Skip to main content

TEXTS 41-42

TEXTS 41-42

Tekst

Tekst

sakheti matvā prasabhaṁ yad uktaṁ
he kṛṣṇa he yādava he sakheti
ajānatā mahimānaṁ tavedaṁ
mayā pramādāt praṇayena vāpi
sakheti matvā prasabhaṁ yad uktaṁ
he kṛṣṇa he yādava he sakheti
ajānatā mahimānaṁ tavedaṁ
mayā pramādāt praṇayena vāpi
yac cāvahāsārtham asat-kṛto ’si
vihāra-śayyāsana-bhojaneṣu
eko ’tha vāpy acyuta tat-samakṣaṁ
tat kṣāmaye tvām aham aprameyam
yac cāvahāsārtham asat-kṛto ’si
vihāra-śayyāsana-bhojaneṣu
eko ’tha vāpy acyuta tat-samakṣaṁ
tat kṣāmaye tvām aham aprameyam

Synonyms

Synoniemen

sakhā — en ven; iti — således; matvā — idet jeg har tænkt; prasabham — formasteligt; yat — hvad end; uktam — er blevet sagt; he kṛṣṇa — O Kṛṣṇa; he yādava — O Yādava; he sakhe — O min kære ven; iti — således; ajānatā — uden at kende; mahimānam — herligheder; tava — Dine; idam — dette; mayā — af mig; pramādāt — af tåbelighed; praṇayena — af kærlighed; api — enten; yat — hvad end; ca — også; avahāsa-artham — for sjov; asat-kṛtaḥ — krænket; asi — Du er blevet; vihāra — når vi slappede af; śayyā — når vi lå ned; āsana — når vi sad; bhojaneṣu — eller når vi spiste sammen; ekaḥ — alene; atha — eller; api — også; acyuta — O Du ufejlbarlige; tat-samakṣam — blandt ledsagere; tat — for alle disse; kṣāmaye — beder om tilgivelse; tvām — Dig; aham — Jeg; aprameyam — (Dig) der er umålelig.

sakhā — vriend; iti — zo; matvā — denkend; prasabham — onbezonnen; yat — wat ook maar; uktam — gezegd; he kṛṣṇa — o Kṛṣṇa; he yādava — o Yādava; he sakhe — o mijn dierbare vriend; iti — zo; ajānatā — zonder te kennen; mahimānam — grootheid; tava — Jouw; idam — deze; mayā — door mij; pramādāt — uit dwaasheid; praṇayena — uit liefde; vā api — hetzij; yat — wat dan ook; ca — ook; avahāsa-artham — voor de grap; asat-kṛtaḥ — oneerbiedig behandeld; asi — Je bent geweest; vihāra — terwijl we ontspanden; śayyā — terwijl we lagen; āsana — terwijl we zaten; bhojaneṣu — of terwijl we samen aten; ekaḥ — alleen; atha vā — of; api — ook; acyuta — o onfeilbare; tat-samakṣam — in het bijzijn van vrienden; tat — al die; kṣāmaye — vraag om vergiffenis; tvām — Jou; aham — Ik; aprameyam — onmetelijke.

Translation

Vertaling

Uden at kende Dine herligheder har jeg i den tro, at Du var min ven, overilet tiltalt Dig som “O Kṛṣṇa”, “O Yādava” og “O min ven”. Tilgiv mig venligst for det, jeg har gjort af galskab eller kærlighed. Ved at spøge med Dig, når vi slappede af og lå på samme seng eller sammen indtog vore måltider alene eller i venners lag, har jeg krænket Dig mange gange. O Du ufejlbarlige, vær god at undskylde mig for alle disse forseelser.

Omdat ik Je als mijn vriend beschouwde, heb ik Je in mijn onbezonnenheid aangesproken met ‘O Kṛṣṇa’, ‘O Yādava’, ‘O mijn vriend’, zonder me van Je grootheid bewust te zijn. Vergeef alsjeblieft al wat ik uit dwaasheid of uit liefde gedaan mag hebben. Ik heb Je vaak zonder eerbied behandeld, terwijl we ons al grappen makend ontspanden, terwijl we op hetzelfde bed lagen of samen ergens zaten of aten, soms alleen en soms in het bijzijn van vele vrienden. O onfeilbare, vergeef me alsjeblieft al die beledigingen.

Purport

Betekenisverklaring

FORKLARING: Selv om Kṛṣṇa havde vist Sig for Arjuna i Sin universelle form, kunne Arjuna ikke glemme sit venskabelige forhold til Kṛṣṇa og bad Ham derfor om tilgivelse for de mange uformelle gestus, der opstår af venskab. Han indrømmede, at førhen var han ikke klar over, at Kṛṣṇa kunne antage sådan en universel form, selv om Kṛṣṇa som hans nære ven havde forklaret det for ham. Arjuna havde ikke tal på alle de gange, han kunne have krænket Kṛṣṇa ved at tiltale Ham som “O min ven”, “O Kṛṣṇa” eller “O Yādava” uden at være bevidst om Kṛṣṇas overdådighed. Men Kṛṣṇa er så venlig og barmhjertig, at Han på trods af Sin overdådighed legede med Arjuna som en ven. Sådan er den transcendentale kærlighedsudveksling mellem Herren og den hengivne. Forholdet mellem det levende væsen og Kṛṣṇa ligger fast for evigt. Som vi kan se det fra Arjunas adfærd, kan det ikke brydes. Selv om Arjuna havde set den universelle forms overdådighed, kunne han ikke glemme sit venskabsforhold til Kṛṣṇa.

Hoewel Kṛṣṇa in Zijn kosmische gedaante voor Arjuna verschenen is, herinnert Arjuna zich zijn relatie met Hem als vriend en vraagt daarom vergiffenis en verzoekt Kṛṣṇa om hem de vele vrijmoedigheden die uit vriendschap voortkomen te vergeven. Hij geeft toe dat hij eerder niet wist dat Kṛṣṇa zo’n kosmische gedaante kon aannemen, hoewel Kṛṣṇa hem dit als een innige vriend had uitgelegd. Arjuna wist niet hoe vaak hij Kṛṣṇa zonder eerbied behandeld had, door Hem aan te spreken als ‘o mijn vriend’, ‘o Kṛṣṇa’, ‘o Yādava’, enz. zonder zijn volheden te erkennen. Maar Kṛṣṇa is zo vriendelijk en genadig, dat Hij ondanks die volheden met Arjuna omging als vriend. Dat is het kenmerk van de transcendentale, wederzijdse uitwisseling van liefde tussen de toegewijde en de Heer. De relatie tussen het levend wezen en Kṛṣṇa staat voor eeuwig vast; ze kan niet vergeten worden, wat we aan Arjuna’s gedrag kunnen zien. Ook al heeft Arjuna de volheden in de kosmische gedaante gezien, toch kan hij de relatie die hij met Kṛṣṇa had als vriend niet vergeten.