Skip to main content

KAPITEL ELLEVE

Hoofdstuk 11

Den universelle form

DE KOSMISCHE GEDAANTE

TEXT 1:
Arjuna sagde: Ved at høre instruktionerne, Du så venligt har givet mig om disse højst fortrolige åndelige emner, er Min illusion nu fordrevet.
TEXT 1:
Arjuna zei: Door te luisteren naar het onderricht dat Je me zo welwillend gegeven hebt over deze meest vertrouwelijke spirituele onderwerpen, is mijn illusie nu verdreven.
TEXT 2:
O Du lotusøjede, jeg har hørt Dig udførligt forklare mig om alle levende væseners tilsynekomst og forsvinden og har forstået Din uudtømmelige pragt og Dine herligheder.
TEXT 2:
O lotus-ogige, ik heb uitvoerig van Je gehoord over het verschijnen en verdwijnen van alle levende wezens en ik ben me bewust geworden van Je onvergankelijke glorie.
TEXT 3:
O Du største af alle personligheder, O højeste form, skønt jeg kan se Dig her foran mig i Din virkelige skikkelse, sådan som Du har beskrevet Dig selv, vil jeg gerne se, hvordan Du er trængt ind i denne kosmiske manifestation. Jeg ønsker at se Dig i den form.
TEXT 3:
O grootste van alle persoonlijkheden, o allerhoogste gedaante, hoewel ik Je hier voor me zie zoals Je werkelijk bent, zoals Je Jezelf hebt beschreven, zou ik willen zien hoe Je deze kosmos bent binnengegaan. Die gedaante van Je wil ik zien.
TEXT 4:
O min Herre, hvis Du tror mig i stand til at beskue Din kosmiske form, vis mig da dette ubegrænsede universelle Selv, O behersker af al mystisk kraft.
TEXT 4:
Als Je denkt dat ik in staat ben om Je kosmische gedaante te aanschouwen, o Heer, o meester van alle mystieke kracht, toon me dan alsjeblieft dat oneindige, universele Zelf.
TEXT 5:
Guddommens Højeste Personlighed sagde: Min kære Arjuna, O Pṛthās søn, se nu Mine overdådigheder, som de fremstår i hundredvis og tusindvis af forskellige guddommelige og mangefarvede former.
TEXT 5:
De Allerhoogste Persoonlijkheid Gods zei: Mijn beste Arjuna, o zoon van Pṛthā, aanschouw nu Mijn volheden, honderdduizenden verschillende goddelijke en veelkleurige gedaanten.
TEXT 6:
O du bedste af Bhārataer, se her de forskellige manifestationer af Ādityaer, Vasuer og Rudraer, Aśvinī-kumāraer og alle de andre halvguder. Se de mange forunderlige ting, som ingen andre nogensinde har set eller hørt om før.
TEXT 6:
O beste onder de Bhārata’s, zie hier de verschillende gedaanten van Āditya’s, Vasu’s, Rudra’s, Aśvinī-kumāra’s en alle andere halfgoden. Aanschouw de vele wonderbaarlijke dingen die niemand ooit eerder gezien of gehoord heeft.
TEXT 7:
O Arjuna, betragt her alt, som du ønsker at se, på én gang i denne Min krop! Denne universelle form kan vise dig alt, som du nu ønsker at se, og alt, som du måtte ønske at se i fremtiden. Alt, bevægeligt såvel som ubevægeligt, findes her til fulde på ét sted.
TEXT 7:
O Arjuna, aanschouw in īīn oogopslag alles wat je wilt zien in dit lichaam van Mij! Deze kosmische gedaante kan je alles laten zien wat je nu en in de toekomst ook maar verlangt te zien. Alles — zowel het bewegende als het niet-bewegende — is hier volledig aanwezig, op īīn plaats.
TEXT 8:
Men Du kan ikke se Mig med dine nuværende øjne. Derfor giver Jeg dig guddommelige øjne. Se blot Min mystiske overdådighed!
TEXT 8:
Maar met de ogen die je nu hebt, kun je Me niet zien. Daarom geef Ik je goddelijke ogen. Aanschouw Mijn mystieke volheid!
TEXT 9:
Sañjaya sagde: O Konge, efter at have talt således viste den Højeste Herre over al mystisk kraft, Guddommens Personlighed, Arjuna Sin universelle form.
TEXT 9:
Sañjaya zei: O koning, nadat Hij deze woorden gesproken had, toonde de Allerhoogste Heer van alle mystieke kracht, de Persoonlijkheid Gods, Zijn kosmische gedaante aan Arjuna.
TEXTS 10-11:
I denne universelle form så Arjuna et endeløst antal munde, øjne og ubegrænsede forunderlige visioner. Herrens form var smykket med mange himmelske ornamenter og bar mange guddommelige løftede våben. Han bar himmelske blomsterkranse og klæder, og Hans krop var indsmurt i mange guddommelige parfumer. Alt var forunderligt, strålende, uendeligt og udbredt i alle retninger.
TEXTS 10-11:
Arjuna zag in die kosmische gedaante ontelbare monden, ontelbare ogen en ontelbare verbazingwekkende verschijningen. De gedaante droeg vele hemelse sieraden en vele opgeheven goddelijke wapens. Hij droeg hemelse bloemenslingers en gewaden en Zijn lichaam was met vele goddelijke balsems gezalfd. Alles was wonderbaarlijk, schitterend, onbegrensd en breidde zich overal voortdurend uit.
TEXT 12:
Hvis hundredvis og tusindvis af sole steg op på himlen på samme tid, kunne deres udstråling måske nærme sig stråleglansen fra den Højeste Person i Hans universelle form.
TEXT 12:
Wanneer vele duizenden zonnen tegelijkertijd aan de hemel zouden verschijnen, zou hun straling misschien te vergelijken zijn met de stralengloed van de Allerhoogste Persoon in die kosmische gedaante.
TEXT 13:
Skønt opdelt i mange, mange tusinder af former kunne Arjuna nu se de uendelige ekspansioner af universet samlet på ét sted i Herrens universelle form.
TEXT 13:
Op dat moment kon Arjuna in de kosmische gedaante van de Heer de oneindige expansies van het universum op īīn plaats bij elkaar zien, ook al waren deze in vele, vele duizenden verdeeld.
TEXT 14:
Med alle kropshår rejst bukkede en forvirret og overrasket Arjuna da sit hoved for at frembære sin respekt og begyndte med foldede hænder at bede til den Højeste Herre.
TEXT 14:
Daarop boog Arjuna, overweldigd door verwondering en verbazing en met zijn haar recht overeind, het hoofd om zijn eerbetuigingen te brengen en hij begon met gevouwen handen te bidden tot de Allerhoogste Heer.
TEXT 15:
Arjuna sagde: Min kære Herre Kṛṣṇa, jeg ser alle halvguderne og mangfoldige andre levende væsener forsamlet i Din krop. Jeg ser Brahmā sidde på lotusblomsten såvel som Herren Śiva og alle vismændene og de guddommelige slanger.
TEXT 15:
Arjuna zei: Mijn dierbare Heer Kṛṣṇa, in Je lichaam zie ik alle halfgoden en verschillende andere soorten levende wezens bij elkaar. Ik zie Brahmā, die op de lotusbloem zit, en ook Heer Śiva, alle wijzen en goddelijke slangen.
TEXT 16:
O Universets Herre, O universelle form, i Din krop kan jeg se mange, mange arme, maver, munde og øjne, der udbreder sig uden grænser i alle retninger. Jeg ser i Dig ingen ende, midte eller begyndelse.
TEXT 16:
O Heer van het universum, o kosmische gedaante, in Je lichaam zie ik overal, zonder einde, ontelbare armen, buiken, monden en ogen verspreid. Ik zie in Jou geen einde, geen midden en geen begin.
TEXT 17:
Det er svært at se Din skikkelse på grund af dens blændende stråleglans, der som en flammende ild eller Solens umådelige stråler spreder sig i alle retninger. Og dog kan jeg se denne glødende form overalt, prydet som den er med forskellige kroner, stridskøller og diskosser.
TEXT 17:
Je gedaante is moeilijk te zien door de verblindende gloed die ze als een laaiend vuur of als de onmetelijke zonneschijn aan alle kanten uitstraalt. En toch kan ik deze stralende gedaante overal zien, gesierd met verschillende kronen, knotsen en discussen.
TEXT 18:
Du er det højeste og oprindelige mål. Du er det endelige hvilested for hele dette univers. Du er uudtømmelig, og Du er den ældste. Du er den evige religions opretholder, Guddommens Personlighed. Dette er min konklusion.
TEXT 18:
Jij bent het hoogste en voornaamste doel. Je bent de uiteindelijke rustplaats van dit hele universum. Je bent onuitputtelijk, de oudste, de instandhouder van de eeuwige religie en de Persoonlijkheid Gods. Dit is mijn mening.
TEXT 19:
Du har ingen oprindelse, og du er uden midte eller ende. Din pragt er ubegrænset. Du har talløse arme, og Solen og Månen er Dine øjne. Jeg ser Dig med en flammende ild komme ud af Din mund, imens Du svider hele universet med Din stråleglans.
TEXT 19:
Je hebt begin, midden noch einde. Je glorie is onbegrensd. Je hebt talloze armen en de zon en maan zijn Je ogen. Ik zie laaiend vuur uit Je mond komen en met Je eigen uitstraling verzeng Je dit hele universum.
TEXT 20:
Selv om Du er én, breder Du Dig ud over hele himlen og alle planeterne og alt rum imellem dem. O Du mægtige, ved synet af denne forunderlige og skrækkelige form forstyrres alle planetsystemerne.
TEXT 20:
Hoewel Je īīn bent, doordring Je de hemel, de planeten en alle ruimte ertussen. O verhevene, het zien van deze wonderbaarlijke en angstaan-jagende gedaante vervult alle planetenstelsels met angst.
TEXT 21:
Alle skarerne af halvguder overgiver sig til Dig og træder ind i Dig. Nogle af dem beder skrækslagent til Dig med foldede hænder. Skarer af store vismænd og fuldendte væsener udbryder “Al fred!” og lovpriser Dig med sang fra de vediske hymner.
TEXT 21:
Alle halfgoden geven zich aan Je over en gaan in Je binnen. Sommigen onder hen, die zeer bevreesd zijn, bidden tot Je met gevouwen handen. Veel grote wijzen en volmaakte wezens roepen: ‘Vrede!’ en bidden tot Je door de Vedische hymnen te zingen.
TEXT 22:
Alle de forskelligartede manifestationer af Herren Śiva, Ādityaerne, Vasuerne, Sādhyaerne, Viśvedevaerne, de to Aśvīer, Marutaerne, forfædrene, Gandharvaerne, Yakṣaerne, Asuraerne og de fuldendte halvguder betragter Dig i forundring.
TEXT 22:
Alle verschillende verschijningen van Heer Śiva, de Āditya’s, de Vasu’s, de Sādhya’s, de Viśvedeva’s, de twee Aśvī’s, de Maruts, de voorouders, de Gandharva’s, de Yakṣa’s, de Asura’s en de volmaakte halfgoden aanschouwen Je in verbijstering.
TEXT 23:
O Du stærkarmede, alle planeterne med deres halvguder er forstyrrede ved synet af Din mægtige form med dens mange ansigter, øjne, arme, lår, ben og maver og Dine mange skrækindjagende tænder. Og ligesom de er forstyrrede, er jeg det også.
TEXT 23:
O sterkgearmde, alle planeten met hun halfgoden sidderen bij het zien van Je grote gedaante met haar vele gezichten, ogen, armen, dijen, benen, buiken en met Je vele schrikwekkende tanden. En ze zijn vol angst, net als ik.
TEXT 24:
O altgennemtrængende Viṣṇu, ved synet af Dine mange strålende farver, der fylder himlen, Dine gabende munde og Dine store glødende øjne bliver mit sind forstyrret af frygt. Jeg kan ikke længere bevare min ro eller sindsligevægt.
TEXT 24:
O alomtegenwoordige Viṣṇu, nu ik Je met Je vele stralende kleuren tot aan de hemel zie reiken en ik Je opengesperde monden en Je grote gloeiende ogen zie, word ik door angst overmand. Ik ben niet meer in staat om kalm te blijven en kan mijn gemoedsrust niet langer bewaren.
TEXT 25:
O Herrers Herre, O alle verdeners tilflugt, vær nådig mod mig. Når jeg ser Dine flammende, dødlignende ansigter og Dine skrækindjagende tænder, mister jeg min ligevægt. Uanset hvorhen jeg vender mig, er jeg forvirret.
TEXT 25:
O Heer der goden, o toevlucht van alle werelden, wees me alsjeblieft genadig. Nu ik Je fel brandende gezichten des doods en Je afschuwelijke tanden zie, raak ik van streek. In welke richting ik ook kijk, overal raak ik verward.
TEXTS 26-27:
Alle Dhṛtarāṣṭras sønner sammen med deres allierede konger såvel som Bhīṣma, Droṇa og Karṇa tillige med vores førende soldater styrter ind i Dine frygtelige munde. Nogle af dem ser jeg blive fanget og få hovedet knust mellem Dine tænder.
TEXTS 26-27:
Alle zonen van Dhṛtarāṣṭra, samen met de koningen met wie ze bondgenootschappen hebben gesloten, en Bhīṣma, Droṇa en Karṇa — evenals onze voornaamste strijders — stormen Je angstaanjagende monden binnen. Sommigen van hen zie ik met verbrijzelde hoofden vastzitten tussen Je tanden.
TEXT 28:
Ligesom flodernes mange vande løber ud i havet, falder alle disse store krigere brændende ind i Dine munde.
TEXT 28:
Zoals de vele golven van rivieren de oceaan binnenstromen, zo gaan al deze grote strijders Je fel brandende monden binnen.
TEXT 29:
Jeg ser alle mennesker styrte med fuld fart ind i Dine munde ligesom møl, der farer mod deres udslettelse i et flammende bål.
TEXT 29:
Ik zie alle mensen in volle vaart Je monden binnenstormen zoals motten zich ijlings in het verderf storten in een laaiend vuur.
TEXT 30:
O Viṣṇu, Jeg ser Dig fortære folk til alle sider med Dine flammende munde. Du dækker hele universet med Din stråleglans og viser Dig med frygtelige, svidende stråler.
TEXT 30:
O Viṣṇu, ik zie Je alle mensen rondom Je verzwelgen met Je vlammende monden. Door Je uitstraling, die zich uitstrekt over het hele universum, ben Je overal zichtbaar met verschrikkelijke en verzengende stralen.
TEXT 31:
O Herrers Herre med den voldsomme form, fortæl mig venligst, hvem Du er. Jeg fremfører mine hyldester til Dig. Vis mig barmhjertighed. Du er den oprindelige Herre. Jeg vil gerne kende Dig, for jeg ved ikke, hvad Din mission er.
TEXT 31:
O Heer der goden, zo woest van gedaante, vertel me alsjeblieft wie Je bent. Ik breng Je mijn eerbetuigingen; wees me alsjeblieft genadig. Jij bent de oorspronkelijke Heer. Ik wil meer over Je weten, want ik weet niet wat Je missie is.
TEXT 32:
Guddommens Højeste Personlighed sagde: Jeg er tiden, alle verdeners store udsletter, og Jeg er kommet for at tilintetgøre alle mennesker. Med undtagelse af jer [Pāṇḍavaerne] vil alle soldaterne her på begge sider blive dræbt.
TEXT 32:
De Allerhoogste Persoonlijkheid Gods zei: Ik ben de tijd, de grote vernietiger van alle werelden en Ik ben hier gekomen om alle mensen te vernietigen. Met uitzondering van jullie [de Pāṇḍava’s], zullen alle strijders hier aan beide zijden worden gedood.
TEXT 33:
Rejs dig derfor. Gør dig klar til kamp og vind hæder. Efter at have overvundet dine fjender vil du nyde et blomstrende kongerige. De er allerede slået ihjel ved Mit arrangement, og du kan blot være et instrument i kampen, O Savyasācī.
TEXT 33:
Sta daarom op. Bereid je voor op de strijd en verwerf jezelf roem. Versla je vijanden en geniet van een voorspoedig koninkrijk. Door Mijn regeling zijn ze al gedood en jij, o Savyasācī, kunt enkel een instrument zijn in de strijd.
TEXT 34:
Droṇa, Bhīṣma, Jayadratha, Karṇa og de andre store krigere er allerede blevet udslettet af Mig. Slå dem derfor ihjel og vær ikke bange. Bare kæmp, og du vil besejre dine fjender i slaget.
TEXT 34:
Droṇa, Bhīṣma, Jayadratha, Karṇa en de andere grote strijders zijn al door Mij vernietigd. Dood ze daarom en wees niet bevreesd. Vecht en je zult je vijanden verslaan in de strijd.
TEXT 35:
Sañjaya sagde til Dhṛtarāṣṭra: O Konge, efter at han havde hørt dette fra Guddommens Højeste Personlighed, fremførte en skælvende Arjuna gang på gang med foldede hænder sine hyldester. Med dirrende stemme talte han frygtsomt til Herren som følger.
TEXT 35:
Sañjaya zei tot Dhṛtarāṣṭra: O koning, nadat hij deze woorden van de Allerhoogste Persoonlijkheid Gods had gehoord, bracht de bevende Arjuna met gevouwen handen keer op keer zijn eerbetuigingen en sprak stamelend en vol angst de volgende woorden tot Heer Kṛṣṇa.
TEXT 36:
Arjuna sagde: O sansernes Herre, ved lyden af Dit navn fyldes verden af glæde, og således bliver alle knyttet til Dig. Selv om de perfekte væsener tilbyder Dig deres respektfulde hyldester, er dæmonerne bange og flygter hid og did. Dette er alt sammen, som det skal være.
TEXT 36:
Arjuna zei: O meester van de zintuigen, de wereld verheugt zich in het horen van Je naam en daardoor raakt iedereen aan Je gehecht. De volmaakte wezens brengen Je hun respectvolle eerbetuigingen, maar de demonen zijn bang en vluchten alle kanten uit. En dit alles is zoals het moet zijn.
TEXT 37:
O Du mægtige, mægtigere end selv Brahmā, Du er den oprindelige skaber. Hvorfor skulle de perfekte væsener da ikke fremføre deres respektfulde hyldester til Dig? O Du ubegrænsede, gudernes Gud, universets tilflugtssted! Du er det uovervindelige ophav og alle årsagers årsag, der er transcendental til den materielle manifestation.
TEXT 37:
O verhevene, groter zelfs dan Brahmā, Jij bent de oorspronkelijke Schepper. Waarom zouden ze Je dan niet hun respectvolle eerbetuigingen brengen? O onbegrensde, God der goden, toevlucht van het universum! Je bent de onoverwinnelijke oorsprong, de oorzaak van alle oorzaken en Je bent ontstegen aan de materiële wereld.
TEXT 38:
Du er Guddommens Oprindelige Personlighed, den ældste og det endelige hvilested for denne manifesterede kosmiske verden. Du er den, der ved alt, og Du er alt, der kan vides. Du er det yderste tilflugtssted, der er hævet over de materielle kvaliteter. O ubegrænsede form! Hele denne kosmiske manifestation gennemtrænges af Dig!
TEXT 38:
Je bent de oorspronkelijke Persoonlijkheid Gods, de oudste, de uiteindelijke rustplaats van deze gemanifesteerde kosmos. Je bent degene die alles kent en Je bent al wat kenbaar is. Je bent de hoogste toevlucht en Je bent ontstegen aan de materiële hoedanigheden. O oneindige gedaante! Deze hele kosmos is doordrongen van Jou!
TEXT 39:
Du er luft, og Du er den højeste hersker! Du er ild, Du er vand, og Du er Månen! Du er Brahmā, den første levende skabning, og Du er oldefaderen. Jeg tilbyder Dig derfor mine respektfulde hyldester tusinde gange og igen og atter en gang!
TEXT 39:
Je bent lucht en Je bent de allerhoogste bestuurder! Je bent vuur, Je bent water en Je bent de maan! Je bent Brahmā, het eerste levend wezen, en Je bent de overgrootvader. Ik breng Je daarom duizendmaal mijn respectvolle eerbetuigingen, steeds weer opnieuw!
TEXT 40:
Jeg bøjer mig foran Dig og bagved Dig og fra alle sider! O ubændige kraft, Du er Herre over ubegrænset magt! Du er altgennemtrængende, og som sådan er Du alting!
TEXT 40:
Ik breng mijn eerbetuigingen vóór Je, achter Je en van alle kanten! O grenzeloos vermogen, Je bent de meester van onbegrensde kracht! Je bent alomtegenwoordig en daarom ben Je alles!
TEXTS 41-42:
Uden at kende Dine herligheder har jeg i den tro, at Du var min ven, overilet tiltalt Dig som “O Kṛṣṇa”, “O Yādava” og “O min ven”. Tilgiv mig venligst for det, jeg har gjort af galskab eller kærlighed. Ved at spøge med Dig, når vi slappede af og lå på samme seng eller sammen indtog vore måltider alene eller i venners lag, har jeg krænket Dig mange gange. O Du ufejlbarlige, vær god at undskylde mig for alle disse forseelser.
TEXTS 41-42:
Omdat ik Je als mijn vriend beschouwde, heb ik Je in mijn onbezonnenheid aangesproken met ‘O Kṛṣṇa’, ‘O Yādava’, ‘O mijn vriend’, zonder me van Je grootheid bewust te zijn. Vergeef alsjeblieft al wat ik uit dwaasheid of uit liefde gedaan mag hebben. Ik heb Je vaak zonder eerbied behandeld, terwijl we ons al grappen makend ontspanden, terwijl we op hetzelfde bed lagen of samen ergens zaten of aten, soms alleen en soms in het bijzijn van vele vrienden. O onfeilbare, vergeef me alsjeblieft al die beledigingen.
TEXT 43:
Du er fader til hele den kosmiske manifestation, til det bevægelige såvel som det ubevægelige. Du er dens tilbedelsesværdige leder, den højeste åndelige mester. Ingen er større end Dig, og ingen kan være ét med Dig. O Herre over umådelig kraft, hvordan kan der da findes nogen i de tre verdener, der er mægtigere end Dig?
TEXT 43:
Je bent de vader van deze hele kosmische manifestatie, van alles wat beweegt en niet beweegt. Je bent er de eerbiedwaardige meester van en de allerhoogste spiritueel leraar. Niemand is groter dan Jij en evenmin kan iemand īīn met Je zijn. O Heer van onmetelijke macht, hoe zou er in de drie werelden dan iemand groter kunnen zijn dan Jij?
TEXT 44:
Du er den Højeste Herre, der er tilbedelsesværdig for alle levende væsener. Jeg kaster mig derfor i støvet for at tilbyde Dig mine hyldester og beder om Din nåde. Ligesom en far tolererer sin søns næsvished, en ven sin vens uforskammethed og en mand sin hustrus fortrolighed, beder jeg Dig venligst tolerere al den uret, jeg måtte have begået mod Dig.
TEXT 44:
Jij bent de Allerhoogste Heer die het waard is door ieder levend wezen vereerd te worden. Daarom val ik neer om Je mijn respectvolle eerbetuigingen te brengen en Je om genade te smeken. Zoals een vader de brutaliteit van zijn zoon tolereert, zoals een vriend zich niet aan de vrijmoedigheid van een vriend stoort of zoals een echtgenoot de vertrouwelijkheid van zijn vrouw toelaat, vergeef zo ook alsjeblieft al die keren dat ik Je zonder eerbied heb behandeld.
TEXT 45:
Efter at have set denne universelle form, som jeg aldrig før har set, glædes jeg, men samtidig er mit sind forstyrret af frygt. Skænk mig derfor venligst Din nåde og vis mig atter Din form som Guddommens Personlighed, O alle herrers Herre, O universets bolig.
TEXT 45:
Nu ik deze kosmische gedaante, die ik nooit eerder aanschouwde, gezien heb, ben ik verheugd, maar tegelijkertijd is mijn geest vervuld van angst. Wees me daarom alsjeblieft genadig en toon me opnieuw Je gedaante als de Persoonlijkheid Gods, o Heer der heren, o toevlucht van het universum.
TEXT 46:
O universelle form, O Herre med de tusinde arme, jeg vil gerne se Dig i Din firarmede form med hjelm på hovedet og med stridskølle, diskos, konkylie og lotusblomst i hænderne. Jeg længes efter at se Dig i den form.
TEXT 46:
O kosmische gedaante, o duizendarmige Heer, ik wil Je graag in Je vierarmige gedaante zien, met een gekroond hoofd en met knots, discus, hoornschelp en lotusbloem in Je handen. Ik verlang ernaar Je in die gedaante te zien.
TEXT 47:
Guddommens Højeste Personlighed sagde: Min kære Arjuna, med glæde har Jeg gennem Min indre kraft vist dig denne suveræne universelle form i den materielle verden. Ingen før dig har nogensinde set denne oprindelige form, ubegrænset og fuld af blændende stråleglans som den er.
TEXT 47:
De Allerhoogste Persoonlijkheid Gods zei: Mijn dierbare Arjuna, met genoegen heb Ik je door Mijn interne vermogen deze allerhoogste kosmische gedaante in de materiële wereld laten zien. Vóór jou heeft niemand deze oorspronkelijke gedaante, die onbegrensd is en verblindend fel schijnt, ooit gezien.
TEXT 48:
O du bedste blandt Kuru-krigere, ingen før dig har nogensinde set denne Min universelle form, for hverken ved at studere Vedaerne, udføre offerhandlinger og give i velgørenhed eller gennem fromme handlinger og streng askese kan Jeg ses i denne form i den materielle verden.
TEXT 48:
O beste van de Kuru-strijders, vóór jou heeft niemand ooit deze kosmische gedaante van Mij gezien, want in de materiële wereld kan Ik niet in deze gedaante worden waargenomen door de Veda’s te bestuderen, door offers te brengen, door vrijgevigheid, door vrome activiteiten of door zware ascese te beoefenen.
TEXT 49:
Ved synet af denne Min grufulde form er du blevet forstyrret og forvirret. Lad det nu være overstået. Min hengivne, vær igen fri for al forstyrrelse. Med fred i sindet kan du nu se den form, du ønsker.
TEXT 49:
Je bent angstig geworden en verward geraakt door deze verschrikkelijke verschijning van Mij te zien. Laat dat nu voorbij zijn. Mijn toegewijde, wees weer vrij van alle angst. Je kunt nu met een rustige geest de gedaante aanschouwen die je verlangt te zien.
TEXT 50:
Sañjaya sagde til Dhṛtarāṣṭra: Efter at have talt således til Arjuna fremviste Guddommens Højeste Personlighed, Kṛṣṇa, Sin virkelige firarmede form, og til sidst viste Han Sin toarmede form og indgød igen mod i den frygtsomme Arjuna.
TEXT 50:
Sañjaya zei tot Dhṛtarāṣṭra: Nadat de Allerhoogste Persoonlijkheid Gods, Kṛṣṇa, zo tot Arjuna gesproken had, toonde Hij Zijn werkelijke, vierarmige gedaante en ten slotte Zijn gedaante met twee armen, waarmee Hij de angstige Arjuna bemoedigde.
TEXT 51:
Da Arjuna så Kṛṣṇa i Dennes oprindelige skikkelse, udbrød han: O Janārdana, ved synet af Din utroligt smukke menneskelignende form får jeg atter ro i sindet og bliver mig selv på ny.
TEXT 51:
Toen Arjuna Kṛṣṇa in Zijn oorspronkelijke gedaante zag, zei hij: O Janār-dana, nu ik deze menselijke gedaante zie, die zo bijzonder aantrekkelijk is, is mijn geest rustig en kom ik weer tot mezelf.
TEXT 52:
Guddommens Højeste Personlighed sagde: Min kære Arjuna, denne Min form, som du nu ser, er meget vanskelig at beskue. Selv halvguderne søger bestandigt efter muligheden for at se denne højtelskede form.
TEXT 52:
De Allerhoogste Persoonlijkheid Gods zei: Mijn beste Arjuna, deze gedaante van Mij, die je nu ziet, is zeer moeilijk te aanschouwen. Zelfs de halfgoden zoeken altijd naar een gelegenheid om deze gedaante, die zo geliefd is, te zien.
TEXT 53:
Den form, du ser med dine transcendentale øjne, kan ikke forstås gennem studier af Vedaerne alene eller ved at gennemgå streng askese, gennem velgørenhed eller gennem tilbedelse. Det er ikke gennem disse metoder, man kan se Mig, som Jeg er.
TEXT 53:
De gedaante die je nu met je transcendentale ogen ziet, kan niet worden begrepen door de Veda’s te bestuderen, door zware ascese te beoefenen, door vrijgevig te zijn of door offers te brengen. Het is niet door deze methoden dat men Mij kan zien zoals Ik ben.
TEXT 54:
Min kære Arjuna, kun gennem ren hengiven tjeneste kan man forstå Mig, som Jeg er, og således se Mig direkte, som Jeg står her foran dig. Kun på denne måde kan du trænge ind i mysteriet omkring forståelsen af Mig.
TEXT 54:
Mijn dierbare Arjuna, alleen door onverdeelde devotionele dienst kan Ik worden gekend zoals Ik ben, zoals Ik hier voor je sta, en kan Ik rechtstreeks worden gezien. Alleen op deze manier kun je doordringen in de mysteries van het begrijpen van Mij.
TEXT 55:
Min kære Arjuna, den, der engagerer sig i Min rene hengivne tjeneste uden at være forurenet af frugtstræbende handlinger og intellektuel spekulation, som arbejder for Mig og gør Mig til sit livs endelige mål, og som er venlig mod alle levende væsener, kommer helt sikkert til Mig.
TEXT 55:
Beste Arjuna, degene die Mij zuivere devotionele dienst bewijst, die vrij is van de onzuiverheden van resultaatgerichte activiteiten en speculatieve kennis, die voor Mij werkt, die Mij het hoogste doel van zijn leven maakt en die vriendelijk is voor alle levende wezens, die zal zeker tot Mij komen.