Skip to main content

TEXT 1

TEXT 1

Tekst

Tekst

arjuna uvāca
evaṁ satata-yuktā ye
bhaktās tvāṁ paryupāsate
ye cāpy akṣaram avyaktaṁ
teṣāṁ ke yoga-vittamāḥ
arjuna uvāca
evaṁ satata-yuktā ye
bhaktās tvāṁ paryupāsate
ye cāpy akṣaram avyaktaṁ
teṣāṁ ke yoga-vittamāḥ

Synonyms

Synonyms

arjunaḥ uvāca — Arjuna sagde; evam — således; satata — altid; yuktāḥ — engageret; ye — de, som; bhaktāḥ — de hengivne; tvām — Dig; paryupāsate — behørigt tilbeder; ye — de, som; ca — også; api — igen; akṣaram — hinsides sanserne; avyaktam — det umanifesterede; teṣām — af dem; ke — hvem; yoga-vit-tamāḥ — de mest fuldendte i viden om yoga.

arjunaḥ uvāca — Arjuna ütles; evam — sel viisil; satata — alati; yuktāḥ — hõivatud; ye — need, kes; bhaktāḥ — pühendunud; tvām — Sind; paryupāsate — kummardavad vastavalt ettekirjutustele; ye — need, kes; ca — samuti; api — taas; akṣaram — väljaspool meeli; avyaktam — mitteavaldunud; teṣām — nende; ke — kes; yoga-vit-tamāḥ — jooga tundmises täiuslikuimad.

Translation

Translation

Arjuna spurgte: Hvem anses for at være de mest fuldkomne? Er det dem, der altid er behørigt engageret i Din hengivne tjeneste, eller dem, der tilbeder den upersonlige Brahman, det umanifesterede?

Arjuna küsis: Keda peetakse täiuslikumaks – kas neid, kes on alati vastavalt ettekirjutustele hõivatud Sinu pühendunud teenimisega, või neid, kes kummardavad impersonaalset Brahmanit, mitteavaldunut?

Purport

Purport

FORKLARING: Indtil nu har Kṛṣṇa forklaret det personlige, det upersonlige og det universelle og har beskrevet alle former for hengivne og yogīer. Normalt kan man inddele transcendentalisterne i to kategorier. Den ene er upersonalisten og den anden personalisten. Den personalistiske hengivne engagerer sig med al sin energi i den Højeste Herres tjeneste. Upersonalisten engagerer også sig selv, dog ikke direkte i Kṛṣṇas tjeneste, men i meditation på den upersonlige Brahman, det umanifesterede.

Kṛṣṇa on selgitanud Oma isiksuslikku, mitteisiksuslikku ja kõiksuse aspekti ning erinevaid pühendunute ja joogide kategooriaid. Laias plaanis võib transtsendentalistid jagada kahte gruppi: impersonalistid ja personalistid. Personalistidest pühendunud rakendavad kogu oma energia Kõigekõrgema Jumala teenimisse. Kaudselt rakendab end Kṛṣṇa teenimisse ka impersonalist, kuid tema meditatsioon on suunatud impersonaalsele Brahmanile, mitteavaldunule.

I dette kapitel finder vi, at blandt de forskellige processer, der leder til erkendelse af den Absolutte Sandhed, er bhakti-yoga, hengiven tjeneste, den mest avancerede. Hvis man nærer det mindste ønske om at omgås med Guddommens Højeste Personlighed, må man engagere sig i hengiven tjeneste.

Sellest peatükist saame me teada, et kõikidest erinevatest Absoluutse Tõe teadvustamise protsessidest on kõrgeimaks bhakti-jooga ehk pühendunud teenimine. Kui inimene soovib vähegi suhelda Jumala Kõrgeima Isiksusega, siis peab ta algust tegema pühendunud teenimisega.

De, der tilbeder den Højeste Herre direkte gennem hengiven tjeneste, kaldes personalister. De, der engagerer sig i meditation på den upersonlige Brahman, kaldes upersonalister. Arjuna spørger her om, hvilken position er bedst. Der er forskellige måder at erkende den Absolutte Sandhed på, men i dette kapitel viser Kṛṣṇa, at bhakti-yoga eller hengiven tjeneste til Ham er den bedste af alle veje. Det er den mest direkte og letteste måde at omgås med Guddommen på.

Neid, kes teenivad pühendunult otseselt Kõigekõrgemat Jumalat, nimetatakse personalistideks. Neid, kes mediteerivad impersonaalsele Brahmanile, nimetatakse impersonalistideks. Arjuna esitab siin küsimuse, kumb neist meetoditest on parem. Absoluutse Tõe teadvustamiseks on erinevaid teid, kuid selles peatükis näitab Kṛṣṇa, et bhakti-jooga ehk Tema pühendunud teenimine on neist kõigist kõrgeim. See on kõige otsesem ning lihtsaim viis Jumalaga suhtlemiseks.

I Bhagavad-gītās kapitel 2 forklarede den Højeste Herre, at et levende væsen ikke er sin materielle krop. Han er en åndelig gnist. Og den Absolutte Sandhed er den åndelige helhed. I kapitel 7 talte Han om det levende væsen som en uadskillelig del af den højeste helhed og anbefalede, at man overfører sin bevidsthed fuldstændigt til helheden. Derefter blev det atter nævnt i kapitel 8, at hvem som helst, der tænker på Kṛṣṇa i det øjeblik, han forlader sin krop, øjeblikkeligt bliver overført til den åndelige verden eller Kṛṣṇas bolig. Og i slutningen af kapitel 6 blev det klart fastslået af Herren, at af alle yogīer anses den, der altid tænker på Kṛṣṇa inden i sig selv, for at være mest perfekt. Så i praktisk taget alle kapitler har konklusionen været, at man skal være knyttet til Kṛṣṇas personlige form, da det udgør den højeste åndelige erkendelse.

„Bhagavad-gītā" teises peatükis selgitas Kõigekõrgem Jumal, et elusolend ei ole mitte materiaalne keha, vaid vaimne säde, ning et Absoluutne Tõde on vaimne tervik. Seitsmendas peatükis rääkis Ta, et elusolend on kõrgeima terviku lahutamatu osake ning soovitas kogu oma tähelepanu pöörata sellele tervikule. Kaheksandas peatükis öeldi jälle, et see, kes mõtleb kehast lahkudest Kṛṣṇast, tõuseb kohe vaimsesse taevasse, Kṛṣṇa elupaika. Ning kuuenda peatüki lõpus ütles Jumal selgelt, et kõikidest joogidest on täiuslikuim see, kes mõtleb alati Kṛṣṇast eneses. Seega jõutakse praktiliselt igas peatükis järelduseni, et inimene peab kiinduma Kṛṣṇa isiksuslikku kujusse, sest selles seisneb vaimse mõistmise kõrgeim täiuslikkus.

Ikke desto mindre er der dem, der slet ikke er knyttet til Kṛṣṇas personlige form. De er så indædt utilknyttede, at selv når de skriver kommentarer til Bhagavad-gītā, vil de helst lede andre væk fra Kṛṣṇa og overføre al hengivenhed til den upersonlige brahmajyoti. De foretrækker at meditere på den Absolutte Sandheds upersonlige form, der er umanifesteret og ligger uden for sansernes rækkevidde.

Sellegipoolest ei ole kõik inimesed kiindunud Kṛṣṇa isiksuslikku kujusse. See on neile sedavõrd vastumeelne, et isegi „Bhagavad-gītāt" kommenteerides tahavad nad juhtida inimeste tähelepanu Kṛṣṇast kõrvale ning suunata kogu pühendumuse impersonaalsele brahmajyotile. Nad eelistavad mediteerida Absoluutse Tõe impersonaalsele aspektile, mis on mitteavaldunud ning jääb väljapoole meeltetaju.

Således er der i praksis to kategorier af transcendentalister. Arjuna forsøger nu med sit spørgsmål at afklare, hvilken metode er lettest, og hvilken af kategorierne der er den mest fuldkomne. Han forsøger med andre ord at afklare sin egen situation, for han er knyttet til Kṛṣṇas personlige form. Han er ikke knyttet til den upersonlige Brahman. Han vil gerne vide, om hans egen position er sikker. Den upersonlige manifestation, uanset om det er her i denne materielle verden eller i den Højeste Herres åndelige verden, udgør et problem for meditation. I virkeligheden kan man ikke rigtig forestille sig den Absolutte Sandheds upersonlige aspekt. Så Arjuna vil gerne sige: “Hvad er nytten af et sådant tidsspilde?” I kapitel 11 oplevede Arjuna, at det er bedst at være knyttet til Kṛṣṇas personlige form, for han kunne så samtidig forstå alle andre former, uden at der var nogen forstyrrelse i hans kærlighed til Kṛṣṇa. Dette vigtige spørgsmål, som Arjuna stiller Kṛṣṇa, vil belyse forskellen på de upersonlige og personlige opfattelser af den Absolutte Sandhed.

Seega on sisuliselt kaks kategooriat transtsendentaliste. Nüüd esitab Arjuna küsimuse, kumb nendest kahest transtsendentaalsest protsessist on lihtsam ning kumma kategooria transtsendentaliste tuleb pidada täiuslikumaks. Teisisõnu öeldes selgitab ta omaenda positsiooni, sest Arjuna on kiindunud Kṛṣṇa isiksuslikku kujusse. Teda ei huvita impersonaalne Brahman. Arjuna tahab teada, kas tema positsioon on õige. Kõigekõrgema Jumala impersonaalsele avaldumisele on väga raske mediteerida, nii selles materiaalses kui ka vaimses maailmas. Absoluutse Tõe impersonaalset aspekti ei ole tegelikult võimalik täielikult kujutleda. Seepärast peab Arjuna seda lihtsalt aja raiskamiseks. Arjuna mõistis üheteistkümnendas peatükis, et parim on olla kiindunud Kṛṣṇa isiksuslikku kujusse, sest sel moel mõistab ta ka kõiki teisi Kṛṣṇa avaldumisi ega lase häirida oma armastust Tema vastu. Sellele olulisele küsimusele vastates selgitab Kṛṣṇa, milline on erinevus Absoluutse Tõe personaalse ja impersonaalse kontseptsiooni vahel.