Skip to main content

TEXT 52

TEXT 52

Tekst

Texto

śrī-bhagavān uvāca
su-durdarśam idaṁ rūpaṁ
dṛṣṭavān asi yan mama
devā apy asya rūpasya
nityaṁ darśana-kāṅkṣiṇaḥ
śrī-bhagavān uvāca
su-durdarśam idaṁ rūpaṁ
dṛṣṭavān asi yan mama
devā apy asya rūpasya
nityaṁ darśana-kāṅkṣiṇaḥ

Synonyms

Palabra por palabra

śrī-bhagavān uvāca — Guddommens Højeste Personlighed sagde; su- durdarśam — meget vanskelig at se; idam — denne; rūpam — form; dṛṣṭavān asi — som du har set; yat — som; mama — Min; devāḥ — halvguderne; api — også; asya — denne; rūpasya — form; nityam — bestandigt; darśana-kāṅkṣiṇaḥ — higer efter at se.

śrī-bhagavān uvāca — la Suprema Personalidad de Dios dijo; su-durdaśam — muy difícil de ver; idam — esta; rūpam — forma; dṛṣṭvān asi — tal como has visto; yat — la cual, mama–Mía; devāḥ — los semidioses: api–también; asya — esta; rūpasya — forma; nityam — eternamente; darśana-kaṇkṣiṇaḥ — anhelan ver.

Translation

Traducción

Guddommens Højeste Personlighed sagde: Min kære Arjuna, denne Min form, som du nu ser, er meget vanskelig at beskue. Selv halvguderne søger bestandigt efter muligheden for at se denne højtelskede form.

La Suprema Personalidad de Dios dijo: Mi querido Arjuna, esta forma Mía que estás viendo ahora es muy difícil de ver. Hasta los semidioses están buscando siempre la oportunidad de ver esta forma, la cual es muy querida.

Purport

Significado

FORKLARING: I dette kapitels vers 48 afsluttede Herren Kṛṣṇa åbenbaringen af Sin universelle form og fortalte Arjuna, at det ikke er muligt at se denne form ved hjælp af nok så mange fromme handlinger, ofringer osv. Nu bliver ordet su-durdarśam brugt, hvilket angiver, at Kṛṣṇas toarmede form er endnu mere fortrolig. Det kan muligvis lade sig gøre at få Kṛṣṇas universelle form at se ved at tilføje lidt hengiven tjeneste til forskellige ting som askese, vediske studier og filosofisk spekulation. Det er måske muligt, men uden et anstrøg af bhakti kan man ikke få den at se, hvilket allerede er blevet forklaret. Men ud over den universelle form er Kṛṣṇas toarmede form endnu sværere at få at se for selv halvguder som Brahmā og Herren Śiva. De vil gerne se Ham, og vi ved fra Śrīmad- Bhāgavatam, at da Han efter sigende skulle befinde Sig i Sin moder Devakīs skød, kom alle himlens halvguder for at se vidunderet Kṛṣṇa, og de fremførte smukke bønner til Herren, selv om Han ikke var synlig for dem på det tidspunkt. De glædede sig til at få Ham at se. En tåbelig person kan håne Ham i den tro, at Han er et almindeligt menneske, eller måske vise sin respekt, ikke til Ham, men til det upersonlige “noget” inden i Ham, men dette er alt sammen forvrøvlede ideer. Selv halvguder som Brahmā og Śiva ønsker at se Kṛṣṇa i Hans toarmede form.

En el verso cuarenta y ocho de este capítulo, el Señor Kṛṣṇa terminó de revelar Su forma universal, y le informó a Arjuna que esa forma no era posible verla ni con muchísimas actividades, sacrificios, etc. Ahora se emplea aquí la palabra su-durdarśam, indicando que la forma de Kṛṣṇa de dos manos es aún más confidencial. Puede que uno logre ver la forma de Kṛṣṇa con añadirle un pequeño vestigio de servicio devocional a diversas actividades, tales como las penitencias, el estudio de los Vedas y la especulación filosófica. Es posible que así sea. Pero sin un vestigio de bhakti no se puede ver; eso ya se ha explicado. Aun así más allá de esa forma universal, la forma de Kṛṣṇa con dos manos es aún más difícil de ver, incluso para semidioses tales como Brahmā y el Señor Śiva. Ellos desean ver a Kṛṣṇa, y en el Śrīmad-Bhāgavatam se dan pruebas de que cuando se suponía que el maravilloso Kṛṣṇa se hallaba en el vientre de Su madre, Devakī, todos los semidioses del cielo fueron a verlo y le ofrecieron al Señor hermosas oraciones, si bien en ese momento Él no estaba visible a los ojos de ellos.  Ellos esperaron para verlo. Puede que una persona necia se burle de Él, considerándolo una persona ordinaria, y que en vez de ofrecerle respetos  a Él se los ofrezca al «algo» impersonal que está dentro de Él, pero todas esas posturas son insensatas. Semidioses tales como Brahmā y Śiva desean de hecho ver a Kṛṣṇa en Su forma de dos brazos.

Dette bliver videre bekræftet i Bhagavad-gītā (9.11). Avajānanti māṁ mūḍhā, mānuṣīṁ tanum āśritam: Han er ikke synlig for tåbelige personer, der håner Ham. Som det bekræftes i Brahma-saṁhitā og af Kṛṣṇa Selv i Bhagavad-gītā, er Kṛṣṇas krop fuldkommen åndelig og fuld af lyksalighed og evighed. Hans krop er på intet tidspunkt som en materiel krop. Men for dem, der reducerer Kṛṣṇa, Bhagavad-gītā eller lignende vediske skrifter til et rent akademisk studie, er Kṛṣṇa et problem. Den, der anvender en materiel metode, anser Kṛṣṇa for at være en stor historisk personlighed og meget klog filosof, men Han var dog et almindeligt menneske, og selv om Han var yderst kraftfuld, var Han nødt til at acceptere en materiel krop. I sidste ende tror de, at den Absolutte Sandhed er upersonlig. De tror derfor, at fra Sit upersonlige aspekt antog Han et personligt aspekt, der var bundet til den materielle natur. Dette er en materialistisk ide om den Højeste Herre. En anden forestilling er spekulativ. De, der søger viden, spekulerer også over Kṛṣṇa og anser Ham for mindre vigtig end den Højestes universelle form. Således tror nogle, at Kṛṣṇas universelle form, der blev manifesteret for Arjuna, er vigtigere end Hans personlige form. Ifølge dem er den Højestes personlige form en slags indbildning. De tror, at den Absolutte Sandhed yderst set ikke er en person. Men den transcendentale proces bliver beskrevet i Bhagavad-gītā i kapitel 4: Man skal høre om Kṛṣṇa fra autoriteter. Det er den egentlige vediske proces, og de, der rent faktisk følger den vediske tradition, hører om Kṛṣṇa fra autoriteterne, og ved at høre om Kṛṣṇa igen og igen kommer man til at holde af Ham. Som vi har forklaret adskillige gange, dækkes Kṛṣṇa af Sin yogamāyā-energi. Han kan hverken ses af eller åbenbares for hvem som helst. Kun den, for hvem Han afslører Sig selv, kan se Ham. Dette bliver bekræftet i de vediske skrifter: Den, der er en overgivet sjæl, kan faktisk forstå den Absolutte Sandhed. Gennem uafbrudt Kṛṣṇa-bevidsthed og hengiven tjeneste til Kṛṣṇa bliver transcendentalistens åndelige øjne åbnet, og han kan se Kṛṣṇa gennem åbenbaring. Selv for halvguderne er en sådan åbenbaring ikke mulig. Derfor er det svært selv for halvguderne at forstå Kṛṣṇa, og de avancerede halvguder håber altid at få Kṛṣṇa at se i Hans toarmede form. Konklusionen er, at selv om det er meget, meget vanskeligt og ikke forundt alle og enhver at få Kṛṣṇas universelle form at se, er det endnu sværere at forstå Hans personlige form som Śyāmasundara.

En el Bhagavad-gītā (9.11) también se confirma eso: avajānanti māṁ mūḍhā mānuṣīṁ tanum āśritam, Él no es visible a los ojos de las personas necias que se burlan de Él. El cuerpo de Kṛṣṇa, tal como lo confirma la Brahma-saṁhitā y Él mismo en el Bhagavad-gītā, es completamente espiritual y está colmado de bienaventuranza y eternidad. Su cuerpo nunca es como el cuerpo material. Pero para quienes hacen un estudio de Kṛṣṇa por medio de la lectura del Bhagavad-gītā o Escrituras védicas similares, Kṛṣṇa es un problema. Alguien que emplea un proceso material considera que Kṛṣṇa es una gran personalidad histórica y un filósofo muy docto, pero que Él es un hombre ordinario, y a pesar de que era muy poderoso, tuvo que aceptar un cuerpo material. En fin de cuentas, ellos piensan que la Verdad Absoluta es impersonal; por consiguiente, ellos creen que de Su aspecto impersonal adoptó un aspecto personal apegado a la naturaleza material. Este es un juicio materialista acerca del Señor Supremo. Otro juicio es producto de la especulación. Aquellos que están en busca de conocimiento también especulan acerca de Kṛṣṇa y lo consideran menos importante que la forma universal del Supremo. Así pues, algunas personas creen que la forma universal de Kṛṣṇa que se le manifestó a Arjuna es más importante que Su forma personal. Según ellos, la forma personal del Supremo es algo imaginario. Ellos creen que, en última instancia, la Verdad Absoluta no es una persona. Pero el proceso trascendental se describe en el Bhagavad-gītā, capítulo cuatro: hay que oír a las autoridades hablar de Kṛṣṇa. Ese es el verdadero proceso védico, y aquellos que verdaderamente están en la línea védica oyen a la autoridad hablar de Kṛṣṇa, y por el reiterado proceso de oír hablar de Él, Kṛṣṇa se vuelve querido. Como ya hemos discutido en diversas ocasiones, Kṛṣṇa está cubierto de Su potencia yoga-māyā. Él no puede ser visto por cualquiera, ni se le revela a cualquiera. A Él solo puede verlo aquel a quien Él se revela. Eso se confirma en la literatura védica, la Verdad Absoluta puede realmente ser entendida por aquel que es un alma entregada. El trascendentalista, por medio del continuo proceso de conciencia de Kṛṣṇa y por medio del servicio devocional que le presta a Kṛṣṇa, puede hacer que se le abran los ojos espirituales y puede ver a Kṛṣṇa por revelación. Esa revelación no le es posible conseguirla ni siquiera a los semidioses; en consecuencia, incluso a los semidioses les resulta difícil entender a Kṛṣṇa, y los semidioses adelantados siempre están anhelando ver a Kṛṣṇa en Su forma de dos manos. Se concluye, pues, que, aunque ver la forma universal de Kṛṣṇa es algo sumamente difícil y no es posible para cualquiera, aún es más difícil entender Su forma personal de Śyāmasundara.