TEXTS 6-7

Tekst

Text

ye tu sarvāṇi karmāṇi
mayi sannyasya mat-parāḥ
ananyenaiva yogena
māṁ dhyāyanta upāsate

teṣām ahaṁ samuddhartā
mṛtyu-saṁsāra-sāgarāt
bhavāmi na cirāt pārtha
mayy āveśita-cetasām

Synonyms

ye — de, som; tu — men; sarvāṇi — alle; karmāṇi — aktiviteter; mayi — til Mig; sannyasya — efter at have overgivet; mat-parāḥ — som er knyttede til Mig; ananyena — uden afvigelse; eva — helt; yogena — gennem udøvelse af en sådan bhakti-yoga; mām — på Mig; dhyāyantaḥ — idet de mediterer; upāsate — de tilbeder; teṣām — for dem; aham — Jeg; samuddhartā — frelseren; mṛtyu — af død; saṁsāra — og materiel eksistens; sāgarāt — fra oceanet; bhavāmi — Jeg bliver; na — ikke; cirāt — efter lang tid; pārtha — O Pṛthās søn; mayi — på Mig; āveśita — er fæstnet; cetasām — for dem, hvis sind.

ye — diejenigen, die; tu — aber; sarvāṇi — alle; karmāṇi — Tätigkeiten; mayi — Mir; sannyasya — aufgebend; mat-parāḥ — Mir zugetan; ananyena — ohne Abweichung; eva — gewiß; yogena — durch Ausübung von solchem bhakti-yoga; mām — über Mich; dhyāyantaḥ — meditierend; upāsate — verehren; teṣām — von ihnen; aham — Ich; samuddhartā — der Erlöser; mṛtyu — des Todes; saṁsāra — im materiellen Dasein; sāgarāt — aus dem Ozean; bhavāmi — Ich werde; na — nicht; cirāt — nach langer Zeit; pārtha — o Sohn Pṛthās; mayi — auf Mich; āveśita — fest gerichtet; cetasām — von denjenigen, deren Geist.

Translation

Men dem, der efter at have fæstnet deres sind på Mig tilbeder Mig, tilegner Mig alle deres handlinger og uden afvigelse hengiver sig til Mig ved at være engageret i hengiven tjeneste og altid meditere på Mig, udfrier Jeg hurtigt fra oceanet af fødsel og død, O Pṛthās søn.

Doch diejenigen, die Mich verehren, die all ihre Tätigkeiten Mir weihen, Mir ohne Abweichung hingegeben sind, sich im hingebungsvollen Dienst beschäftigen und immer über Mich meditieren, indem sie ihren Geist fest auf Mich richten, sie, o Sohn Pṛthās, befreie Ich sehr schnell aus dem Ozean von Geburt und Tod.

Purport

FORKLARING: Her står der udtrykkeligt, at de hengivne er så heldige meget hurtigt at blive udfriet fra den materielle eksistens af Herren. I ren hengiven tjeneste når man til erkendelsen af, at Gud er stor, og at den individuelle sjæl er underlagt Ham. Det er sjælens pligt at tjene Herren, og hvis man ikke gør det, tjener man uvægerligt māyā.

ERLÄUTERUNG: Es wird hier ausdrücklich gesagt, daß sich die Gottgeweihten in einer sehr glücklichen Lage befinden, da der Herr sie schon sehr bald aus dem materiellen Dasein befreien wird. Im reinen hingebungsvollen Dienst gelangt man zu der Erkenntnis, daß Gott groß ist und daß die individuelle Seele Ihm untergeordnet ist. Ihre Pflicht besteht darin, dem Herrn Dienst darzubringen; tut sie dies nicht, so wird sie māyā dienen.

Som tidligere forklaret kan den Højeste Herre kun påskønnes igennem hengiven tjeneste. Derfor bør man hengive sig fuldt ud. Man bør fuldstændigt fæstne sit sind på Kṛṣṇa for at opnå Ham. Man bør ikke arbejde for andre end Kṛṣṇa. Det spiller ingen rolle, hvilket arbejde man involverer sig i, men arbejdet skal gøres for Kṛṣṇa og ingen anden. Det er normen for hengiven tjeneste. En hengiven ønsker intet andet end at glæde Guddommens Højeste Personlighed. Hele hans livs mission er at tilfredsstille Kṛṣṇa, og ligesom Arjuna gjorde det på Kurukṣetras slagmark, kan en hengiven ofre alt for Kṛṣṇas tilfredsstillelse. Metoden er meget let: Man kan hengive sig i sit arbejde og samtidig engagere sig i at recitere Hare Kṛṣṇa, Hare Kṛṣṇa, Kṛṣṇa Kṛṣṇa, Hare Hare/ Hare Rāma, Hare Rāma, Rāma Rāma, Hare Hare. Denne transcendentale recitation tiltrækker den hengivne til Guddommens Personlighed.

Wie zuvor erklärt wurde, kann der Höchste Herr nur durch hingebungsvollen Dienst verstanden werden. Deshalb sollte man Ihm völlig hingegeben sein. Man sollte seinen Geist fest auf Kṛṣṇa richten, um Ihn zu erreichen. Man sollte nur für Kṛṣṇa arbeiten. Es spielt keine Rolle, welcher Beschäftigung man nachgeht, aber diese Beschäftigung sollte allein Kṛṣṇa gewidmet sein. Das ist der Standard des hingebungsvollen Dienstes. Der Gottgeweihte hat keinen anderen Wunsch, als die Höchste Persönlichkeit Gottes zu erfreuen. Die Mission seines Lebens besteht darin, Kṛṣṇa zu erfreuen, und für die Zufriedenstellung Kṛṣṇas kann er alles opfern, so wie es Arjuna in der Schlacht von Kurukṣetra tat. Der Vorgang ist sehr einfach: Man kann sich innerhalb seiner Arbeit Kṛṣṇa hingeben und gleichzeitig Hare Kṛṣṇa, Hare Kṛṣṇa, Kṛṣṇa Kṛṣṇa, Hare Hare/ Hare Rāma, Hare Rāma, Rāma Rāma, Hare Hare chanten. Solches transzendentales Chanten erweckt im Gottgeweihten Zuneigung zur Persönlichkeit Gottes.

Den Højeste Herre lover her, at Han straks vil udfri en ren hengiven, der er således engageret, fra oceanet af materiel eksistens. De, der er avancerede i praktisering af yoga, kan ved hjælp af yoga-processen med fuldt overlæg overføre deres sjæl til en hvilken som helst planet, de har lyst til, og andre gør det på andre måder, men her står der tydeligt, at for den hengivnes vedkommende tager Herren Sig Selv af ham. En hengiven behøver ikke at vente på at blive meget befaren for at overføre sig selv til den åndelige himmel.

Der Höchste Herr verspricht hier, daß Er einen reinen Gottgeweihten, der auf solche Weise beschäftigt ist, unverzüglich aus dem Ozean der materiellen Existenz befreien wird. Diejenigen, die auf dem Pfad des yoga fortgeschritten sind, können die Seele auf Wunsch durch den yoga-Vorgang auf jeden beliebigen Planeten erheben, und es gibt andere, die mit verschiedenen Mitteln das gleiche Ziel anstreben; doch was den Gottgeweihten betrifft, so heißt es hier eindeutig, daß der Herr persönlich kommt, um ihn zu erlösen. Der Gottgeweihte braucht also nicht zu warten, bis er hochqualifiziert ist, um sich selbst in den spirituellen Himmel zu erheben.

I Varāha Purāṇa findes dette vers:

Im Varāha Purāṇa findet man folgenden Vers:

nayāmi paramaṁ sthānam
arcir-ādi-gatiṁ vinā
garuḍa-skandham āropya
yatheccham anivāritaḥ

Betydningen af verset er, at en hengiven ikke behøver at udføre aṣṭāṅga- yoga for at overføre sin sjæl til de åndelige planeter. Den Højeste Herre påtager Sig Selv ansvaret for det. Han erklærer klart og tydeligt her, at Han Selv udfrier ham. Et barns forældre tager sig fuldstændigt af det, og derfor er dets situation tryg og sikker. På samme måde behøver en hengiven ikke stræbe efter at overføre sig selv til andre planeter gennem praktisering af yoga. Tværtimod kommer den Højeste Herre med det samme flyvende på Sin fuglebærer Garuḍa og befrier på grund af Sin store nåde øjeblikkeligt den hengivne fra den materielle tilværelse. Selv om en person, der er faldet i vandet midt ude i havet, er en meget dygtig svømmer og kæmper bravt, kan han ikke redde sig selv. Men hvis der kommer nogen og løfter ham op af vandet, er han nemt reddet. På lignende vis løfter Herren den hengivne op fra denne materielle eksistens. Det eneste, man behøver at gøre, er at praktisere denne lette Kṛṣṇa- bevidste proces og helt og holdent engagere sig i hengiven tjeneste. Alle intelligente mennesker bør til enhver tid foretrække den hengivne tjenestes proces frem for nogen anden metode. Dette bekræftes i Nārāyaṇīya som følger:

Dieser Vers besagt, daß ein Gottgeweihter nicht aṣṭāṅga-yoga, zu praktizieren braucht, um seine Seele zu den spirituellen Planeten zu erheben. Die Verantwortung hierfür übernimmt der Höchste Herr persönlich. Er sagt hier eindeutig, daß Er Selbst zum Befreier Seines Geweihten wird. Ein Kind wird in jeder Beziehung von seinen Eltern umsorgt und kann sich daher geborgen fühlen. In ähnlicher Weise braucht sich ein Gottgeweihter nicht zu bemühen, sich durch die Ausübung von yoga auf andere Planeten zu erheben. Vielmehr kommt der Höchste Herr in Seiner großen Barmherzigkeit sogleich auf Seinem gefiederten Träger Garuḍa herbei und befreit den Gottgeweihten unverzüglich aus dem materiellen Dasein. Ein Mann, der ins Meer gefallen ist, mag sehr schwer kämpfen und mag auch ein guter Schwimmer sein, aber er kann sich nicht selbst retten. Wenn aber jemand zu Hilfe kommt und ihn aus dem Wasser zieht, wird er ohne Schwierigkeit gerettet. In ähnlicher Weise zieht der Herr den Gottgeweihten aus dem materiellen Dasein. Man braucht nur den einfachen Vorgang des Kṛṣṇa-Bewußtseins zu praktizieren und sich vollständig im hingebungsvollen Dienst zu beschäftigen. Jeder intelligente Mensch sollte den Vorgang des hingebungsvollen Dienstes stets allen anderen Pfaden vorziehen. Im Nārāyaṇīya wird dies wie folgt bestätigt:

yā vai sādhana-sampattiḥ
puruṣārtha-catuṣṭaye
tayā vinā tad āpnoti
naro nārāyaṇāśrayaḥ

Betydningen af dette vers er, at man ikke bør involvere sig i de forskellige former for frugtstræbende handlinger eller kultivere viden gennem intellektuel spekulation. Den, der er hengivet til den Højeste Personlighed, kan opnå alle de fordele, der kommer fra andre yoga-processer, spekulation, ritualer, offerhandlinger, velgørenhed osv. Det er den særlige velsignelse ved hengiven tjeneste.

Die Bedeutung dieses Verses ist, daß man sich nicht mit den verschiedenen Vorgängen fruchtbringender Tätigkeiten oder mit der Entwicklung von Wissen durch gedankliche Spekulation befassen sollte. Wer der Höchsten Persönlichkeit hingegeben ist, kann alles erreichen, was durch andere yoga-Vorgänge, Spekulation, Opfer, Wohltätigkeit, Rituale usw. erreicht werden kann. Das ist der besondere Segen, den der hingebungsvolle Dienst gewährt.

Blot ved at recitere Kṛṣṇas hellige navn – Hare Kṛṣṇa, Hare Kṛṣṇa, Kṛṣṇa Kṛṣṇa, Hare Hare/ Hare Rāma, Hare Rāma, Rāma Rāma, Hare Hare – kan Herrens hengivne let og smertefrit opnå det højeste mål, men dette bestemmelsessted kan ikke nås gennem nogen anden religiøs proces.

Einfach durch das Chanten von Kṛṣṇas Heiligem Namen – Hare Kṛṣṇa, Hare Kṛṣṇa, Kṛṣṇa Kṛṣṇa, Hare Hare/ Hare Rāma, Hare Rāma, Rāma Rāma, Hare Hare – kann sich ein Geweihter des Herrn voller Freude und ohne Schwierigkeit dem höchsten Ziel nähern. Dieses Ziel kann man durch keinen anderen Vorgang der Religion erreichen.

Bhagavad-gītās konklusion bliver givet i kapitel 18, vers 66:

Die Schlußfolgerung der Bhagavad-gītā findet man im Achtzehnten Kapitel:

sarva-dharmān parityajya
mām ekaṁ śaraṇaṁ vraja
ahaṁ tvāṁ sarva-pāpebhyo
mokṣayiṣyāmi mā śucaḥ

Man bør opgive alle andre veje til selverkendelse og helt enkelt udføre hengiven tjeneste i Kṛṣṇa-bevidsthed. Det vil gøre én i stand til at nå livets højeste fuldkommenhed. Det er ikke nødvendigt at forholde sig til sit tidligere livs syndige handlinger, for den Højeste Herre tager Sig fuldstændigt af én. Der er derfor ingen grund til forgæves at forsøge at udfri sig selv i åndelig erkendelse. Lad alle søge tilflugt ved den højeste almægtige Guddom, Kṛṣṇa. Det er livets højeste fuldkommenhed.

Man sollte alle anderen Vorgänge der Selbstverwirklichung aufgeben und einfach hingebungsvollen Dienst im Kṛṣṇa-Bewußtsein ausüben. So wird man in der Lage sein, die höchste Vollkommenheit des Lebens zu erreichen. Man braucht sich um die sündhaften Handlungen seines vergangenen Lebens keine Gedanken zu machen, denn man wird vom Höchsten Herrn völlig beschützt. Daher sollte man nicht versuchen, sich selbst durch spirituelle Erkenntnis zu befreien, denn das wäre sowieso nutzlos. Möge jeder beim höchsten allmächtigen Gott, Kṛṣṇa, Zuflucht suchen. Das ist die höchste Vollkommenheit des Lebens.