Skip to main content

TEXTS 13-14

TEXTS 13-14

Tekst

Text

adveṣṭā sarva-bhūtānāṁ
maitraḥ karuṇa eva ca
nirmamo nirahaṅkāraḥ
sama-duḥkha-sukhaḥ kṣamī
adveṣṭā sarva-bhūtānāṁ
maitraḥ karuṇa eva ca
nirmamo nirahaṅkāraḥ
sama-duḥkha-sukhaḥ kṣamī
santuṣṭaḥ satataṁ yogī
yatātmā dṛḍha-niścayaḥ
mayy arpita-mano-buddhir
yo mad-bhaktaḥ sa me priyaḥ
santuṣṭaḥ satataṁ yogī
yatātmā dṛḍha-niścayaḥ
mayy arpita-mano-buddhir
yo mad-bhaktaḥ sa me priyaḥ

Synonyms

Synonyms

adveṣṭā — ikke misundelig; sarva-bhūtānām — mod alle levende væsener; maitraḥ — venlig; karuṇaḥ — barmhjertig; eva — sandelig; ca — også; nirmamaḥ — uden nogen følelse af ejerskab; nirahaṅkāraḥ — uden falsk ego; sama — ligevægtig; duḥkha — i lidelse; sukhaḥ — og lykke; kṣamī — overbærende; santuṣṭaḥ — tilfreds; satatam — altid; yogī — den, der er engageret i hengivenhed; yata-ātmā — selvbehersket; dṛḍha-niścayaḥ — med beslutsomhed; mayi — på Mig; arpita — er fæstnet; manaḥ — hvis sind; buddhiḥ — og intelligens; yaḥ — den, som; mat-bhaktaḥ — Min hengivne; saḥ — han; me — af Mig; priyaḥ — højtelsket.

adveṣṭā — nonenvious; sarva-bhūtānām — toward all living entities; maitraḥ — friendly; karuṇaḥ — kindly; eva — certainly; ca — also; nirmamaḥ — with no sense of proprietorship; nirahaṅkāraḥ — without false ego; sama — equal; duḥkha — in distress; sukhaḥ — and happiness; kṣamī — forgiving; santuṣṭaḥ — satisfied; satatam — always; yogī — one engaged in devotion; yata-ātmā — self-controlled; dṛḍha-niścayaḥ — with determination; mayi — upon Me; arpita — engaged; manaḥ — mind; buddhiḥ — and intelligence; yaḥ — one who; mat-bhaktaḥ — My devotee; saḥ — he; me — to Me; priyaḥ — dear.

Translation

Translation

Den, der ikke er misundelig, men er en barmhjertig ven mod alle levende væsener, som ikke anser sig selv for en ejer af noget og er fri for falsk ego, som er den samme i både lykke og lidelse, som er tolerant, N altid tilfreds og selvbehersket, og som med beslutsomhed er engageret i hengiven tjeneste med sit sind og sin intelligens fæstnet på Mig – sådan en hengiven af Mig er Mig meget kær.

One who is not envious but is a kind friend to all living entities, who does not think himself a proprietor and is free from false ego, who is equal in both happiness and distress, who is tolerant, always satisfied, self-controlled, and engaged in devotional service with determination, his mind and intelligence fixed on Me – such a devotee of Mine is very dear to Me.

Purport

Purport

FORKLARING: For at vende tilbage til ren hengiven tjeneste beskriver Herren nu her i disse to vers en ren hengivens transcendentale kvaliteter. En ren hengiven lader sig aldrig forstyrre under nogen omstændigheder, og han er heller ikke misundelig på nogen. Lige så lidt bliver en hengiven sin fjendes fjende. Hans indstilling er: “Denne person handler som min fjende på grund af mine egne tidligere misgerninger, så det er bedre at lide end at protestere.” Der står i Śrīmad-Bhāgavatam (10.14.8): tat te ’nukampāṁ su-samīkṣamāṇo, bhuñjāna evātma-kṛtaṁ vipākam. Når en hengiven rammes af lidelse eller er i vanskeligheder, ser han det som Herrens nåde mod ham. Han tænker: “På grund af mine tidligere misgerninger burde jeg lide langt, langt værre, end jeg lider nu. Så det er på grund af den Højeste Herres barmhjertighed, at jeg ikke modtager hele den straf, der tilkommer mig. Ved Guddommens Højeste Personligheds barmhjertighed får jeg blot en antydning af, hvad jeg skulle have haft.” Han er derfor altid rolig, fattet og tålmodig på trods af mange lidelsesfyldte situationer. En hengiven er også altid venlig mod alle, selv mod sine fjender. Nirmamaḥ betyder, at en hengiven ikke tillægger smerte og problemer i forbindelse med kroppen nogen stor betydning, for han er helt klar over, at han ikke er den materielle krop. Han identificerer sig ikke med sin krop, hvilket gør, at han er fri for falsk ego og ikke bliver bragt ud af ligevægt af hverken lykke eller lidelse. Han er tolerant, og han er tilfreds med uanset hvad, der kommer ved den Højeste Herres barmhjertighed. Han gør sig ikke de store anstrengelser for at opnå noget med stort besvær. Derfor er han altid glad. Eftersom han er fast forankret i de instruktioner, han har fået fra sin åndelige mester, er han den perfekte mystiker, og han er beslutsom, for hans sanser er under kontrol. Han påvirkes ikke af falske argumenter, for ingen kan rokke ham fra hans faste beslutsomhed i hengiven tjeneste. Han er helt bevidst om, at Kṛṣṇa er den evige Herre, så ingen kan forstyrre ham. Alle disse egenskaber gør ham i stand til fuldstændigt at fæstne sit sind og sin intelligens på den Højeste Herre. Et sådant niveau af hengiven tjeneste er givetvis meget sjældent, men en hengiven bliver situeret i denne tilstand ved at følge den hengivne tjenestes regulerende principper. Herren siger videre, at sådan en hengiven er Ham meget kær, for Herren er altid tilfreds med alle hans handlinger i fuld Kṛṣṇa-bevidsthed.

Coming again to the point of pure devotional service, the Lord is describing the transcendental qualifications of a pure devotee in these two verses. A pure devotee is never disturbed in any circumstances. Nor is he envious of anyone. Nor does a devotee become his enemy’s enemy; he thinks, “This person is acting as my enemy due to my own past misdeeds. So it is better to suffer than to protest.” In the Śrīmad-Bhāgavatam (10.14.8) it is stated: tat te ’nukampāṁ su-samīkṣamāṇo bhuñjāna evātma-kṛtaṁ vipākam. Whenever a devotee is in distress or has fallen into difficulty, he thinks that it is the Lord’s mercy upon him. He thinks, “Thanks to my past misdeeds I should suffer far, far greater than I am suffering now. So it is by the mercy of the Supreme Lord that I am not getting all the punishment I am due. I am just getting a little, by the mercy of the Supreme Personality of Godhead.” Therefore he is always calm, quiet and patient, despite many distressful conditions. A devotee is also always kind to everyone, even to his enemy. Nirmama means that a devotee does not attach much importance to the pains and trouble pertaining to the body because he knows perfectly well that he is not the material body. He does not identify with the body; therefore he is freed from the conception of false ego and is equipoised in happiness and distress. He is tolerant, and he is satisfied with whatever comes by the grace of the Supreme Lord. He does not endeavor much to achieve something with great difficulty; therefore he is always joyful. He is a completely perfect mystic because he is fixed in the instructions received from the spiritual master, and because his senses are controlled he is determined. He is not swayed by false arguments, because no one can lead him from the fixed determination of devotional service. He is fully conscious that Kṛṣṇa is the eternal Lord, so no one can disturb him. All these qualifications enable him to fix his mind and intelligence entirely on the Supreme Lord. Such a standard of devotional service is undoubtedly very rare, but a devotee becomes situated in that stage by following the regulative principles of devotional service. Furthermore, the Lord says that such a devotee is very dear to Him, for the Lord is always pleased with all his activities in full Kṛṣṇa consciousness.