Skip to main content

TEXT 45

TEXT 45

Tekst

Texte

adṛṣṭa-pūrvaṁ hṛṣito ’smi dṛṣṭvā
bhayena ca pravyathitaṁ mano me
tad eva me darśaya deva rūpaṁ
prasīda deveśa jagan-nivāsa
adṛṣṭa-pūrvaṁ hṛṣito ’smi dṛṣṭvā
bhayena ca pravyathitaṁ mano me
tad eva me darśaya deva rūpaṁ
prasīda deveśa jagan-nivāsa

Synonyms

Synonyms

adṛṣṭa-pūrvam — aldrig før set; hṛṣitaḥ — opløftet; asmi — jeg er; dṛṣṭvā — ved at se; bhayena — af frygt; ca — også; pravyathitam — foruroliget; manaḥ — sind; me — mit; tat — den; eva — afgjort; me — til mig; darśaya — vis; deva — O Herre; rūpam — formen; prasīda — vær blot nådig; deva-īśa — O herrers Herre; jagat-nivāsa — O universets tilflugtssted.

adṛṣṭa-pūrvam: jamais vu auparavant; hṛṣitaḥ: réjoui; asmi: je suis; dṛṣṭvā: en voyant; bhayena: d’effroi; ca: aussi; pravyathitam: troublé; manaḥ: mental; me: mon; tat: cela; eva: certes; me: à moi; darśaya: montre; deva: ô Seigneur; rūpam: la forme; prasīda: accorde Ta grâce; deveśa: ô Seigneur des seigneurs; jagat-nivāsa: ô refuge de l’univers.

Translation

Translation

Efter at have set denne universelle form, som jeg aldrig før har set, glædes jeg, men samtidig er mit sind forstyrret af frygt. Skænk mig derfor venligst Din nåde og vis mig atter Din form som Guddommens Personlighed, O alle herrers Herre, O universets bolig.

Même si je me réjouis de pouvoir contempler cette forme universelle que je n’avais encore jamais vue, mon mental est saisi d’effroi. C’est pourquoi je Te prie de bien vouloir reprendre Ta forme personnelle. Ô refuge de l’univers, Seigneur des seigneurs, accorde-moi cette grâce.

Purport

Purport

FORKLARING: Arjuna er altid fortrolig over for Kṛṣṇa, for han er en meget nær ven, og ligesom en nær ven glæder sig over sin vens rigdom, glæder det Arjuna meget at se, at hans ven Kṛṣṇa er Guddommens Højeste Personlighed og kan fremvise en sådan fantastisk universel form. Men efter at have set den universelle form er han på samme tid bange for i sit uforfalskede venskab at have begået så mange forseelser mod Kṛṣṇa. Hans sind forstyrres derfor af frygt, selv om han ikke har grund til at være bange. Arjuna anmoder derfor Kṛṣṇa om at vise Sin Nārāyaṇa-form, siden Han kan antage en hvilken som helst form. Denne universelle form er materiel og midlertidig, ligesom den materielle verden er midlertidig. På Vaikuṇṭha-planeterne har Han derimod Sin transcendentale Nārāyaṇa-form med fire arme. I den åndelige himmel er der utallige planeter, og Kṛṣṇa er til stede på hver eneste af dem igennem Sine fuldstændige manifestationer, der bærer forskellige navne. Således ville Arjuna gerne se en af de former, der er manifesteret på Vaikuṇṭha-planeterne. På Vaikuṇṭha-planeterne er Nārāyaṇa selvfølgelig firarmet, men i Sine hænder holder Han forskellige arrangementer af fire symboler, nemlig konkylien, stridskøllen, lotussen og diskossen. De forskellige Nārāyaṇaer har forskellige navne alt efter rækkefølgen, i hvilken disse fire forekommer i hænderne på Dem. Alle disse former er ét med Kṛṣṇa. Arjuna beder derfor om at få lov til at se Hans firarmede form.

Parce qu’il est son ami très cher, Arjuna entretient toujours une relation intime avec Kṛṣṇa. Tout comme un homme est heureux de connaître l’opulence d’un ami très cher, Arjuna est rempli de joie lorsqu’il voit que Kṛṣṇa est Dieu, la Personne Suprême, et qu’Il peut manifester un aspect de Lui-même aussi merveilleux que la forme universelle. Toutefois, à la vue de cette forme, il éprouve également de la crainte. N’a-t-il pas offensé le Seigneur en se montrant trop amical avec Lui ? Bien que cette crainte n’ait pas lieu d’être, son esprit s’en trouve perturbé. Arjuna implore donc Kṛṣṇa de révéler à présent Sa forme de Nārāyaṇa. Le Seigneur, en effet, peut prendre la forme qu’Il désire. S’Il vient de montrer Sa forme universelle, matérielle et éphémère comme ce monde, il faut savoir que sur les planètes Vaikuṇṭhas, Il vit dans Sa forme spirituelle de Nārāyaṇa, dotée de quatre bras. Les planètes du monde spirituel sont innombrables, et Kṛṣṇa est présent sur chacune d’elles à travers Ses émanations plénières, qui portent différents noms et sont toutes dotées de quatre bras et de quatre symboles: la conque, la masse, la fleur de lotus et le disque. Selon l’ordre dans lequel elles tiennent ces symboles, ces formes portent différents noms, mais Kṛṣṇa et les Nārāyaṇas ne sont qu’une seule et même personne. Aussi Arjuna demande-t-il au Seigneur de Se montrer à lui dans Sa forme à quatre bras.