle; karmāṇi — aktiviteter; mayi — til Mig; sannyasya — efter at have overgivet; mat-parāḥ — som er knyttede til Mig; ananyena — uden afvigelse; eva — helt; yogena — gennem udøvelse af en sådan bhakti-yoga; mām — på Mig; dhyāyantaḥ — idet de mediterer; upāsate — de tilbeder; teṣām — for dem; aham — Jeg; samuddhartā — frelseren; mṛtyu — af død; saṁsāra — og materiel eksistens; sāgarāt — fra oceanet; bhavāmi — Jeg bliver; na — ikke; cirāt — efter lang tid; pārtha — O Pṛthās søn; mayi — på Mig; āveśita — er fæstnet; cetasām — for dem, hvis sind.

ye — those who; tu — but; sarvāṇi — all; karmāṇi — activities; mayi — unto Me; sannyasya — giving up; mat-parāḥ — being attached to Me; ananyena — without division; eva — certainly; yogena — by practice of such bhakti-yoga; mām — upon Me; dhyāyantaḥ — meditating; upāsate — worship; teṣām — of them; aham — I; samuddhartā — the deliverer; mṛtyu — of death; saṁsāra — in material existence; sāgarāt — from the ocean; bhavāmi — I become; na — not; cirāt — after a long time; pārtha — O son of Pṛthā; mayi — upon Me; āveśita — fixed; cetasām — of those whose minds.

Translation

Translation

Men dem, der efter at have fæstnet deres sind på Mig tilbeder Mig, tilegner Mig alle deres handlinger og uden afvigelse hengiver sig til Mig ved at være engageret i hengiven tjeneste og altid meditere på Mig, udfrier Jeg hurtigt fra oceanet af fødsel og død, O Pṛthās søn.

But those who worship Me, giving up all their activities unto Me and being devoted to Me without deviation, engaged in devotional service and always meditating upon Me, having fixed their minds upon Me, O son of Pṛthā – for them I am the swift deliverer from the ocean of birth and death.

Purport

Purport

FORKLARING: Her står der udtrykkeligt, at de hengivne er så heldige meget hurtigt at blive udfriet fra den materielle eksistens af Herren. I ren hengiven tjeneste når man til erkendelsen af, at Gud er stor, og at den individuelle sjæl er underlagt Ham. Det er sjælens pligt at tjene Herren, og hvis man ikke gør det, tjener man uvægerligt māyā.

It is explicitly stated here that the devotees are very fortunate to be delivered very soon from material existence by the Lord. In pure devotional service one comes to the realization that God is great and that the individual soul is subordinate to Him. His duty is to render service to the Lord – and if he does not, then he will render service to māyā.

Som tidligere forklaret kan den Højeste Herre kun påskønnes igennem hengiven tjeneste. Derfor bør man hengive sig fuldt ud. Man bør fuldstændigt fæstne sit sind på Kṛṣṇa for at opnå Ham. Man bør ikke arbejde for andre end Kṛṣṇa. Det spiller ingen rolle, hvilket arbejde man involverer sig i, men arbejdet skal gøres for Kṛṣṇa og ingen anden. Det er normen for hengiven tjeneste. En hengiven ønsker intet andet end at glæde Guddommens Højeste Personlighed. Hele hans livs mission er at tilfredsstille Kṛṣṇa, og ligesom Arjuna gjorde det på Kurukṣetras slagmark, kan en hengiven ofre alt for Kṛṣṇas tilfredsstillelse. Metoden er meget let: Man kan hengive sig i sit arbejde og samtidig engagere sig i at recitere Hare Kṛṣṇa, Hare Kṛṣṇa, Kṛṣṇa Kṛṣṇa, Hare Hare/ Hare Rāma, Hare Rāma, Rāma Rāma, Hare Hare. Denne transcendentale recitation tiltrækker den hengivne til Guddommens Personlighed.

As stated before, the Supreme Lord can be appreciated only by devotional service. Therefore, one should be fully devoted. One should fix his mind fully on Kṛṣṇa in order to achieve Him. One should work only for Kṛṣṇa. It does not matter in what kind of work one engages, but that work should be done only for Kṛṣṇa. That is the standard of devotional service. The devotee does not desire any achievement other than pleasing the Supreme Personality of Godhead. His life’s mission is to please Kṛṣṇa, and he can sacrifice everything for Kṛṣṇa’s satisfaction, just as Arjuna did in the Battle of Kurukṣetra. The process is very simple: one can devote himself in his occupation and engage at the same time in chanting Hare Kṛṣṇa, Hare Kṛṣṇa, Kṛṣṇa Kṛṣṇa, Hare Hare/ Hare Rāma, Hare Rāma, Rāma Rāma, Hare Hare. Such transcendental chanting attracts the devotee to the Personality of Godhead.

Den Højeste Herre lover her, at Han straks vil udfri en ren hengiven, der er således engageret, fra oceanet af materiel eksistens. De, der er avancerede i praktisering af yoga, kan ved hjælp af yoga-processen med fuldt overlæg overføre deres sjæl til en hvilken som helst planet, de har lyst til, og andre gør det på andre måder, men her står der tydeligt, at for den hengivnes vedkommende tager Herren Sig Selv af ham. En hengiven behøver ikke at vente på at blive meget befaren for at overføre sig selv til den åndelige himmel.

The Supreme Lord herein promises that without delay He will deliver a pure devotee thus engaged from the ocean of material existence. Those who are advanced in yoga practice can willfully transfer the soul to whatever planet they like by the yoga process, and others take the opportunity in various ways, but as far as the devotee is concerned, it is clearly stated here that the Lord Himself takes him. The devotee does not need to wait to become very experienced in order to transfer himself to the spiritual sky.

I Varāha Purāṇa findes dette vers:

In the Varāha Purāṇa this verse appears:

nayāmi paramaṁ sthānam
arcir-ādi-gatiṁ vinā
garuḍa-skandham āropya
yatheccham anivāritaḥ
nayāmi paramaṁ sthānam
arcir-ādi-gatiṁ vinā
garuḍa-skandham āropya
yatheccham anivāritaḥ

Betydningen af verset er, at en hengiven ikke behøver at udføre aṣṭāṅga- yoga for at overføre sin sjæl til de åndelige planeter. Den Højeste Herre påtager Sig Selv ansvaret for det. Han erklærer klart og tydeligt her, at Han Selv udfrier ham. Et barns forældre tager sig fuldstændigt af det, og derfor er dets situation tryg og sikker. På samme måde behøver en hengiven ikke stræbe efter at overføre sig selv til andre planeter gennem praktisering af yoga. Tværtimod kommer den Højeste Herre med det samme flyvende på Sin fuglebærer Garuḍa og befrier på grund af Sin store nåde øjeblikkeligt den hengivne fra den materielle tilværelse. Selv om en person, der er faldet i vandet midt ude i havet, er en meget dygtig svømmer og kæmper bravt, kan han ikke redde sig selv. Men hvis der kommer nogen og løfter ham op af vandet, er han nemt reddet. På lignende vis løfter Herren den hengivne op fra denne materielle eksistens. Det eneste, man behøver at gøre, er at praktisere denne lette Kṛṣṇa- bevidste proces og helt og holdent engagere sig i hengiven tjeneste. Alle intelligente mennesker bør til enhver tid foretrække den hengivne tjenestes proces frem for nogen anden metode. Dette bekræftes i Nārāyaṇīya som følger:

The purport of this verse is that a devotee does not need to practice aṣṭāṅga-yoga in order to transfer his soul to the spiritual planets. The responsibility is taken by the Supreme Lord Himself. He clearly states here that He Himself becomes the deliverer. A child is completely cared for by his parents, and thus his position is secure. Similarly, a devotee does not need to endeavor to transfer himself by yoga practice to other planets. Rather, the Supreme Lord, by His great mercy, comes at once, riding on His bird carrier Garuḍa, and at once delivers the devotee from material existence. Although a man who has fallen in the ocean may struggle very hard and may be very expert in swimming, he cannot save himself. But if someone comes and picks him up from the water, then he is easily rescued. Similarly, the Lord picks up the devotee from this material existence. One simply has to practice the easy process of Kṛṣṇa consciousness and fully engage himself in devotional service. Any intelligent man should always prefer the process of devotional service to all other paths. In the Nārāyaṇīya this is confirmed as follows:

yā vai sādhana-sampattiḥ
puruṣārtha-catuṣṭaye
tayā vinā tad āpnoti
naro nārāyaṇāśrayaḥ
yā vai sādhana-sampattiḥ
puruṣārtha-catuṣṭaye
tayā vinā tad āpnoti
naro nārāyaṇāśrayaḥ

Betydningen af dette vers er, at man ikke bør involvere sig i de forskellige former for frugtstræbende handlinger eller kultivere viden gennem intellektuel spekulation. Den, der er hengivet til den Højeste Personlighed, kan opnå alle de fordele, der kommer fra andre yoga-processer, spekulation, ritualer, offerhandlinger, velgørenhed osv. Det er den særlige velsignelse ved hengiven tjeneste.

The purport of this verse is that one should not engage in the different processes of fruitive activity or cultivate knowledge by the mental speculative process. One who is devoted to the Supreme Personality can attain all the benefits derived from other yogic processes, speculation, rituals, sacrifices, charities, etc. That is the specific benediction of devotional service.

Blot ved at recitere Kṛṣṇas hellige navn – Hare Kṛṣṇa, Hare Kṛṣṇa, Kṛṣṇa Kṛṣṇa, Hare Hare/ Hare Rāma, Hare Rāma, Rāma Rāma, Hare Hare – kan Herrens hengivne let og smertefrit opnå det højeste mål, men dette bestemmelsessted kan ikke nås gennem nogen anden religiøs proces.

Simply by chanting the holy name of Kṛṣṇa – Hare Kṛṣṇa, Hare Kṛṣṇa, Kṛṣṇa Kṛṣṇa, Hare Hare/ Hare Rāma, Hare Rāma, Rāma Rāma, Hare Hare – a devotee of the Lord can approach the supreme destination easily and happily, but this destination cannot be approached by any other process of religion.

Bhagavad-gītās konklusion bliver givet i kapitel 18, vers 66:

The conclusion of Bhagavad-gītā is stated in the Eighteenth Chapter:

sarva-dharmān parityajya
mām ekaṁ śaraṇaṁ vraja
ahaṁ tvāṁ sarva-pāpebhyo
mokṣayiṣyāmi mā śucaḥ
sarva-dharmān parityajya
mām ekaṁ śaraṇaṁ vraja
ahaṁ tvāṁ sarva-pāpebhyo
mokṣayiṣyāmi mā śucaḥ

Man bør opgive alle andre veje til selverkendelse og helt enkelt udføre hengiven tjeneste i Kṛṣṇa-bevidsthed. Det vil gøre én i stand til at nå livets højeste fuldkommenhed. Det er ikke nødvendigt at forholde sig til sit tidligere livs syndige handlinger, for den Højeste Herre tager Sig fuldstændigt af én. Der er derfor ingen grund til forgæves at forsøge at udfri sig selv i åndelig erkendelse. Lad alle søge tilflugt ved den højeste almægtige Guddom, Kṛṣṇa. Det er livets højeste fuldkommenhed.

One should give up all other processes of self-realization and simply execute devotional service in Kṛṣṇa consciousness. That will enable one to reach the highest perfection of life. There is no need for one to consider the sinful actions of his past life, because the Supreme Lord fully takes charge of him. Therefore one should not futilely try to deliver himself in spiritual realization. Let everyone take shelter of the supreme omnipotent Godhead, Kṛṣṇa. That is the highest perfection of life.