FORKLARING: Man skal gøre sig klart, hvad guddommeligt syn vil sige i denne forbindelse. Hvem kan være udstyret med et guddommeligt syn? Guddommelig betyder gudelig. Medmindre man opnår guddommelig status som en halvgud, kan man ikke have et guddommeligt syn. Og hvad er en halvgud? Ifølge de vediske skrifter (Padma Purāna)er de, der er Herren Viṣṇus hengivne, halvguder (viṣṇu-bhaktaḥ smṛto daivaḥ). De, der er ateistiske, dvs. de, der ikke tror på Viṣṇu, eller som kun accepterer Kṛṣṇas upersonlige aspekt som det Højeste, kan ikke have det guddommelige syn. Det er ikke muligt at ringeagte Kṛṣṇa og samtidig have det guddommelige syn. Uden at blive guddommelig kan man ikke få det guddommelige syn. De, der har guddommeligt syn, kan med andre ord også se, ligesom Arjuna så.

I Bhagavad-gītā bliver den universelle form beskrevet. Skønt denne beskrivelse ikke var kendt af nogen før Arjuna, kan man nu efter denne hændelse danne sig en vis idé om viśva-rūpa. De, der rent faktisk er guddommelige, kan se Herrens universelle form. Men uden at være Kṛṣṇas rene hengivne kan man ikke være guddommelig. De hengivne, der faktisk befinder sig i den guddommelige natur, og som har guddommeligt syn, er imidlertid ikke særlig interesserede i at se Herrens universelle form. Som beskrevet i det foregående vers ønskede Arjuna at se Herren Kṛṣṇas firarmede form som Viṣṇu, og han blev faktisk bange for den universelle form.

I dette vers er der flere vigtige ord såsom veda-yajñādhyayanaiḥ, der refererer til at studere de vediske skrifter og ofringsregler. Veda sigter til enhver form for vedisk litteratur såsom de fire Vedaer (Ṛg, Yajur, Sāma og Atharva) og de 18 Purāṇaer, Upaniṣaderne og Vedānta-sūtra. Disse kan man studere derhjemme eller et hvilket som helst andet sted. På samme måde er der sūtraer som Kalpa-sūtraerne og Mīmāṁsā-sūtraerne, hvor man kan lære ofringsmetoderne. Dānaiḥ refererer til velgørenhed, der skænkes til værdige modtagere som til eksempel dem, der er engageret i Herrens transcendentale kærlighedstjeneste, dvs. brāhmaṇaerne og vaiṣṇavaerne. På samme måde refererer “fromme handlinger” til agni- hotra-ofringer og de forskellige kasters foreskrevne pligter. Og frivilligt at påtage sig visse kropslige smerter kaldes tapasya. Så man kan gøre alt dette, dvs. udføre kropslig askese, give i velgørenhed, studere Vedaerne osv., men hvis man ikke er en hengiven ligesom Arjuna, kan det ikke lade sig gøre at se den universelle form. De, der er upersonalister, forestiller sig også, at de ser Herrens universelle form, men fra Bhagavad-gītā kan vi forstå, at upersonalisterne ikke er hengivne. Derfor kan de ikke se Herrens universelle form.

Der findes mange personer, der skaber deres egne inkarnationer. De udråber på falsk vis et almindeligt menneske som en inkarnation, men dette er intet andet end ren tåbelighed. Vi må følge Bhagavad-gītās principper, for ellers er der ingen mulighed for at opnå fuldkommen åndelig viden. Selv om Bhagavad-gītā bliver betragtet som det indledende studium i videnskaben om Gud, er den ikke desto mindre så perfekt, at den gør én i stand til at afgøre, hvad der er hvad. Tilhængerne af en eller anden pseudoinkarnation vil måske hævde, at de også har set Guds transcendentale inkarnation eller den universelle form, men det er uacceptabelt, for her står der klart og tydeligt, at medmindre man bliver Kṛṣṇas hengivne, kan man ikke se Guds universelle form. Så først og fremmest skal man blive en ren hengiven af Kṛṣṇa, og derefter kan man hævde, at man kan vise den universelle form af det, man har set. Kṛṣṇas hengivne kan ikke acceptere falske inkarnationer eller tilhængere af falske inkarnationer.