Skip to main content

TEXT 37

TEXT 37

Tekst

Texto

kasmāc ca te na nameran mahātman
garīyase brahmaṇo ’py ādi-kartre
ananta deveśa jagan-nivāsa
tvam akṣaraṁ sad-asat tat paraṁ yat
kasmāc ca te na nameran mahātman
garīyase brahmaṇo ’py ādi-kartre
ananta deveśa jagan-nivāsa
tvam akṣaraṁ sad-asat tat paraṁ yat

Synonyms

Palabra por palabra

kasmāt — hvorfor; ca — også; te — til Dig; na — ikke; nameran — de bør frembære hyldester korrekt; mahā-ātman — O Du mægtige; garīyase — som er bedre; brahmaṇaḥ — end Brahmā; api — selv; ādi-kartre — til den højeste skaber; ananta — O Du ubegrænsede; deva-īśa — O guders Gud; jagat-nivāsa — O universets tilflugt; tvam — Du (er); akṣaram — uforgængelig; sat-asat — til årsag og virkning; tat-param — transcendental; yat — fordi.

kasmāt — ¿por qué?; ca — también; te — a Ti; na — no; nameran — deben ofrecer las debidas reverencias; mahā-ātman — ¡oh, Tú, el grande!; garīyase — que eres mejor; brahmaṇaḥ — que Brahmā; api — aunque; ādi-kartre — al creador supremo; ananta — ¡oh, Tú, el ilimitado!; deva-īśa — ¡oh, Dios de los dioses!; jagat-nivāsa — ¡oh, refugio del universo!; tvam — Tú eres; akṣaram — imperecedero; sat-asat — causa y efecto; tat-param — trascendental; yat — porque.

Translation

Traducción

O Du mægtige, mægtigere end selv Brahmā, Du er den oprindelige skaber. Hvorfor skulle de perfekte væsener da ikke fremføre deres respektfulde hyldester til Dig? O Du ubegrænsede, gudernes Gud, universets tilflugtssted! Du er det uovervindelige ophav og alle årsagers årsag, der er transcendental til den materielle manifestation.

¡Oh, Tú, el grande, más grande incluso que Brahmā!, Tú eres el creador original. ¿Por qué, entonces, no habrían ellos de ofrecerte sus respetuosas reverencias? ¡Oh, Tú, el ilimitado, Dios de los dioses, refugio del universo!, Tú eres la fuente invencible, la causa de todas las causas, trascendental a esta manifestación material.

Purport

Significado

FORKLARING: Med denne fremførsel af hyldester viser Arjuna, at Kṛṣṇa er tilbedelsesværdig for alle. Han er altgennemtrængende, og Han er alle sjæles Sjæl. Arjuna tiltaler Kṛṣṇa som mahātmā, der betyder, at Han er yderst ædelmodig og ubegrænset. Ananta angiver, at der er intet, der ikke er omfattet af den Højeste Herres indflydelse og kraft, og deveśa betyder, at Han er herskeren over alle halvguderne og står over dem alle. Han er hele universets tilflugtssted. Arjuna fandt det også passende, at alle perfekte levende væsener og kraftfulde halvguder tilbød Ham deres respektfulde hyldester, for ingen er større end Ham. Arjuna nævner især, at Kṛṣṇa er større end Brahmā, eftersom Brahmā er skabt af Ham. Brahmā bliver født fra den lotusstængel, der vokser frem fra navlen på Garbhodakaśāyī Viṣṇu, der er Kṛṣṇas fuldstændige ekspansion. Både Brahmā og Herren Śiva, der er født fra Brahmā, og alle andre halvguder må derfor tilbyde deres respektfulde hyldester til Ham. I Śrīmad-Bhāgavatam står der, at Herren bliver æret af Herren Śiva og Brahmā og andre lignende halvguder. Ordet akṣaram er meget vigtigt, da denne materielle skabelse er underlagt udslettelse, men Herren er hævet over denne materielle skabelse. Han er alle årsagers årsag og står som sådan over alle de betingede sjæle i den materielle natur såvel som over selve den materielle kosmiske manifestation. Han er derfor den almægtige Højeste.

Con este ofrecimiento de reverencias, Arjuna indica que Kṛṣṇa es digno de la adoración de todos. Él es omnipresente, y Él es el Alma de toda alma. Arjuna se está dirigiendo a Kṛṣṇa como mahātmā, que significa que Él es de lo más magnánimo e ilimitado. Ananta indica que no hay nada que no esté cubierto por la influencia y la energía del Señor Supremo, y deveśa significa que Él es el controlador de todos los semidioses y que se encuentra por encima de todos ellos. Él es el refugio de todo el universo. Arjuna pensó, además, que lo correcto era que todas las entidades vivientes perfectas y los poderosos semidioses le ofrecieran a Kṛṣṇa sus respetuosas reverencias, porque nadie es superior a Él. Él hace especial mención del hecho de que Kṛṣṇa es superior a Brahmā, porque Brahmā es creado por Él. Brahmā nace del tallo del loto que crece del ombligo de Garbhodakaśāyī Viṣṇu, quien es la expansión plenaria de Kṛṣṇa; por consiguiente, Brahmā y el Señor Śiva, quien nace de Brahmā, y todos los demás semidioses, deben ofrecerle sus respetuosas reverencias. En el Śrīmad-Bhāgavatam se dice que el Señor es respetado por el Señor Śiva y Brahmā, y por otros semidioses semejantes. La palabra akṣaram es muy significativa, porque esta creación material está sujeta a la destrucción, pero el Señor está por encima de la creación material. Él es la causa de todas las causas, y, por el hecho de serlo, es superior a todas las almas condicionadas que se encuentran dentro de esta naturaleza material, y también es superior a la propia manifestación cósmica material. Él es, en consecuencia, el muy grandioso Supremo.